Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet

To kategorier af plejeorlov

Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet kan opdeles i to kategorier:

• Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118. Den, der skal varetage pasningsordningen, skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver ansat af kommunen med løn, normalt op til seks måneder.
• Pleje af døende, der ønsker at dø i eget hjem, efter ældreloven § 23. Den, der skal varetage plejen, kan få udbetalt plejevederlag, og der er ikke et krav om, at vedkommende skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen ophører ved plejeforholdets afslutning eller indtil 14 dage efter den plejekrævendes død.

Hvorvidt der kan gives orlov efter servicelovens § 118 eller ældreloven § 23 baseres på en lægelig vurdering. Det er en generel betingelse for at give hjælp i forbindelse med pasning af døende efter ældreloven § 23, at en læge har fastslået, at helbredende behandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest to til seks måneder. Sondringen mellem en vis livsforlængende behandling (dvs. intet krav om terminalerklæring og dermed plejeorlov efter serviceloven § 118) eller en terminalfase (plejeorlov efter ældreloven § 23) er således væsentlig for kommunen i forhold til, hvilken lovhjemmel, der skal anvendes.

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Formål

Formålet med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom er i en kortere periode at give mulighed for at ansætte en person til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver for en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, sygdom.

Normalt er der tale om pasning i hjemmet, men ordningen kan også etableres ved hospitalsophold, for eksempel flere kortvarige indlæggelser. Pasningsorlov kan ligeledes dække i forbindelse med behandling på sygehuse i udlandet, kortvarige genoptrænings- eller rekreationsophold m.v.

Der er således mulighed for at passe den nærtstående i en kortere periode og med fleksibilitet, for eksempel:

• mens kommunen overvejer, hvilke foranstaltninger, der er behov for på sigt
• hvor der er behov i en afgrænset periode, som er uforenelig med at passe erhvervsarbejde
• hvor der er behov for deltagelse i behandlinger på sygehus
• ved behov for praktiske og sociale støttefunktioner

Ansættelse til pasning i hjemmet kræver, at alternativet er et døgnophold uden for hjemmet, eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.

Personkreds

Personkredsen for Servicelovens § 118 omfatter:

• Personer, herunder både børn, voksne og ældre, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• Personer med kronisk eller langvarig sygdom. Ved langvarig forstås et år eller mere.
• Personer med uhelbredelig, alvorlig sygdom, herunder også situationer, hvor der ydes livsforlængende behandling. Bestemmelsen er således også målrettet personer med cancer, alvorlige hjertelidelser mv., men ikke døende. Døende med terminalerklæring er derimod omfattet af ældreloven § 23 - se afsnit nedenfor om pasning af døende i eget hjem. Grænsen mellem de to paragraffer skal afgøres på baggrund af en lægelig vurdering.

For den, der skal varetage pasningsordningen, gælder:

• Det kan være en ægtefælle, samlever, voksne børn, forældre og andre med meget tæt relation uden slægtsrelation.
• Personen skal have tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan være som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende, dagpengemodtager samt kontanthjælpsmodtager, hvis kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet i det konkrete tilfælde kan anses for opfyldt.
• Lønmodtagere mv. har ret til orlov i forbindelse med pasningsforholdet efter reglerne i Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvis lønmodtageren ikke har ret til orloven efter andre regler, som for eksempel overenskomst.

Lægens opgave

Kommunen kan indhente lægelige oplysninger til brug for vurderingen af den nærtståendes handicap eller alvorlige sygdom. Lægen beskriver patientens lidelse, omfang, varighed og grad af funktionsnedsættelse.

Ansættelsesforholdet

• Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor.
• Kommunen skal vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod den pågældendes ansættelse.
• Flere kan dele ansættelsen, hvis alle opfylder betingelserne.
• Lønnen udgør 27.033 kr. pr. måned (2025-takst).
• Personen kan ansættes i indtil seks måneder. Perioden kan forlænges med indtil tre måneder ved særlige forhold.
• Pasningsperioden kan opdeles i kortere perioder, hvis den arbejdsgiver, der har givet lov til orloven, kan acceptere det.

Pasning af døende

Formål

Formålet med pasning af døende i eget hjem er at give omsorg og lindring og øge patientens livskvalitet. Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier. Blandt de oftest forekommende sygdomme vil der være kræftlidelser, men der kan også være tale om for eksempel langt fremskredne lunge-, nyre- eller hjertesygdomme og andre lidelser.

Det er en generel betingelse for at give hjælp i forbindelse med pasning af døende, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest to til seks måneder. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes hjælp. Ordningen ophører ved plejeforholdets afslutning eller indtil 14 dage efter den plejekrævendes død. 

Lægen skal desuden vurdere, at den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold på plejehjem, i plejebolig og lignende. Det skal altså være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet. Den døende vil i øvrigt også kunne tage ophold hos plejeren.

Opstår der behov for midlertidig indlæggelse på sygehus eller aflastningsophold af kortere varighed af den plejekrævende, medfører det ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Personkreds

Personkredsen for ældreloven § 23 omfatter:

• Alvorligt syge, der har behov for pleje og hvor prognosen er kort levetid, oftest to til seks måneder.

For den der skal varetage plejeordningen gælder:

• Det kan være en ægtefælle, samlever, voksne børn, forældre og andre med meget tæt relation uden slægtsrelation.
• Det er ikke et krav, at personen har tilknytning til arbejdsmarkedet og vedkommende kan således også være pensionist, studerende eller andet.
• Lønmodtagere mv. har ret til orlov i forbindelse med pasningsforholdet efter reglerne i Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvis lønmodtageren ikke har ret til orloven efter andre regler, som for eksempel overenskomst.

Lægens opgave

Egen læge eller hospitalets læge fastslår, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, at prognosen er kort levetid, og at den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, -bolig eller lignende.

Ansættelsesforholdet

• Ansøgning om plejevederlag indgives hos den kommune, hvor plejeforholdet ønskes etableret.
• Plejeren er ikke ansat af kommunen, men får plejevederlaget udbetalt af kommunen.
• Hvis plejeren er ansat med fuld løn under plejeorloven, og således ikke har nogen tabt arbejdsindtægt, er arbejdsgiver berettiget til at få udbetalt refusion svarende til plejevederlaget.
• Modtager plejeren en anden offentlig ydelse som for eksempel førtidspension eller efterløn, bortfalder ydelsen i den periode, hvor vedkommende modtager plejevederlag.
• Plejevederlaget udgør 1,5 gange det beløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter sygedagpengeloven.
• Er plejeren ikke berettiget til sygedagpenge udgør plejevederlaget et basisbeløb på 18.268 kr. pr. måned (2025-takst).

Patientinformation

• Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet