Sorg og tab

Definition

• Sorg er den normale reaktion på at miste noget betydningsfuldt, og alle mennesker oplever perioder med sorg i livet, når de mister
• Man oplever både sorg ved dødsfald men også mange andre tab, som fx ved sygdom, tab af job, skilsmisse, ufrivillig barnløshed o.m.a.
• Sorgreaktionen er kendetegnet ved en lang række fysiske, følelsesmæssige, kognitive, sociale og eksistentielle reaktioner som handler om at forstå tabet og tilpasse sig livet uden det mistede
• Sorgforløbene er meget individuelle, afhængig af hvad den sørgende har mistet, men også den sørgendes alder og ressourcer til at imødegå sorgreaktionerne og få livet til at fungere igen
• De fleste vil dog opleve at have meget intense reaktioner umiddelbart efter tabet, men med tiden aftager disse, så man finder en måde at leve med sorgen
• Nogle mennesker oplever et sorgforløb med mange reaktioner. Andre reagerer ikke så meget på dét, der er sket. De fleste bruger dog noget tid på at få sorgen integreret i deres liv eller eksistentielle overvejelser, så de kan leve med tabet

Sorgforløb

Tidligere mente man, at sorg forløber i bestemte stadier eller faser, mens man i dag i højere grad forstår sorg som en meget individuel proces, som ikke kan beskrives i bestemte faser som gælder for alle. Sorgforløbet bestemmes i højere grad af, hvad den sørgende oplever at have mistet, hvad det mistede betød, hvordan tabet skete, hvor man er i livet, samt hvilke erfaringer man har med at miste.

Integrativ proces-modellen

Ifølge den nyere teoretiske sorgmodel: ’integrativ proces-modellen’ forstås sorg som en proces, der løber i fem dimensioner: 

Kroppen: 

• Flere og flere studier peger på, at kroppen også er påvirket af sorgen
• Eksempelvis kan der være mange stress-hormoner som skaber ubalancer, søvnforstyrrelser og nedsat immunforsvar

Følelser: 

• Mens man bearbejder tabet, er der mange følelsesmæssige reaktioner, som især i starten kan være meget intense

Kognition: 

• Sorgen påvirker tankegang og hukommelse, man mindes fortiden og forsøger at forstå en ny og anderledes virkelighed, så hverdagen kan fungere igen

Socialt: 

• Sorgen ændrer vores sociale liv. Det skyldes ikke kun at man har mistet, men man kan også have brug for at få nye fortrolige eller at trække sig socialt fra andre

Åndeligt-eksistentielt: 

• De fleste sørgende oplever stor meningsløshed og spørger sig selv ’hvorfor dette skulle ske’
• Det giver anledning til mange eksistentielle overvejelser, når man skal forholde sig til fremtiden

I den integrative proces model beskriver man således hvordan sorgforløbet både omhandler kroppen, følelserne, tankegangen, det sociale liv og åndeligt-eksistentielle overvejelser. For nogle fylder det kropslige eller følelsesmæssige mere og for andre måske det sociale aspekt. De forskellige dimensioner kan også fylde på forskellige tidspunkter i processen. 
Det betyder, at sorgen hele tiden svinger mellem at være i

• den indre proces, der har fokus på fortiden, og
• den ydre proces som har fokus på hverdagen og fremtiden.

Modellen peger på, at et sorgforløb fungerer bedst, hvis den sørgende både forholder sig til kroppen, følelserne og til hverdagen og fremtiden. 

Det betyder endvidere, at der i en sorgproces hele tiden er bevægelse og skiftevis fokus på det indre og det ydre. I starten er der mest fokus på kroppen og de intense følelser, men med tiden vil der komme mere og mere fokus på det sociale, nye håb og 'den nye fremtid'.

Med tiden vil sorgen blive integreret i hverdagslivet, og den sørgende finder en ny måde at leve livet uden den, der er mistet. Det betyder ikke, at den sørgende ikke savner den mistede, men at man finder en ny eksistentiel tilgang til at være i livet med sorgen og savnet. 

Sorgforstyrrelse

• For en gruppe af sørgende forløber sorgprocessen dog lidt anderledes, og den får ikke den gradvise bevægelse hen imod en integration af sorgen
• Der kan opstå komplikationer, så den sørgende fx enten kun beskæftiger sig med sorgen, følelserne og fortiden eller kun med hverdagen og fremtiden
• Når dette er tilfældet, er der risiko for at sorgen bliver fastlåst, og at tabet ikke bliver integreret. Så opstår dét man kalder en sorgforstyrrelse, hvor personen vedvarende lever med meget intens sorg uden at finde en måde at fungere med sin sorg

ICD-11

• I den kommende diagnoseklassificering ICD-11 indgår en ny diagnose ’Prolonged grief disorder’ /sorgforstyrrelse under stress-relaterede lidelser
• Diagnosen ’prolonged grief disorder’/sorgforstyrrelse er endnu ikke officielt taget i brug i det danske sundhedssystem. Alligevel er diagnosen kendt af mange sørgende og professionelle  

Forekomst

• Der findes mange tab i livet, og hver gang der er tab, vil der også være en sorgreaktion. Det er derfor svært at afgrænse, hvornår sorg forekommer
• Hvis der tales om sorg ved dødsfald, så estimeres det at for hvert af de ca. 55.000 dødsfald i DK om året er fire mennesker i sorg
  
  • Det betyder, at op imod 220.000 mennesker i DK sørger hvert år i forbindelse med dødsfald
  • Da sorgen ikke er afgrænset til at vare ét år, så vil der være mange flere sørgende i DK på ét givent tidspunkt
• Man estimerer, at op mod 7 % af sørgende kan opleve sorgforstyrrelse i forbindelse med et dødsfald
  
  • Der vil derfor være ca. 15.000 mennesker i DK hvert år, der har brug for professionel hjælp i forbindelse med sorgforstyrrelse

Hvorfor henvender patienten sig?

Umiddelbart efter hændelsen er indtrådt

• De fleste sørgende henvender sig i forbindelse med dødsfald og de svære reaktioner, de har efter selve tabet
• Indledningsvist kan det handle om de svære kropslige reaktioner umiddelbart efter tabet, som ofte omhandler belastnings- eller peritraumatiske reaktioner, dvs. stress der opstår umiddelbart efter et tab eller anden kritisk hændelse
  • Her drejer det sig især om belastningsreaktionen. Nervesystemet kan være opkørt, man har svært ved at sove, slappe af, mærke appetit, koncentrere sig mm.

Henvendelse efter lidt tid

• Andre henvender sig først efter sorgen har fyldt noget tid. Her handler det ofte om de svære følelsesmæssige reaktioner, som kan skabe meget ubalance og mange negative tanker og følelser samt social isolation
• Den sørgende kan være i tvivl om han/hun reagerer normalt, eller om der er noget galt. Et hyppigt spørgsmål er også, hvor lang tid man skal regne med, at det varer
• Netværket omkring den sørgende er måske også bekymrede og anbefaler at opsøge egen læge
• Mange sørgende spørger naturligvis til, om der kan være behov for psykologhjælp, da de gerne vil have lindring for den tunge sorg

Henvendelse efter længere tid

• En gruppe henvender sig dog først efter et godt stykke tid, hvor sorgen måske har fyldt meget over lang tid
• Der skal her være en overvejelse, om den sørgende er ved at blive deprimeret
• Nogle spørger også til, om de kan have fået ’kompliceret sorg’, og om de bør have psykologhjælp

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Sorg diagnosticeres hyppigst som belastningsreaktion (F 43.0) og i nogle tilfælde kan der være tale om en posttraumatisk stressreaktion (F 43.1), hvis tabet har været traumatisk, eller tilpasningsreaktion (F 43.2). Ikke sjældent kan sorg udvikle sig til depression (F 32.8) pga. den langvarige nedtrykthed, selvom der i udgangspunktet er tale om to forskellige tilstande. Depression diagnosticeres på baggrund af de diagnostiske kriterier herfor.

Hvis stemningslejet er væsentligt nedsat, anbefales at vurdere patientens selvmordsrisiko. Lommekort til retningslinje for selvmordsrisikovurdering - Psykiatrien i Region Midtjylland (rm.dk). 

Differentialdiagnoser

Depression og posttraumatisk stress 

• Diagnosen ’prolonged grief disorder’/sorgforstyrrelse - er tæt afgrænset til depression og posttraumatisk stress (PTSD)
• Sorgforstyrrelse er dog kendetegnet ved, at den udløsende hændelse er et dødsfald af en elsket person, og sorgreaktionen er 
  
  • vedholdende i atypisk lang tid 
  • samt forårsager klinisk signifikant funktionsnedsættelse ud over de første seks måneder efter tabet
• Sorgforstyrrelse adskiller sig fra depression, da sorg er kendetegnet ved labilitet frem for konstant tristhed, der vil være mange tanker om afdøde og sorgen, og de fleste sørgende savner naturligvis afdøde meget (se tabel1)
• Det vil sige, at  
  
  • Der i en sørgende er øget indre aktivitet og øget billeddannelse (minder)
  • en person med depression har nedsat indre aktivitet, kognitiv forarbejdning og nedsat billeddannelse
• Sorgforstyrrelsen adskiller sig fra PTSD ved at den sørgende ganske vist er labil, men tankerne om dødsfaldet og afdøde igangsætter ikke traumerelaterede genoplevelser og den dertil hørende stress-reaktion som ses ved PTSD

Tabel 1

Personens historie

• Der er nogle tab, der oftere udløser meget langvarige og svære sorgreaktioner eller sorgforstyrrelse end andre tab. Det drejer sig især om: 
  
  • Tab af barn eller ægtefælle hos yngre mennesker med hjemmeboende børn
  • Selvmord og andre pludselige og voldsomme dødsfald vil også kunne udløse svære sorgreaktioner
  • Ældre personer – især mænd – der har mistet en ægtefælle som kommer i væsentlig øget risiko for selvmord
• Personens historie spiller også ind. Generelt kan siges, at 
  • Jo tættere knyttet man er til afdøde, jo højere risiko for problemer – især hvis man var praktisk/følelsesmæssigt afhængig af afdøde
  • Jo yngre personen er når man mister, jo højere risiko for medfølgende problemer
  • Samtidig er mennesker med en historik med sårbarhed eller psykiske lidelser mere udsatte, eller hvis der sker andre afgørende tab eller svære hændelser i forbindelse med et dødsfald
  • Forskningen har også peget på, at jo lavere uddannelsesniveau, jo højere risiko for problematiske sorgreaktioner, samt hvis dødsfaldet er forudgået af en langt og svært sygdomsforløb med pasning og pleje i hjemmet

Tiltag og råd

• Mange sørgende har givet udtryk for, at de føler sig godt støttet, hvis egen læge ringer efter fx et dødsfald og spørger, hvordan det går samt peger på muligheden for at komme ind i konsultationen til en støttende samtale
• Hvis den sørgende er bekymret for sin sorgreaktion, så er det anbefalelsesværdigt at tale med egen læge om det
• Det er en fælles vurdering, om der er behov for hjælp til at bearbejde sorgen sammen med en professionel
• En tommelfingerregel er, at sorgen gerne skal være i bevægelse, så der hele tiden er små forandringer i reaktionen, men ofte går det meget langsomt fremad eller endda med små tilbagefald, og det er meget forskelligt, hvor lang tid sorgen påvirker den sørgendes dagligdag
• Egen læge kan tilbyde rådgivning, og foreslå samtale med en sognepræst eller sorggruppe i lokalområdet og også indgå i en fælles overvejelse, om der er brug for fx psykologhjælp
• Men ellers kan et korterevarende samtaleforløb i almen praksis indenfor de første måneder efter dødsfaldet være forebyggende i forhold til at udvikle komplikationer

Sorgorlov

• Forældre hvis barn er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år kan have ret til orlov med dagpenge. Det kaldes sorgorlov.
• Det er en lægelig vurdering, om det er en abort eller dødfødsel. Som udgangspunkt er det en abort indtil fosteret er 22 uger gammelt.
• Man kan få sorgorlov med dagpenge i 26 uger, dvs. 6 måneder, hvis man opfylder betingelserne. 
• Sorgorloven starter dagen efter, man har mistet barnet
• Man har mulighed for at arbejde helt eller delvist under orloven, og man kan også veksle mellem arbejde og orlov i 26 ugers perioden.

De støttende samtaleforløb 

Fokus kan placeres på:

Søvn, mad og motion

• Når man er fysisk og følelsesmæssigt udfordret af sorg, er det til en begyndelse fornuftigt at fokusere på at sove, spise og motionere eller komme lidt ud i den friske luft. Mange oplever, at det hjælper kroppen med at falde til ro igen og mindsker symptomer som anspændthed, appetitløshed og ondt i maven. Man kan også foreslå yoga, gymnastik, massage, gåtur eller noget andet

At lære sorgreaktionerne at kende

• Sorg kan rumme pinefulde følelser, man aldrig har oplevet før. Det er ikke ualmindeligt at blive bange for sine egne følelser. Fokus i støtten kan placeres på hvornår sorgen er værst, og om der er tidspunkter, hvor den letter lidt, hvor man kan blive afledt af noget andet. Er der aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velværet og livskvaliteten. For eksempel lave god mad, gå tur ved vandet eller se film. Livskvalitet opstår ikke af sig selv igen, den skal man oparbejde ved hjælp af rare aktiviteter og opmuntring hertil er vigtig

Færre andre belastninger

• Overvej sammen med den sørgende, om der skal være færre andre belastninger i hverdagen. Fx tale med arbejdspladsen om at gå på nedsat tid eller få færre opgaver i en periode og stille færre krav til sig selv

Samvær med andre

• Forståelse og medfølelse fra andre lindrer sorgen. Tal med den sørgende om at tale med sine nærmeste om reaktionerne og hvilken hjælp der er brug for fra dem. Det er vigtigt at øve sig i at tage imod hjælp fra andre. Støtten fra andre handler ikke kun om at snakke om sorgen, det kan også være at snakke om noget helt andet og lave noget hyggeligt sammen eller komme ud og gå en tur som måske snarere afleder fra sorgen

En ny hverdag

• Hvis der er sket en stor forandring i livet, er det vigtigt også at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men tal med den sørgende om, hvordan livet skal indrettes nu. Det gælder både praktiske ting i hverdagen og overvejelser om, hvad der kan give glæde og mening i livet fremover. Måske skal man opmuntres til at tage imod invitationer til sociale arrangementer, fx at begynde at spille bridge eller andre aktiviteter, for at finde vejen ud af en eventuel ensomhed

Tag fortiden med ind i fremtiden

• Hvis man har mistet en fortrolig og/eller intim partner, kan man have brug for at trække andre mennesker tættere på sig og måske endda overveje et nyt parforhold. Mange har tanker om, hvorvidt det er ok at blive glad og forelsket igen. Men lever man kun for det tabte, kommer det til at stå i vejen for livet. Tal med den sørgende om, at en sorg ikke udelukker at starte på nye interesser eller få en ny kærlighed, for mennesker er i stand til at sørge og elske på én gang. Så man kan leve sit liv i nutiden og samtidig have fortiden med sig og ære mindet om en tidligere kærlighed

Spørgsmål der kan være relevante i samtalerne

• Har du tab i livet, der påvirker dig? Har du et tab, du sørger over nu?
• Hvordan er det for dig/påvirker det dig, at have denne sorg i dit liv? 
• Fortæl mig lidt om hvad du har mistet, og hvordan dit liv har forandret sig.
• Hvilke udfordringer oplever du i sorgforløbet – hvad er det sværeste ved dét, du gennemgår?
• Er der symptomer der bekymrer dig – hvornår er de startet?
• På en skala fra 0-10 hvor belastet føler du dig af sorgen? 
• Fungerer din hverdag? Dvs. søvn, appetit, motion, koncentration, arbejdsliv, socialt liv?
• Hvad er dine tanker og følelser om tabet? Hvad er du særligt optaget af?
• Hvordan håndterer du den følelsesmæssige smerte og psykiske belastning, der er i sorgen? 
• Hvordan forstår du selv dine reaktioner? Kender du til at have det som du har det nu? Og hvad kan hjælpe dig?
• Er der udvikling i dine reaktioner – kan du se ændringer hen over tid? Hvad står i vejen for det?
• Er der andre lidelser eller mentale udfordringer (fx angst, depression, PTSD eller andet) eller eksistentielle oplever, som udfordrer dig?
• Oplever du at have behov for støtte fra andre? Får du den støtte du har behov for? Hvem kan støtte dig? Og hvad vil du gerne bede dem om?
• Har du tidligere prøvet at miste en elsket person? Og hvilke erfaringer tager du med fra den oplevelse? Hvordan fandt du en måde at leve med det tab?
• Nu hvor livet har forandret sig, hvad tænker du så, at der skal ske i dit liv fremover?
• Får du taget dig af dit eget helbred og set andre mennesker? Hvordan ville det være for dig at gå i gang med sociale/fritidsaktiviteter igen?
• Prøv at forestille dig, at du kan gå 5 år frem i tiden. Hvor vil du så gerne være henne? Hvis du kan se tilbage på dét, der sker nu, hvad ville du sige til dig selv, som kan hjælpe dig lige nu?
• Er der noget, jeg skal vide om dig for bedst at kunne støtte dig? Hvis vi aftaler at tale sammen nogle gange om din sorg, hvad vil du gerne have ud af samtalerne om sorgen?

Medicinsk behandling

• Som udgangspunkt er sorg ikke en tilstand der kræver medicinsk behandling
• Dog kan der i den helt akutte fase være behov for søvn og en helt kortvarig engangsordination af fx indslumringspiller kan i visse tilfælde være relevant
• Hvis sorgen har udviklet sig til depression, må det vurderes om den har en karakter hvor antidepressiva er hensigtsmæssige. Antidepressiva kan afhjælpe de depressive symptomer, men hjælper ikke nødvendigvis personen med at lære at leve med sorgen

Henvisning? 

Tidspunkt for evt. henvisning

• Behovet for professionel hjælp afhænger bl.a. af, hvilke symptomer der er, den sørgendes historie, og hvor lang tid den sørgende har kæmpet med de svære psykiske følgevirkninger efter tabet
• Mange sørgende kan opleve behov for støtte, når sorgen er meget pinefuld. Her må det være en vurdering, om eget netværk eller sorggruppe kan støtte, eller om der er indikation for professionel hjælp (se nedenfor)
• Hvis den sørgende har flere risikofaktorer på baggrund af sin historie (se under personens historie), så kan der være indikation for at iværksætte psykologhjælp

Hvem kan der henvises til 

• For nogle sørgende er det hjælpsomt at modtage nogle få støttende samtaler i almen praksis
• Det er også en mulighed at anbefale den sørgende at tale med sognepræsten eller en sorggruppe, som mange har glæde af. Sorggrupperne kan findes på nettet, via Folkekirken samt patientforeningerne
• En gruppe af sørgende kan også have behov for henvisning til psykolog i psykologordningen i forbindelse med tabet. Tegnene på at der er behov for psykologhjælp kan være:
  • Tabet har været voldsomt og/eller traumatisk fx tab af barn, yngre mennesker der mister en ægtefælle mens der er mindreårige børn i hjemmet
  • Der er sket ulykker eller et selvmord
  • Der er flere risikofaktorer for komplikationer (fx sårbarhed eller tidligere psykiske lidelser)
  • At sorgen virker ’fastlåst’ og ikke ændrer sig over tid
  • At sorgen ikke aftager og de følelsesmæssige reaktioner vedbliver at være intense over måneder eller endda år
  • At det ikke lykkes at genoptage dele af sit liv fx ser sociale relationer eller opstarter fritidsinteresser igen
  • Hvis man oplever, at sorgen skaber flere psykiske reaktioner fx at man er ved at blive deprimeret, føler meningsløshed og ikke kan mærke positive følelser
  • Den sørgende selv giver udtryk for, at hun/han er blevet meget indadvendt og ikke oplever at kunne håndtere de stærke reaktioner på tabet

Patientinformation

• Sorg og tab - for borgere