Fagmedarbejdere
Underretningspligten
Underretningspligten
Underretningspligten tjener det formål, at kommunen bliver vidende om og dermed i stand at handle på en bekymring for et barn eller en ung i det omfang, det vurderes nødvendigt for at sikre barnet eller den unges tarv.
I Danmark gælder en generel underretningspligt og en skærpet underretningspligt, som beskrives i det følgende.
Generel underretningspligt
Af barnets lov § 135 fremgår:
"Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen."
Der er således tale om en generel underretningspligt, som gælder for alle borgere.
Der er ikke krav om, hvilken form en underretning skal have. Dvs. at underretningen kan indgives både mundtligt og skriftligt til kommunen. Ved skriftlig underretning er det ofte muligt at underrette elektronisk via kommunes hjemmeside.
Det er muligt at indgive en underretning anonymt.
Skærpet underretningspligt
Af barnets lov § 133 fremgår:"Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at:
- et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov,
- et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,
- et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
- et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb."
Som læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, jordemoder, psykolog og autoriseret sundhedsperson i øvrigt gælder således en skærpet underretningspligt.
Sundhedspersoner kan ikke forlade sig på, at en anden person har underrettet kommunen om et barn med vanskeligheder, og kan heller ikke forlade sig på, at barnet eller den unge selv kan tage kontakt til kommunen. Der er tale om en personlig pligt, og enhver er personligt ansvarlig for at reagere og handle på sig egen bekymring for et barn eller en ung.
I nogle tilfælde vil sundhedspersonen og barnets/den unges forældre være enige om behovet for at foretage en underretning, og sådanne underretninger kan i praksis udarbejdes i fællesskab. Det er fortsat sundhedspersonens skærpede underretningspligt, der ligger til grund for underretningen.
Det er strafbart ikke at overholde underretningspligten.
Udarbejdelse af en underretning
Underretningspligten går forud for tavshedspligten i sundhedsloven. Underretningen må dog kun indeholde de oplysninger, som er relevante for kommunens videre behandling af sagen.En underretning skal indgives til barnets bopælskommune, og dette kan ofte gøres elektronisk via kommunens hjemmeside. Ved tvivl eller spørgsmål kan barnets eller den unges bopælskommunes familieafdeling kontaktes.
Det er i langt de fleste tilfælde hensigtsmæssigt at informere forældrene om, at man underretter kommunen, og hvorfor man gør det.
Underretningen skal altid indeholde:
- en objektiv beskrivelse af barnets forhold og/eller de forhold omkring barnet, som har givet anledning til bekymringen
- angivelse af, hvorvidt der er tale om egne eller andres observationer eller informationer
- en beskrivelse af baggrunden for underretningen, dvs. hvilken bekymring der er opstået hos sundhedspersonen.
Såfremt underretningen ikke udarbejdes via kommunens digitale løsning, bør den skriftlige underretning altid indeholde:
- Navn, cpr-nr. og adresse på barnet eller barnets forældre
- Begrundelse for underretningen
- Oplysninger om evt. andre sociale eller lægefaglige institutioner, ovennævnte barn er i kontakt med
- Oplysninger om, hvorvidt forældrene er informerede om underretningens indhold og begrundelse
- Forældrenes holdning til underretningen
- Hvis forældrene ikke er informeret om underretningen, anføres begrundelse herfor
- Underretters navn, stilling, ansættelsessted
- Dato
- Underskrift
Ved mistanke om strafbare forhold
Hvis man får mistanke eller viden om, at en mindreårig udsættes for overgreb som fysisk mishandling, seksualforbrydelser eller andre strafbare forhold, skal man foretage mundtlig underretning til kommunen samme dag.
Kommunen giver oplysninger videre til politiet, hvis der er mistanke om et strafbart forhold.
Hvis mistanken drejer sig om overgreb begået af en eller begge forældre, må forældrene ikke orienteres om underretningen. Dette af hensyn til det videre efterforskningsforløb.
Den mundtlige underretning skal altid efterfølges af en skriftlig underretning.
Kommunens sagsbehandling
Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser over for barnet eller den unge.
Kommunen skal senest seks hverdage efter modtagelsen af en underretning bekræfte modtagelsen over for den, der foretog underretningen.
Kommunen er forpligtet til at orientere forældremyndighedsindehaverne om den modtagne underretning. Kommunen vil i forlængelse heraf drøfte det videre behov for afdækning og indsatsmuligheder med barnet og dennes forældre.
Kommunen skal orientere den, der har foretaget underretningen efter barnets lov § 133, om, hvilken type indsats der er iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningerne herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke hvis særlige forhold taler imod.
Kilder
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af
Lægehåndbogen
