Psykiske sygdomme, fysisk aktivitet

Basisoplysninger

Baggrund

• Tidligere danske og amerikanske data har tydet på, at op imod halvdelen af befolkningen i løbet af livet vil udvikle en behandlingskrævende psykisk lidelse, men disse tal inkluderer kun personer behandlet i hospitalssektoren og er påvirkelige af erindringsbias. En nylig dansk landsdækkende population-baseret registerundersøgelse viste, at 82 % af den danske befolkning udvikler en behandlingskrævende psykisk lidelse i løbet af livet (livstidsincidens) som oftest i form af depression, angstlidelse og misbrug ¹
• De hyppigst anvendte behandlingsformer er forskellige former for samtaleterapi og medicin
• Omkostningerne til behandling øges fortsat
• Virksomme selvhjælpsstrategier vil derfor være vigtige

Konsekvenser af psykisk lidelse

• Psykiske lidelser medfører betydelige lidelser, både for den som rammes og for de nærmeste
• Yderligere kommer social isolation og nedsat funktion i forbindelse med uddannelse og arbejde. Ovennævnte danske undersøgelse viste, at den socioøkonomiske funktion faldt efter tidspunktet for psykisk lidelse, herunder med lavere indkomst, øget arbejdsløshed og større sandsynlighed for at bo alene og være ugift i løbet af 11 til 15 års follow up¹
• Psykiske lidelser er derfor en af de hyppigste årsager til sygemelding og førtidspensionering
• Hos mennesker med psykiske lidelser overses og underbehandles fysiske sygdomme
• Mennesker med psykiske lidelser er i dårligere fysisk form end normalbefolkningen og har 10-15 års nedsat levetid^2,3

Behov for enkle strategier

• Mange går ubehandlet
• Det er derfor et stort behov for enkle strategier, som folk selv kan benytte for at mestre deres gener på en bedre måde
• Fysisk aktivitet har været lanceret som en sådan metode

Dokumentation

• Der mangler sikker dokumentation for effekten af fysisk aktivitet på psykiske lidelser⁴. Der er muligvis en mindre effekt ved lettere og moderate former for depression^5,6 og ved forebyggelse af depression⁷
• Fysisk aktivitet kan være nyttig ved paniklidelse, generaliseret angstlidelse, skizofreni, somatisering, kroniske smertetilstande og alkoholoverforbrug⁴
• Hvis et så enkelt, billigt og let tilgængeligt tiltag som fysisk aktivitet har effekt i behandling og forebyggelse af psykiske lidelser, kan dette være vigtigt for folkesundheden
• I følge en metaanalyse kan børn og unge have nogen gavn af træning mod depression⁸

Generelle effekter af fysisk aktivitet

• Den sikreste psykologiske virkning er en følelse af velvære efter afsluttet træning
• Mange som begynder at træne, oplever bedring af selvfølelsen
  • Den bedrede selvfølelse skyldes formentlig, at man får et bedre forhold til egen krop
• Det er en almindelig erfaring blandt motionister, at man sover bedre, når man træner regelmæssigt
• Nogle oplever, at de tænker mere kreativt og problemløsende under fysisk aktivitet
• Forsøg har vist, at man kan opnå omtrent samme reduktion af muskelspænding ved fysisk træning, som ved at bruge muskelafslappende medicin⁹

Fysisk aktivitet som behandlingsmetode

Depression

• I flere befolkningsundersøgelser har man vist, at fysisk aktive har mindre sandsynlighed for at udvikle depression end fysisk inaktive
• Studier
  • Der er nogen evidens for, at struktureret og superviseret fysisk træning for patienter med depression har positiv effekt på tilstanden i form af reduktion i sværhedsgrad og forbedret kognition^10,5,11
  • Studier sandsynliggør tillige, at fysisk træning skal udøves med en vis intensitet for at have effekt
  • Der har været foreslået flere forskellige årsager til en mulig effekt af fysisk træning. Regelmæssig motion ses i vestlig kultur som sundhedsfremmende. Den deprimerede patient, som motionerer regelmæssigt, får muligvis positiv feedback fra omgivelserne og øget selvværdsfølelse. Fysisk træning kan desuden medvirke til at fjerne opmærksomheden fra negative tanker, og oplevelsen af mestring kan være vigtig. Endelig kan fysisk aktivitet have fysiologiske effekter i form af ændringer i endorfin- og monoamin-koncentrationer
  • Da der kun er få studier af tilstrækkelig kvalitet, der understøtter ovenstående, bør der forskes yderligere i effekten af fysisk træning på depression, herunder langtidseffekten og en mulig forebyggende effekt^10,5,11
  • Regelmæssig fysisk aktivitet kan muligvis reducere risikoen for tilbagefald hos patienter, som er blevet vellykket behandlet for depression

Angst

• Effekter
  • Flere kontrollerede forsøg har vist, at angst- og muskelspændingsniveau reduceres efter fysisk træning¹²
  • Effekten kommer 5-15 minutter efter, at træningen er afsluttet. Der går gennemsnitlig 2-4 timer, før angstniveauet igen vender tilbage til udgangspunktet
• Studier
  • For patienter med diagnosticerede angstlidelser foreligger der relativt få undersøgelser¹³
  • Et systematisk review og metaanalyse fandt en lille effekt af fysisk aktivitet på angstsymptomer¹³
  • I et kontrolleret forsøg fandt man, at fysisk aktivitet var klart bedre end placebo, men noget mindre effektivt end klomipramin i behandling af paniklidelse
  • I et andet kontrolleret forsøg fandt man, at forskellige former for fysisk aktivitet havde ligeværdig angstdæmpende effekt
  • Forsøg uden kontrolgruppe har vist god og varig effekt af fysisk aktivitet ved generaliseret angstlidelse, mens træning ikke ser ud til at påvirke social fobi
  • De øvrige angstlidelser er ikke undersøgt
• Paradoksal angstøgning
  • En vigtig klinisk pointe er, at mange oplever en paradoksal angstøgning, når de begynder at træne
  • Dette skyldes den fysiologiske aktivering af det sympatiske nervesystem, med symptomer i form af hjertebanken, sveden og øget respiration, som optræder så vel under fysisk aktivitet som når man har stærk angst
  • Når patienterne informeres om dette på forhånd, vil mange kunne gennemføre fysisk aktivitet med godt udbytte

Misbrug og afhængighed af alkohol og rusmidler

• Fysisk træning kan have en vis effekt på alkoholindtag ved alkoholmisbrug¹⁴
• Mange har erfaret, at træning kan dæmpe abstinensreaktioner. Tilbagefaldshyppigheden er muligvis lavere hos patienter, som deltager i regelmæssig fysisk træning
• Man kan teoretisk tænke sig, at fysisk træning kan virke på to forskellige måder hos stofafhængige
• Dels kan træning have en beroligende og angstdæmpende effekt, som svarer til den rusfremkaldte, dels kan træning være en aktivitet, der kan erstatte noget af tomrummet efter stofferne

Andre psykiske lidelser

• Nyere metaanalyser tyder på, at fysisk træning kan mindske positive og negative symptomer ved skizofreni og bedre social funktion hos patienter med langvarig skizofreni^15,16, men der mangler fortsat større veldesignede kontrollerede forsøg
• Forsøg uden kontrolgrupper tyder på, at fysisk aktivitet kan være virksom behandling ved somatisering, hysteriske lammelser, og ved kroniske smertelidelser uden kendt årsag

Spiseforstyrrelser

• For patienter med anoreksi og bulimi kan patologisk øget fysisk aktivitetsniveau udgøre en del af sygdomsbilledet
• Dette er de eneste psykiatriske lidelser, hvor det af og til kan være nødvendigt at begrænse eller standse fysisk aktivitet
• Konkurrenceidræt og hård fysisk træning ser ud til at kunne udløse spiseforstyrrelser hos disponerede individer, specielt kvinder
• Problemerne er størst i vægtafhængige idrætter, udholdenhedsidrætter og æstetiske idrætter

Mulige virkningsmekanismer

• Der er fremsat mange hypoteser som forsøger at forklare, hvordan den mentale tilstand påvirkes af fysisk aktivitet. Men den videnskabelige dokumentation er begrænset

Antropologisk hypotese

• Mennesket var oprindeligt jæger og samler, og frem til vor tid har de fleste været afhængige af fysisk arbejde for at overleve
• Moderne vestlig livsstil, som for mange medfører fysisk inaktivitet, er usund og unaturlig. Dette kan få sundhedsmæssige konsekvenser

Temperaturhypotesen

• Under intens fysisk aktivitet stiger kropstemperaturen ca. 1°C
• Det har været postuleret, at de psykologisk gunstige effekter af fysisk træning skyldes en forbigående øgning af kropstemperaturen. Den videnskabelige dokumentation er dog usikker

Biokemiske hypoteser

• Koncentrationen i blodet af endorfiner, kroppens egenproducerede, morfinlignende stoffer, stiger under hård fysisk aktivitet
• Man har foreslået, at den forbigående øgning af endorfinniveauet kan forklare træningens psykologiske effekt
• Ved depression reduceres hjernens indhold af serotonin og noradrenalin
• Dyreeksperimentelle studier har vist, at intens fysisk aktivitet øger hjernens indhold af disse stoffer

Psykologiske hypoteser

• De hyppigste postulerede psykologiske virkningsmekanismer er, at træningen giver en oplevelse af mestring, eller at virkningen sker via distraktion

Træning og medicin

• Medikamentel terapi er en vigtig del af behandlingen ved mange psykiske lidelser
• Medicin har bivirkninger, som også kan påvirke kroppens funktioner
• Teoretisk kan man tænke sig mange uheldige virkninger af at kombinere træning og medikamentel behandling, men i praksis er dette uproblematisk
• En fysisk rask person kan uden problemer dyrke intens fysisk træning, mens vedkommende bruger terapeutiske doser af psykofarmaka

Betydningen af typen af træning

• I starten overtog man i psykiatrien træningsprincipperne, som har været benyttet ved hjerterehabilitering
• Målet var konditionsøgning, hvilket opnås ved rytmisk brug af store muskelgrupper i moderat intensitet over tid
• Senere har man i flere kontrollerede forsøg vist, at man hos patienter med depression og angstlidelse kan opnå samme psykologiske effekt af forskellige former for træning
• Det vigtigste ser ud til at være, at man træner - ikke hvordan

Vedholdenhed

• Omtrent halvdelen som begynder at træne, vil falde fra undervejs
• De fleste stopper tidligt, på det tidspunkt hvor gevinsten af træningen er mindst, og ubehaget er størst
• Det har været hævdet, at det er specielt vanskeligt for patienter med psykiske lidelser at komme i gang og fortsætte med træning

Anbefalinger

• Mennesker med psykiske lidelser er i gennemsnit i dårligere fysisk form end den øvrige befolkning. Dette skyldes sandsynligvis fysisk inaktivitet
• Fysisk inaktivitet medfører sandsynligvis øget risiko for at udvikle depression
• For den mentalt sunde motionist vil regelmæssig fysisk træning medføre øget velvære, mere energi og bedre søvn
• Ved depression er der en vis dokumentation for effekten af fysisk aktivitet, som derfor kan supplere eller erstatte anden behandling
• Ved paniklidelse, generaliseret angstlidelse, skizofreni, kroniske smertetilstande, somatiseringslidelse og alkoholafhængighed/misbrug foreligger tillige en vis, om end fortsat usikker dokumentation af behandlingseffekt
• Forskellige former for fysisk aktivitet har ligeværdig psykologisk effekt