Kræft, fysisk aktivitet

Basisoplysninger¹

Baggrund

• Mens den totale fysiske aktivitet reduceres i vort samfund, stiger antallet af nye kræfttilfælde i Danmark

• Incidensen er steget med ca. 30% for begge køn i perioden 1985-2010

• Der er indlysende behov for at finde faktorer, som kan reducere kræftforekomsten og forbedre behandling og rehabilitering af kræftpatienter

• Det antages, at over en tredjedel af årsagerne til udvikling af kræft kan relateres til livsstilsfaktorer

Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kræft?

• Der er sandsynligvis et kompliceret samspil mellem fysisk aktivitet og den biologiske proces knyttet til udvikling af kræft i et organ

• Fysisk aktivitet er vanskelig at måle og validere

• Få mennesker har den samme fysiske aktivitet livet igennem.^2,3  Aktiviteten er forskellig hos mænd og kvinder, og det fysiske aktivitetsniveau varierer i forskellige befolkningsgrupper og er afhængigt af kulturel baggrund^3,4

• Kvinder og mænd i alle aldre, i forskellige livssituationer og i alle socioøkonomiske grupper kan selv gøre noget ved aktivitetsniveauet

Fysisk aktivitet og risiko for kræft

Kolorektal kræft (tyk- eller endetarmskræft)

• Det stærkeste epidemiologiske bevis for, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kræft, eksisterer for tyktarmskræft

• Dokumentation

  • I prospektive og patient-kontrol-studier fandt man i 42 af 48 studier en reduktion af coloncancer med tiltagende fysisk aktivitet blandt kvinder og mænd

  • Studierne er fra mange lande og varierer mellem 5.100 og 236 tyktarmskræfttilfælde med 19-16 års opfølgningstid

• Effekt

  • Risikoreduktionen varierer mellem 20% og 70%, og en dosis-respons-effekt blev observeret i 21 af 31 studier

  • Den konsistente observerede risikoreduktion, ofte med grove estimater af fysisk aktivitet, er fundet både blandt mænd og kvinder, i studier med forskelligt design (patient-kontrol-studier og prospektive studier), i forskellige verdensdele og er relateret både til arbejds- og fritidsaktivitet

  • En 50% beskyttende effekt ved fysisk aktivitet blev også påvist i en metaanalyse⁵

  • De fleste studier viser en gradvis tiltagende beskyttende effekt af fysisk aktivitet med tiltagende intensitet og varighed

• Ingen effekt for endetarmskræft

  • Derimod er der ikke påvist nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og endetarmskræft i de 19 publicerede studier

  • Dette fund er konsistent for både patient-kontrol-studier og prospektive studier i forskellige befolkningsgrupper, og der kunne heller ikke påvises nogen sammenhæng i metaanalyse⁵

Brystkræft

• I 25 ud af 36 publicerede studier^5,6,7,8 er der fundet en beskyttende effekt af fysisk aktivitet i arbejde og/eller fritid på brystkræftrisikoen

• Effekter

  • I studierne er der observeret en effekt på mellem 70% reduktion til ingen reduktion i brystkræftrisiko

  • En dosis-respons-sammenhæng blev fundet i 16 af 24 studier

  • Der foreligger nu studier fra alle verdensdele

  • Bernstein og medarbejdere⁸ viste, at en aktivitet på mindst 3,8 timer per uge og af en vis intensitet gav en betydelig beskyttende effekt

Nødvendigt aktivitetsniveau?

• Resultaterne tyder således på, at et aktivitetsniveau af en vis varighed med en intensitet, hvor man øger pulsen og sveder, kan være endnu vigtigere for reduktion af brystkræftrisiko end for reduktion af risiko for tyktarmskræft. Desuden er en vis varighed af aktiviteten over tid, dvs. høj livstidsaktivitet, gunstig^6,9

• Shephard fandt i sin metaanalyse en beskyttende effekt på 20-30% af fysisk aktivitet for både præ- og postmenopausal brystkræft⁵

Prostatakræft

• Der er mindre konsistens og bevis for, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og prostatakræft. I 14 af 24 studier^9,10,11 er der observeret en risikoreduktion

• Effekt

  • Risikoreduktionen varierer fra 50% reduktion til ingen effekt, der er desuden fundet en øgning i risikoen i fire studier

  • I 9 af de 18 studier observerede man en dosis-respons-effekt

  • Den største beskyttende effekt fandt man i et studie, hvor fysisk aktivitet er relateret til fritidsaktivitet⁹

  • I 2 studier observerede man den stærkeste beskyttende effekt, når både arbejds- og fritidsaktiviteten blev vurderet sammen¹⁰

• Ved inkludering af både fritids- og arbejdsaktivitet fandt man i en metaanalyse en 30% risikoreduktion af prostatakræft hos de mest aktive sammenlignet med inaktive mænd⁵

Endometriekræft

• Der er observeret en risikoreduktion i 8 af 12 patient-kontrol-studier og prospektive studier^5,12,13, som er publiceret om fysisk aktivitet og endometriekræft

• Effekt

  • Totalt varierer resultaterne fra 90% reduktion til ingen effekt

  • I 3 af de 6 studier fandtes en dosis-respons-sammenhæng

  • Både tidlig og vedvarende aktivitet, uafhængig af overvægt, er fundet at være beskyttende

• I en metaanalyse, som inkluderer 9 af de nævnte 12 studier, fandt man ingen signifikant beskyttende effekt af fysisk aktivitet ved endometriekræft⁵

Lungekræft

• I 7 af 8 studier^5,14 hvor man har set på relationen mellem lungekræft og fysisk aktivitet, er der observeret en beskyttende effekt af fysisk aktivitet på risikoen for at få lungekræft

• Effekt

  • Effekten varierer fra 60% reduktion til ingen effekt

  • I et studie observerede man, at fysisk aktivitet kun beskyttede mod en specifik histologisk type af lungekræft (småcellet carcinom)

  • I 5 af 7 studier observerede man en dosis-respons-sammenhæng

• For denne kræftsygdom observerede man i metaanalysen en beskyttende effekt på 40% ved fysisk aktivitet⁵

Andre kræftsygdomme

• Færre studier er publiceret og mindre biologisk viden findes, når det gælder relationen mellem fysisk aktivitet og andre kræftsygdomme

• I 3 af 7 studier relateret til testikelkræft og i 1 af 4 studier relateret til ovariekræft⁵ , er der observeret en beskyttende effekt af fysisk aktivitet

• Når det gælder indvirkning af fysisk aktivitet på andre kræftsygdomme f.eks. kræft i hjerne, hud, nyrer/urinveje, ventrikel og blod/lymfe er der udført for få studier. Vi mangler derfor viden til at kunne sige noget om en eventuel sammenhæng^5,9,15

• Studier, som undersøger betydningen af meget høj fysisk aktivitet for kræftrisikoen, f.eks. hos topidrætsudøvere, foreligger ikke i publiceret form

• I populationsstudier har der ikke været observeret nogen konsistent øget risiko for nogen kræfttype ved høj fysisk aktivitet

Interventionsstudier

• Ingen sådanne studier er publiceret vedrørende reduktion af kræftrisikoen

• Fysisk aktivitet i forbindelse med medicinsk behandling har en række gunstige effekter hos kræftpatienter med forskellige diagnoser¹⁶

Er fysisk aktivitet kræftforebyggende?

Biologisk plausibilitet

• Fysisk aktivitet påvirker en række fysiologiske processer og forskellige mekanismer, som er af potentiel betydning for specifik kræftudvikling og har været undersøgt

Mulige mekanismer

• Kropssammensætning

  • Fedtdepoter

    • Fedtdepoter, som lagrer/metaboliserer carcinogener, reduceres

  • Reproduktion

    • Infertilitet reduceres ved reduceret fedtaflejring og derved reduceres brystkræftrisikoen

• Blodgennemstrømning

  • Lokal og generel blodgennemstrømning øges og carcinogener fjernes hurtigere

• Mekaniske mekanismer

  • Varme/traume

    • Celledeling/regeneration kan øges

  • Gastrointestinal transit-tid (GI-tid)

    • Fysisk aktivitet bedrer tarmmotiliteten, og mucosacellernes eksponering til carcinogener i tyktarm reduceres

  • Respiration

    • Mængden af potentielt carcinogene partikler reduceres, fordi partikelafsætningen i lungerne reduceres ved bedre ventilation

• Hormoner

  • Østrogen/progesteron-omsætning

    • Fysisk aktivitet fører til reduktion af østrogen- og progesteronkoncentrationen

    • Højere alder ved menarche

    • Reduceret østrogen/progesteronproduktion. Reduceret produktion/aflejring af østrogen i fedtvæv reducerer præ- og postmenopausal brystkræftrisiko

  • Testosteronomsætning

    • Øget SHBG - frit testosteron reduceret; betydning for prostatakræft?

• Immunfunktion

  • Makrofagernes antal og/eller aktivitet øges

  • Antallet og/eller aktiviteten af lymfokinaktiverede dræberceller øges

• Genetisk prædisposition

  • Modtagelighed for kræftudvikling kan tænkes at hænge sammen med genetiske variationer, som prædisponerer for muskelmasse, fysisk kapacitet og træningsevne

• Insulin og glukose

  • Insulinniveauet reduceres og insulinvækstfaktor (IGF-1) påvirkes i gunstig retning

• Galdesyresekretion/metabolisme

  • Galdesyrekoncentrationen i tarmen reduceres, hvorved risikoen for tyktarmskræft reduceres 

• Prostaglandiner

  • Mængden af prostaglandiner påvirkes i gunstig retning med betydning for celleproliferationen, f.eks. ved kolorektalkræft

Konklusion

• Fysisk aktivitet har en beskyttende effekt over for tyktarmskræft

• Fysisk aktivitet er sandsynligvis beskyttende mod brystkræft og muligvis beskyttende mod prostata-, lunge- og endometriekræft

• Fysisk aktivitet har ingen beskyttende effekt over for endetarmskræft

• For andre kræftformer (testis-, ovarie-, hjerne-, lymfe-, blod-, nyre-, blære-, hud- og mavekræft) mangler studier og dermed viden til at kunne sige noget om, hvorvidt en relation eksisterer

• Der har ikke været påvist nogen konsistent øget risiko ved høj fysisk aktivitet for nogen kræfttype

• Fysisk aktivitet under medicinsk behandling har en række gunstige effekter 

Anbefalinger

• Fysisk aktivitet kan modificere risikoen for kræft, mindske symptomer under behandling og er et vigtigt led i rehabilitering. Fysisk aktivitet må anbefales gennem hele livet, og vilkårene for at udøve fysisk aktivitet må gøres så gunstige som muligt

Behov for mere forskning

• Det er nødvendigt med flere studier, hvor biologiske mekanismer i relation til fysisk aktivitet med mulig betydning for udvikling af specifikke kræftsygdomme studeres

• Der er behov for at undersøge type, intensitet, varighed, frekvens mv. af den anbefalede fysisk aktivitet (type, intensitet, varighed, frekvens, sensitive perioder, livstidsaktivitet) set i relation til den kræftsygdom, som undersøges

• Sådanne undersøgelser bør inkludere interventionsstudier, gerne med biologiske markører og intermediære trin, skræddersyet til den aktuelle sygdomsudvikling og sygdomsgruppe