Hjemmehjælp

Hjemmehjælp er personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet, uanset om boligen er eget hus, lejlighed, ældrebolig eller kommunal plejebolig. Hjemmehjælp ydes efter Servicelovens § 83.

Hjemmehjælp gives til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Hjemmehjælp omfatter også afløsning af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i eget hjem. Denne form for afløsning ydes efter Serviceloven § 84.

Hjemmehjælp omfatter ikke hjemmesygepleje som for eksempel medicingivning, rensning af sår mv. Kommunen skal yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning i.h.t. Sundhedslovens § 138.  Borgeren bliver således henvist til hjemmesygepleje enten via egen læge eller ved udskrivning fra hospital. Herudover kan kommunen selv træffe afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje.

Målgruppen for hjemmehjælp

Hjemmehjælp gives til voksne borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske opgaver. Det kan fx være på grund af:

• midlertidigt behov efter sygdom eller operation
• varigt behov på grund af alderdom
• varigt behov grundet handicap

Formålet med hjemmehjælp

Formålet med hjemmehjælp er at bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælpen skal dermed ikke kun kompensere for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men også - i det omfang det er muligt - fremme borgerens muligheder for at leve et liv med bedst mulig funktionsevne.

Der er tale om hjælp til selvhjælp - dvs. at borgeren sammen med hjemmehjælperen arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaver, således at borgeren i videst muligt omfang selv deltager aktivt i opgaveudførelsen.

Lægens opgave

Lægen kan ikke ikke henvise til hjemmepleje. Lægen kan derimod være formidler i forhold til kommunen, når lægen bliver opmærksom på et behov hos en patient. Det vil sige, at lægen kan kontakte kommunens visitator, som herefter vil kontakte borgeren.

I nogle tilfælde deltager lægen i visitationssamtale, eksempelvis hvor der skal drøftes pleje- eller aflastningsbolig, eller hvor det er hensigtsmæssigt af hensyn til at opklare behovet for hjemmehjælp.

Kommunens hjemmepleje kan bede borgerens læge om oplysninger i forbindelse med visitation til hjemmehjælp. Lægen beskriver i disse tilfælde patientens lidelse, omfang, varighed og grad af funktionsnedsættelse.

Forudgående rehabiliteringsforløb

Forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp er kommunen forpligtet til at vurdere, om tilbud om et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb kan forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i den enkelte persons ressourcer og behov jf. Servicelovens § 83 a. 

Rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Der skal fastsættes individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med borgeren. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med borgeren. Rehabiliteringsindsatsen foregår i eget hjem, men kan også indeholde indsatser i nærmiljøet fx træning i kommunalt træningscenter eller deltagelse i lokale aktiviteter på dagcenter og lignende.

Borgeren skal under rehabiliteringsforløbet tilbydes den nødvendige hjælp og støtte med henblik på at nå de fastsatte mål. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i vedkommendes funktionsevne. I forbindelse med afslutning af rehabiliteringsforløbet, eller hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet, skal kommunen vurdere behovet for hjemmehjælp.

Læs mere om disse korterevarende rehabiliteringsforløb i Vejledning om hjælp og støtte efter Serviceloven, kapitel 8.

Sundhedsstyrelsen har i 2016 som led i et projekt "Rehabilitering på ældreområdet" udarbejdet en webbaseret Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet, der indeholder aktuel viden om, hvad der skal til for at skabe rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83 a med positive effekter for den enkelte ældre (over 65 år), der samtidig udnytter de kommunale ressourcer bedst muligt.

Bevilling hjemmehjælp

Borgerens kommune bevilger hjemmehjælp. Normalt er det kommunens visitator, der vurderer funktionsevne og omfang af behov. Ofte indhenter kommunen oplysninger om lidelsen og omfang af funktionsevnenedsættelsen hos egen læge eller hospital. Borgeren har mulighed for at klage over kommunens afgørelse.

Hvis borgerens behov ændrer sig, skal visitator genvurdere visitationen. Pårørende eller egen læge kan også anmode om en genvurdering.

Kommunerne skal offentliggøre kvalitetsstandarder, der beskriver kommunens serviceniveau.

Pris

Hjemmehjælp er gratis. Kommunen kan dog opkræve betaling for faktiske produktionsomkostninger for eksempel en madserviceordning eller vask af tøj.

Forskellige leverandører af hjemmehjælp

Borgeren har ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp. Typisk mellem kommunens egen hjemmepleje og et antal leverandører, der er godkendt af kommunen.

I nogle situationer har borgeren mulighed for selv at vælge en person som hjemmehjælper, som kommunen skal godkende og ansætte. Den person borgeren vælger skal opfylde kommunens kvalitetskrav,  for eksempel i relation til uddannelse. Personen kan for eksempel være en pårørende, nabo eller bekendt. Borgeren kan ikke pege på et privat firma til at udføre opgaverne, idet kommunen er arbejdsgiver - læs mere i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, kapitel 12 om Modtagerens eget valg af hjælper.

I nogle kommuner har borgeren mulighed for at få et såkaldt fritvalgsbevis, som giver borgeren mulighed for selv at ansætte en privat leverandør af hjemmehjælp - læs mere i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, kapitel 25 om Fritvalgsbeviset.

Hvad er fleksibel hjemmehjælp?

Fleksibel hjemmehjælp betyder, at borgeren har ret til at få udført andre opgaver end de, der egentlig var planlagt, når hjemmehjælperen kommer. Formålet med fleksibel hjemmehjælp er at forbedre borgerens mulighed for at påvirke den aktuelle og daglige tilrettelæggelse af hjælp.

Hvis borgeren for eksempel har haft besøg af familie, der har hjulpet  med det, som hjemmehjælperen skulle lave, kan borgeren bede om at få noget andet lavet i stedet for -  støvsugning  kan eksempelvis byttes ud med en gåtur.

Muligheden for at bytte ydelser er underlagt visse begrænsninger - læs mere i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, kapitel 11.

Patientinformation

• Hjemmehjælp