Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Anbefalinger, fysisk aktivitet og sundhed

Tip en ven

Oprettet: 05.01.2011

Basisoplysninger

Kilde

  • FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling 1
  • Fysisk aktivitet - Sundhedsstyrelsen 2

Definition

  • Betegnelsen fysisk aktivitet er et overordnet begreb
  • Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen
  • I dette indgår mange andre termer knyttet til fysisk udfoldelse, f.eks. arbejde, idræt, motion, friluftsliv, leg, træning, kropsøvelser og fysisk uddannelse
  • I international faglitteratur benyttes ofte definitionen "enhver kropslig bevægelse initieret af skeletmuskulatur, som resulterer i en væsentlig stigning i energiforbruget ud over hvileniveau" 3
  • I henhold til dette vil personer, som både i erhverv og fritid bevæger sig meget lidt, sidder/ligger meget og i stor udstrækning benytter motoriserede transport- og hjælpemidler, blive karakteriseret som fysisk inaktive

Sundhedsmæssige konsekvenser af fysisk inaktivitet

  • Følgerne af ekstrem inaktivitet, immobilisering, har vist sig at bestå i store fysiologiske forandringer af især cirkulatorisk art, med
    • reduceret blodvolumen,
    • ortostatisk hypotension
    • og nedsat maksimal oxygenoptagelse
  • Men også betydelige let påviselige metaboliske forandringer i form af
    • reduceret oxidativ kapacitet
    • negativ nitrogenbalance
    • nedsat glukosetolerance,
    • udvikling af ugunstig blodlipidprofil
    • øget calciumudskillelse i urinen
    • og muskelatrofi
  • Disse forandringer er reproducerbare og reversible, og årsagssammenhængen med immobiliseringen er utvilsom 4, 5
  • Denne kropslige adaptation til fysisk inaktivitet svækker kroppens muligheder for at udføre dagliglivets funktioner
  • Således kan man hævde, at øget fysisk aktivitet ud over det, som er nødvendigt for at tilfredsstille dagliglivets krav, bidrager til en betydelig bedring af sundhedstilstanden

Dosis-respons og sundhedsgevinst

  • Total mængden af fysisk aktivitet (en kombination af intensitet, varighed og hyppighed) er relateret til forskellige sundhedsvariabler i et dosis-respons-forhold
  • Den forebyggende effekt (sundhedsudbyttet) øges med stigende aktivitetsniveau, men forholdet er ikke lineært
  • Den største sundhedsgevinst opnås blandt dem, som er i dårligst fysisk form
  • Dette gælder - selv i langt fremskreden alder
  • Sundhedsgevinsten synes først og fremmest at være afhængig af det totale energiforbrug, mindre af intensiteten
  • Dosis-respons-forholdet mellem fysisk aktivitetsniveau og sundhedsgevinst fremstår som et kontinuum, som ikke synes at have nogen nedre grænse
  • Dermed kan det hævdes, at al aktivitet er bedre end ingen

Hvor høj skal aktiviteten være?

  • Baseret på effekter på dødelighed og forskellige risikofaktorer samt dosis-respons-forholdet konkluderes det, at en mindste "måldosis", som giver betydelig sundhedsgevinst for dem som længe har været fysisk inaktive, er aktivitet af moderat karakter, der til svarer et energiforbrug på ca. 150 kcal (630 kJ) per dag (eller over 1.000 kcal (4,2 MJ) per uge) 6
  • Dette tilsvarer eksempelvis ca. 30 minutters gang i moderat tempo dagligt
  • I den danske håndbog om fysisk aktivitet angives en energiomsætning på 2.000-2.500 kcal pr. dag for at opnå en sundhedsmæssig effekt af fysisk aktivitet1
  • Aktiviteterne kan deles op i mindre perioder med fysisk aktivitet i løbet af dagen, for eksempel af 5-10 minutters varighed
  • En stigning i aktivitetsniveau ud over dette vil give yderligere sundhedsgevinst
  • Varieret fysisk aktivitet, som inkluderer kroppens store muskelgrupper, anbefales
  • Effekten af regelmæssig fysisk aktivitet er praktisk talt lige god hos ældre som hos yngre, og de samme generelle anbefalinger gælder derfor for ældre

Effekter

Regelmæssig fysisk aktivitet

Hvad opnår vi?

  • Regelmæssig fysisk aktivitet/motion kan udvikle og vedligeholde den enkeltes funktionsniveau
  • Desuden kan det modvirke det fysisk inaktivitetsbetingede forfald ("aldring"), der finder sted i:
    • hjerte, lunger og kredsløbssystemet (kondition)
    • muskulatur (styrke)
    • stofskifte (omsætning af fedt, kulhydrat, protein)
    • motoriske funktioner (hurtighed, balance, koordination, reaktionsevne)
    • skelet, sener, led og sener (knoglemasse, bevægelighed, vævsstyrke, elasticitet)
  • Dette gælder hos børn og unge og hos ældre og funktionshæmmede og resulterer i øget overskud og arbejdskapacitet, psykisk velvære og øget grad af selvhjulpenhed 7
  • Regelmæssig fysisk aktivitet har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af hjerte- og karsygdomme, forhøjet blodtryk, tyktarmskræft, overvægt og type 2-diabetes6, 8
  • Fysisk aktivitet forbedrer også mental sundhed og er vigtig for muskel- og skelet- og ledsundheden 9, 10

Hvor meget fysisk aktivitet skal til for at opnå en sundhedseffekt?

  • En række anbefalinger er publiceret for, hvor meget fysisk aktivitet der skal til for at opnå en sundhedseffekt
  • Moderat aktivitet er nok
    • En almindelig opfattelse har været, at der skal trænes så meget, at aerob kapacitet (konditionen) øges 11
    • Nyere epidemiologiske studier har imidlertid vist, at også fysisk aktivitet af moderat karakter, som ikke nødvendigvis falder ind under begrebet træning (kolonne 1), har en gunstig effekt på variabler som bl.a. død uanset årsag, tyktarmskræft, hjerte- og karsygdom, overvægt og type 2-diabetes
    • Den største forskel i incidens af hjerte- og karsygdom er mellem de fysisk inaktive og dem, som kun er lidt fysisk aktive6
      • Eks. fandt man i et studie, at dem med dårligst kondition (de fysisk inaktive) var udsat for dobbelt så stor risiko for at dø af kræft, hjerte- og karsygdomme mv. (eller af alle årsager kombineret) sammenlignet med dem, der udførte "moderat motion" 12
      • "Moderat motion" indebar, at det var tilstrækkeligt at tilbagelægge lidt over tre kilometer på under 30 og 27 minutter tre gange om ugen for henholdsvis kvinder og mænd
      • En eventuel reduktion i ganghastighed blandt de ældre kunne kompenseres med flere ture per uge
    • Eksperimentelt er det vist, at aktivitet af moderat karakter, som ikke nødvendigvis giver stigning i aerob kapacitet6, 13, har gunstig effekt på flere risikofaktorer for kræft, hjerte- og karsygdom og diabetes (kropsvægt, insulinfølsomhed, blodtryk og blodlipider)
  • Paradigmeskifte
    • Vi kan opnå betydelige sundhedsgevinster gennem moderat fysisk aktivitet
  • Moderat fysisk aktivitet
    • Er defineret som aktivitet, der kræver tre til seks gange så meget energi som energibehovet i hvile, dvs. 3-6 MET (metabolic equivalent) 14 (kolonne 2)
  • Dosis-respons-forhold
    • En kombination af intensitet, varighed og hyppighed er relateret til forskellige sundhedsvariabler i et dosis-respons-forhold 15
    • Den forebyggende effekt (sundhedsudbyttet) øges med stigende aktivitetsniveau, men forholdet er ikke lineært
    • Personer, der har et højt fysisk aktivitetsniveau som udgangspunkt, vil få en betydelig mindre effekt på deres sundhedsstatus ved at øge aktiviteten en givet mængde, mens personer med lavt aktivitetsniveau har meget at hente ved at øge aktivitetsniveauet med en tilsvarende mængde
    • Den største sundhedsgevinst opnås med andre ord blandt dem, som er i dårligst fysisk form
    • Dette gælder selv i langt fremskreden alder6, 16, 17
  • Al aktivitet er bedre end ingen
    • Dosis-respons-forholdet mellem fysisk aktivitetsniveau og sundhedsgevinst (risikoreduktion) fremstår som et kontinuum, som ikke synes at have nogen nedre grænse
    • Dermed kan det hævdes, at al aktivitet er bedre end ingen
    • Sandsynligvis har de forskellige sundhedsparametre (f.eks. når det gælder osteoporose, psykisk sundhed) et noget andet dosis-respons-forhold, men dette er ikke undersøgt godt nok
    • For en person, som længe har været fysisk immobiliseret, eksempelvis som følge af sygdom eller skade, vil næsten al aktivitet være sundhedsfremmende. Blot det at komme op i stående stilling og begynde at gå forsigtigt giver en relativ hurtig sundhedsgevinst
    • Der findes derfor ikke noget generelt svar på spørgsmålet om, hvor meget fysisk aktivitet som skal til for at opnå en sundhedsgevinst af betydning
    • Anbefalingerne for fysisk aktivitet og den forventede sundhedseffekt vil nødvendigvis måtte afhænge af udgangspunktet
  • Tilstrækkelig dosis af fysisk inaktive
    • En "måldosis", som giver betydelig sundhedsgevinst for dem der længe har været fysisk inaktive, er aktivitet af moderat karakter, som tilsvarer et ekstra energiforbrug på ca. 150 kcal (630 kJ) per dag (eller lidt over 1.000 kcal (4,2 MJ) per uge)
    • Et energiforbrug ud over denne "måldosis" vil give yderligere sundhedsgevinst
    • Disse anbefalinger for fysisk aktivitet er i tråd med WHO, amerikanske og europæiske anbefalinger6, 18, 19

Fysisk aktiv, hvordan?

Intensitet

  • Fysisk aktivitet har flere dimensioner:
    • intensitet
    • varighed
    • hyppighed
  • Mængden af fysisk aktivitet er således en funktion af disse dimensioner, og øget energiforbrug kan opnås ved at øge en eller flere af dem
  • Jo højere intensitet, jo mere energi forbruges
  • Men høj intensitet er ikke nødvendig
    • For dem, som længe har været fysisk inaktive, er høj intensitet imidlertid forbundet med flere ugunstige forhold - som for eksempel øget risiko for muskel-, led- og knogleskader og en negativ oplevelse af aktiviteten
    • En af de vigtigste grunde til at folk falder fra traditionelle træningsregimer er netop for høj intensitet
    • Det synes imidlertid ikke at være nødvendigt med høj intensitet for at opnå en sundhedsgevinst
    • Resultaterne fra studier, hvor man har holdt det totale energiforbrug konstant og samtidig varieret intensiteten, viser nemlig, at sundhedsgevinsten (reduceret kropsvægt, gunstig blodlipidprofil, øget insulinfølsomhed) først og fremmest er afhængig af det totale energiforbrug, ikke af intensiteten13
  • Akkumulering
    • Fysisk aktivitet som akkumuleres igennem dagen kan give en tilsvarende effekt som sammenhængende perioder med aktivitet 20, 21, 22
    • Mindre perioder af fysisk aktivitet i løbet af dagen kan give en betydelig sundhedsgevinst6
  • Tips om hverdagsaktiviteter
    • En stigning i hverdagsaktiviteter, som øger energiforbruget med ca. 150 kcal (630 kJ) eller mere, kan således være lige så sundhedsfremmende som et mere struktureret tilrettelagt aktivitetsprogram
    • Et vigtigt råd til mange er derfor at bryde ud af en inaktiv livsstil med bil, bus, S-tog, tog, rulletrapper, stol, TV, video, osv.
    • Start f.eks. et "gå-program"
      • Man kan gå til og fra arbejdet, bruge trapperne som udfordrende "bakker", lade bil være bil og heller bruge benene til små ærinder i nærmiljøet, spadsere til biografen, besøge venner og bekendte til fods osv.
    • Fordelen med et sådan oplæg er, at det langsomt, men sikkert, fører til bedre fysisk form, uden at man risikerer skader, som kan opstå ved uvante aktiviteter
    • En opmuntring til dem, der er i så dårlig form at de er tilbageholdende med at gå i gang, er at de højst sandsynligt vil få en relativt større fremgang end dem, som starter på et højere konditionsniveau

Muskelmassen

  • Kroppens muskelmasse har stor betydning - ikke kun for opretholdelse af god funktionsdygtighed i forhold til dagliglivets krav, men også for at bibeholde normal energiomsætning og knoglemasse
  • Skeletmuskulaturen har omfattende metaboliske opgaver, så vel når det gælder optagelse, lagring og omsætning af glukose som fordeling og sammensætning af fedt i blodet (blodlipidprofilen) 23
  • Det er derfor af væsentlig betydning i bl.a. forebyggelse af type 2-diabetes og hjerte- karsygdomme at muskelmassen og muskulaturens "metaboliske form" opretholdes bedst muligt
  • Dette kan gøres gennem aktiviteter, som kræver brug af store muskelgrupper - aktiviteter som også via øget venøs blodtilstrømning til hjertet giver hjertemuskulaturen effektiv træning, hvorved pumpekapaciteten bedres
  • Eksempler på aktiviteter er hurtig gang, stavgang, jogging/løb, cykling, svømning, skiløb, orienteringsløb, forskellige former for dans, gymnastik, aerobics, tennis, badminton, squash, vægttræning mv.
  • Styrketræning
    • Varieret styrketræning med vægte er en effektiv træningsform, når den har det formål at opnå gunstigere kropssammensætning, dvs. øget fedtfri kropsmasse og reduceret fedtmasse med øget hvilestofskifte til følge
    • Der er således observeret reduceret abdominal fedtmasse hos både mænd og kvinder efter 16 ugers alsidig styrketræning 24, 25
    • Konceptet ved styrketræningen er, at den ydre belastning er konstant i hele bevægelsesbanen og at belastningen øges gradvist igennem træningsperioden
    • Det er imidlertid vigtigt at styrketræningen individualiseres, dvs. at øvelser, antal set, repetitioner og træningshyppighed bestemmes ud fra den enkeltes forudsætninger

Aldrig for sent

Alder

  • At være regelmæssig fysisk aktiv i de unge år er vigtigt for sundheden
  • Men det betyder ikke, at man har skaffet sig en vedvarende beskyttende virkning i forhold til for eksempel hjerte-karsygdomme, hvis man i voksenalderen hengiver sig til fysisk passivitet
  • På den anden side er det dokumenteret, at det at øge det fysiske aktivitetsniveau, selv efter år med afslappet (sedat) livsstil, har gunstig effekt på sundheden
    • De som blev mere fysisk aktive eller øgede deres aerobe kapacitet, havde reduceret dødelighed sammenlignet med dem, som forblev fysisk inaktive22, 26
    • Dette forhold var til stede også for dem, der først øgede deres fysiske aktivitetsniveau efter 60-års alderen

Muskelstyrke

  • Det er muligt at vedligeholde muskelstyrken langt op i årene og svage gamle er i stand til at gennemføre relativt intensive styrketræningsprogrammer
  • Der er således registreret en stigning i maksimal muskelstyrke på hele 227% efter kun 12 ugers træning
  • I 15 studier var den gennemsnitlige stigning af maksimal muskelstyrke på ca. 70% i forskellige muskelgrupper
    • Forsøgspersonerne var mellem 60 og 98 år, og trænede ca. tre gange om ugen i 8-50 uger
    • Træningsintensiteten var forskellig, men jo højere intensitet, desto større forbedring 27, 28
    • Øget muskelstyrke giver sig udslag i øget ganghastighed, bedret balance og evne til at gå på trapper, reduceret brug af stok og øget spontan fysisk aktivitet 29, 30, 31
  • Det er således aldrig for sent at starte regelmæssig motion

Energiforbrug

MET og BMR

  • I stedet for at angive energiforbruget som kcal eller kJ per tidsenhed, er det blevet almindeligt at udtrykke forbruget som et multiplum af hvilestofskiftet (hvilemetabolismen)
  • MET
    • Forholdet mellem stofskiftet under fysisk aktivitet og hvilestofskiftet (BMR = basic metabolic rate) kaldes MET (metabolic equivalent)
    • Gennemsnitlige BMR, udtrykt som oxygenoptagelse hos voksne, er 3,5 ml O2/kg kropsvægt/min
    • Dette svarer til 1 kcal/kg/time, og vil være en MET-enhed
    • Energiforbruget per minut under fysisk aktivitet kan derfor enkelt angives i MET
  • Der er udarbejdet tabeller over energiforbruget under forskellige former for fysisk aktivitet14, se nedenfor
    • Eksempelvis vil det at spadsere kræve 2 MET, mens løb med en hastighed på 15 km/t indebærer et energiforbrug på 18 MET
    • Under fysisk aktivitet med varighed ud over nogle få minutter kan de fleste opretholde et energiforbrug på mellem 2 og 8 MET
    • Moderat fysisk aktivitet er defineret som aktivitet, der kræver tre til seks gange så meget energi som energibehovet i hvile, dvs. 3-6 MET
    • Anstrengende fysisk aktivitet defineret som aktivitet, der kræver mere end seks gange så meget energi som energibehovet i hvile, dvs. > 6 MET

Energikrav ved forskellige aktiviteter

Energikrav i procent af konditionen (aerob kapacitet)
Aktivitet Energi forbrug MET Unge 20 - 39 år Midaldrende 40 - 59 år Ældre 60 - 79 år Gamle 80+ år
Let
Se på TV/læse 1,3 10 13 15 18
Let husarbejde 2,5 20 25 29 35
Køre bil 1,5 12 15 18 21
Moderat fysisk aktivitet
Indkøb/shopping 3,5 27 35 41 49
Leg med små børn 3,5 27 35 41 49
Løfte/flytte 1-10 kg 6,0 47 60 70 84
Gå på trappe 5,5 42 55 64 77
Gå (4,8 km/t) 3,5 27 35 41 49
Gå (6,4 km/t) (hurtig gang) 4,0 31 40 46 56
Skovle sne med snemaskine 3,0 23 30 35 42
Skovle sne med skraber/skovl 6,0 47 60 70 84
Klippe græsplæne manuelt 4,5 35 45 53 63
Anstrengende fysisk aktivitet
Løfte/flytte 11 - 20 kg 8,0 62 80 93 > 100
Løbe 8,0 km/t 8,0 62 80 93 > 100

Varighed og energiforbrug, mænd

  • Varigheden af forskellige aktiviteter for at opnå et energiforbrug på 150 kcal (630 kJ) hos en gennemsnitlig 40 til 42-årig mand (vægt 86 kg)
  • Jo højere kropsvægt, desto større energiforbrug per tidsenhed ved ens absolut intensitet og vice versa
Intensitet Aktivitet MET Ca. varighed (min)
Ganske let Gå 4,8 km/time 3,5 30
Lidt anstrengende Gå 6,4 km/time (hurtig gang) 4,0 26
Lidt anstrengende Cykling 12 km/t 4,0 30
Lidt anstrengende Bordtennis 4,0 26
Lidt anstrengende Rive 4,5 23
Lidt anstrengende Danse - ikke konkurrence 4,5 23
Lidt anstrengende Klippe græsplæne (manuelt) 4,5 23
Anstrengende Løbe 8,0 km/t 7,0 15
Anstrengende Cykling 22 km/t 8,0 13
Meget anstrengende Løbe 9,7 km/t 10,0 10

Varighed og energiforbrug, kvinder

  • Varighed af forskellige aktiviteter for at opnå et energiforbrug på 150 kcal (630 kJ) hos en gennemsnitlig 40 til 42-årig kvinde (vægt 69,5 kg)
  • Jo højere kropsvægt, desto større energiforbrug per tidsenhed ved ens absolut intensitet og vice versa
Intensitet Aktivitet MET Ca. varighed (min)
Ganske let Gå 4,8 km/time 3,5 37
Lidt anstrengende Gå 6,4 km/time (hurtig gange) 4,0 32
Lidt anstrengende Cykling 12 km/t 4,0 37
Lidt anstrengende Bordtennis 4,0 32
Lidt anstrengende Rive 4,5 29
Lidt anstrengende Danse - ikke konkurrence 4,5 29
Lidt anstrengende Klippe græsplæne (manuelt) 4,5 29
Anstrengende Løbe 8,0 km/t 7,0 18
Anstrengende Cykling 22 km/t 8,0 16
Meget anstrengende Løbe 9,7 km/t 10,0 13

Borg skala

Subjektiv gradering af anstrengelse

  • For at kunne sige noget om den subjektive oplevelse af anstrengelse ved en bestemt aktivitet er der udviklet et enkelt talsystem, kaldt Borgs skala (30), hvor tal mellem 6 og 20 skal angive forskellige anstrengelsesgrader
  • Denne skala (Borg RPE = ratings of perceived exertion) er den mest brugte i forbindelse med test og optræning af raske personer
  • Skalaen er køns- og aldersuafhængig
  • Den subjektive oplevelse af anstrengelse er imidlertid afhængig af personens fysiske form
  • Både muskelstyrke og aerob kapacitet reduceres med stigende alder
  • Blandt andet reduceres aerob kapacitet med ca. 10% hvert 10. år fra 20-års alderen
  • Dette betyder for eksempel, at det at gå 6,4 km i timen (4 MET) for en 20-årig vil opleves som meget let, for en 60-årig lidt anstrengende og for en 80-årig anstrengende
  • Ved anbefalinger om fysisk aktivitet kan en sådan skala være nyttig

Borg skala

  • 6 - Hvile
  • 7 - Meget, meget let - svært at mærke forskel på niveauerne
  • 8
  • 9 - Meget let
  • 10
  • 11 - Ret let - du kan mærke at du træner - men det er slet ikke hårdt
  • 12
  • 13 - Noget anstrengende
  • 14 - Snakkegrænsen - du kan snakke, men sætninger bliver afbrudt af åndedrag
  • 15 - Anstrengende
  • 16 - Kraftigt forpustet - du puster kraftigt og kan kun svare med enkelte ord
  • 17 - Meget anstrengende
  • 18
  • 19 - Meget, meget anstrengende
  • 20 - Udmattelse - få minutter eller sekunder til at du må stoppe

Konklusioner

  • For inaktive voksne vil daglig fysisk aktivitet af moderat intensitet tilsvarende et energiforbrug på omtrent 150 kcal (630 kJ) give en betydelig sundhedsgevinst
    • Dette tilsvarer for eksempel 30 minutters hurtig gang
    • Dokumentationen er overbevisende
  • Aktiviteterne kan deles op i mindre perioder med fysisk aktivitet i løbet af dagen, for eksempel af 5-10 minutters varighed
    • Dokumentationen er sandsynlig
  • En stigning i aktivitetsniveau ud over dette vil give en yderligere sundhedsgevinst
    • Dokumentationen er overbevisende
  • Varieret fysisk aktivitet, som inkluderer kroppens store muskelgrupper anbefales
  • Effekten af regelmæssig fysisk aktivitet er praktisk talt lige god hos ældre som hos yngre, og de samme generelle anbefalinger gælder derfor for ældre

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003[url]http://www.sst.dk/publ/PUBL2005/CFF/FYSISK_AKTIVITET_HAANDBOG2UDG/FYSISK_AKTIVITET_HAANDBOG2UDG.PDF[/url]
  2. Sundhedsstyrelsen. Sundhed og forebyggelse. Fysisk aktivitet[url]http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet.aspx[/url]
  3. Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T. Physical activity, fitness and health. Concensus statement. Champaign, IL: Human Kinetics Publishers, 1993.PubMed
  4. Dietz WH. The role of lifestyle in health: the epidemiology and consequences of inactivity. Proc Nutr Soc 1996; 55: 829 - 40.PubMed
  5. Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, red. Physical activity, fitness, and health: international proceedings and concensus statement. Champaign, IL: Human Kinetics, 1994.PubMed
  6. US Department of Health and Human Service. Physical activity and health: a report of the Surgeon General. Atlanta, GA: Centers for Disease Control and Prevention, 1996.PubMed
  7. Vuori I, Fentem P, Svoboda B, Patriksson G, Andreff W, Weber W. The significance of sport for society. Health, socialisation, economy. Strasbourg: Council of Europe Press, 1995.PubMed
  8. Thune I, Smeland S. Kan fysisk aktivitet forebygge kreft? Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 3168 - 72.Tidsskriftet
  9. Martinsen EW. Fysisk aktivitet for sinnets helse Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 3054 - 6.PubMed
  10. Strømme SB, Anderssen SA, Hjermann I, Sundgot-Borgen J, Smeland S, Mæhlum S et al. Fysisk aktivitet og helse - anbefalinger. SEF-rapport nr. 2/2000. Oslo: Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, 1981: 53 - 7.PubMed
  11. American College of Sports Medicine. The recommended quantity and quality of exercise for developing and maintaining cardiorespiratory and muscular fitness in healthy adults. Med Sci Sports Exerc 1990; 22: 265 - 74.PubMed
  12. Blair SN, Kohl HW, Paffenbarger RS, Clark DG, Cooper KH, Gibbons LW. Physical fitness and all-cause mortality: a prospective study of healthy men and women. JAMA 1989; 262: 2395 - 401.JAMA
  13. Després J-P, Lamarche B. Low-intensity endurance exercise training, plasma lipoproteins and the risk of coronary heart disease. J Intern Med 1994; 236: 7 - 22.PubMed
  14. Ainsworth B, Haskell WL, Leon AS, Jacobs DR jr., Montoye HJ, Sallis JF et al. Compendium of physical activities: classification of energy costs of human physical activities. Med Sci Sports Exerc 1993; 25: 71 - 80.PubMed
  15. Pate RR, Pratt M, Blair SN, Haskell WL, Macera CA, Bouchard C et al. Physical activity and public health. A recommendation from Centers for Disease Control and Prevention and the American College of Sports Medicine. JAMA 1995; 273: 402 - 7.JAMA
  16. Fiatarone MA, O'Neill EF, Ryan ND, Clements KM, Solares GR, Nelson ME et al. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very elderly people. N Engl J Med 1994; 330: 1769 - 75.NEJM
  17. Leon AS. Physical activity and cardiovascular health: a national consensus. Champaign, IL: Human Kinetics, 1997.PubMed
  18. Blair SN, Booth M, Gyarfas I, Iwane H, Marti B, Matsudo V et al. Developement of public policy and physcial activity initiatives internationally. Sports Med 1995; 21: 157 - 63.PubMed
  19. Vuori I, Andersen LB, Cavill N, Marti B, Sellier P. Physical activity and cardiovascular disease prevention in the European Union. Brussel: European Heart Network, 1999.PubMed
  20. Murphy MH, Hardman AE. Training effects of short and long bouts of brisk walking in sedentary women. Med Sci Sports Exerc 1998; 30: 152 - 7.PubMed
  21. Pratt M. Benefits of lifetyle activity vs structured exercise. JAMA 1999; 281: 375 - 6.JAMA
  22. Paffenbarger RS, Hyde RT, Wing AL, Lee I-M, Jung DL, Kampert JB. The association of changes in physical activity level and other lifestyle characteristics with mortality among men. N Engl J Med 1993; 328: 538 - 45.NEJM
  23. Saltin B, Helge JW. Skeletmuskulaturens metabolske kapasitet og sundhed. Ugeskr Læger 2000; 162: 2159 - 64.Ugeskrift
  24. Treuth MS, Ryan AS, Pratley AS, Rubin MA, Miller JP, Nicklas BJ et al. Effects of strength training on total and regional body composition in older men. J Appl Physiol 1994; 77: 614 - 20.PubMed
  25. Treuth MS, Hunter GR, Kwakwa-Szabo T, Weinsier RL, Goran MI, Berland L. Reduction in intra-abdominal adipose tissue after strength training in older women. J Appl Physiol 1995; 78: 1425 - 31.PubMed
  26. Erikssen G, Liestøl K, Bjørnholt J, Thaulow E, Sandvik L, Erikssen J. Changes in physical fitness and changes in mortality. Lancet 1998; 352: 759 - 62.PubMed
  27. Kirkendall DT, Garrett WE jr. The effects of aging and training on skeletal muscle. Am J Sports Med 1998; 26: 598 - 602.PubMed
  28. Puggard L. Muskelfunktion hos ældre. Ugeskr Læger 2000; 162: 2198 - 200.Ugeskrift
  29. Fiatarone MA, O'Neill EF, Ryan ND, Clements KM, Solares GR, Nelson ME et al. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very elderly people. N Engl J Med 1994; 330: 1769 - 75.NEJM
  30. Ades PA, Ballor DL, Ashikaga T, Utton JL, Sreekumaran K. Weight training improves walking endurance in healthy elderly persons. Ann Intern Med 1996; 124: 568 - 72.AIM
  31. Brown AB, McCartney N, Sale DG. Positive adaptations to weight-lifting training in the elderly. J Appl Physiol 1990; 69: 1725 - 33.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?