Merudgifter, voksne med varigt nedsat funktionsevne

Bodil Kaalund Bruun

Socialrådgiver og cand.soc.

Om Serviceloven § 100

Kommunen kan efter Serviceloven § 100 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til patienter med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i alderen 18 år og op til folkepensionsalderen. Det er en betingelse, at patientens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at patienten ofte har brug for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er ligeledes en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes af anden lovgivning.

Lægens opgave

Kommunens sagsbehandler kan bede patientens læge om oplysninger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om merudgifter. Samarbejdet foregår via LÆ-attester.

Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til patientens daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation, som er afgørende for retten til merudgifter. Den praktiserende læge skal således beskrive patientens lidelse, omfang og grad af funktionsnedsættelse, hvilket vil indgå som en del af kommunens beslutningsgrundlag.

Målgruppe og formål

Målgruppen er voksne i alderen 18 år op til folkepensionen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor nedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og hvor patienten ofte har brug for væsentlige hjælpeforanstaltninger.

Kommunen foretager en helhedsvurdering af patientens funktionsevne på en række områder for at få et samlet billede af, hvordan patienten klarer sin hverdag. I vurderingen indgår bl.a. patientens evne til:

  • at færdes ude og inde
  • at deltage i den almindelige husholdning og rengøring
  • at varetage personlig pleje
  • at handle ind og benytte offentlig transport
  • at deltage i fritidsaktiviteter
  • at kommunikere med andre og indgå i socialt samvær
  • at varetage et arbejde og forsørge eventuelle børn. 

Formålet med at dække patientens merudgifter som følge af den varigt nedsatte funktionsevne er at give patienten og dennes familie den nødvendige hjælp, der skal til, for at få dagligdagen til at fungere og ligestille patienten med andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Formålet med tilskud til merudgifter er endvidere at give patienten mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan patientens behov bedst kan dækkes.

Ankestyrelsen samler og fastslår i principmeddelelse 84-19 praksis for personkredsen for merudgifter efter servicelovens § 100.

Eksempler på merudgifter

Kommunen foretager altid en individuel og konkret vurdering af den enkeltes patients situation. Nedenstående er således ikke en udtømmende liste:

  • Kost og diætpræparater. Behovet skal være lægeligt ordineret
  • Egenbetaling af udgifter til lægeordineret medicin
  • Befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid, der ligger ud over, hvad ikke-handicappede selv skal afholde
  • Handicaprettede kurser
  • Udgifter til beklædning, der ligger ud over, hvad ikke handicappede selv skal afholde - eksempelvis pga. ekstraordinært slid
  • Håndsrækninger til udførelse af daglige og nødvendige opgaver, eksempelvis tøjvask, ledsagelse eller indkøb
  • Særlige forsikringer eller forhøjede forsikringspræmier.
  • Indskud i lejebolig og flytteudgifter, hvis det er nødvendigt at flytte grundet patientens handicap.

Merudgifterne skal være sandsynliggjorte. Det betyder, at patienten ikke nødvendigvis skal aflevere udgiftsbilag. Patienten skal dog lave et overslag over udgifterne.

Ansøgning

Patienten skal søge om dækning af nødvendige merudgifter ved bopælskommunen.

Patientens indtægt har ikke betydning for, om der kan ydes tilskud til merudgifter, og tilskuddet er skattefrit.

Hovedreglen er, at patienten skal søge først for at kunne få støtte til eventuelle merudgifter.

Der kan være forskel på kommunernes serviceniveau, og derfor kan patienten med fordel henvises til at søge råd og vejledning i bopælskommunen.

Satser 

Patienten skal have merudgifter af en vis størrelse pr. måned, før patienten kan være berettiget til hjælp. Hvis patienten opfylder betingelserne, afgøres tilskuddet størrelse ud fra lovbestemte beløbsgrænser. Beløbsgrænser og satser fremgår af denne oversigt

Patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

Bodil Kaalund Bruun

Socialfaglig konsulent, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Birte Maigaard

Overlæge, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen