Nordiske Næringsstofanbefalinger
Anbefalinger for kostens ernæringsmæssige sammensætning i Danmark og resten af norden bygger på de Nordiske Næringsstofanbefalinger, som er udarbejdet på et videnskabeligt grundlag.
De Nordiske Næringsstofanbefalinger er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem eksperter fra alle fem nordiske lande. Den seneste udgave udkom i 2023 med titlen Nordic Nutrition Recommendations 2023.
Anbefalet fordeling af energigivende næringsstoffer1,2
- Anbefalingerne gælder for voksne og børn over 2 år
- Fedt
- Totalt fedtindhold i kosten anbefales at udgøre 25-40 % af det samlede energiindtag
- Mættet fedt i kosten begrænses til maksimalt 10 % af det samlede energiindtag
- Enkeltumættet fedt i kosten bør udgøre 10-20 % af det samlede energiindtag
- Flerumættet fedt i kosten bør udgøre 5-10 % af det samlede energiindtag, hvoraf n-3 fedt (omega-3) bør udgøre mindst 1 %
- Essentielle fedtsyrer (n-3 og n-6) bør udgøre mindst 3 % af det samlede energiindtag, herunder 0,5 % i form af alfa-linolensyre (ALA)
- Transfedtsyrer anbefales at være så lavt som muligt
- Kulhydrater
- Kulhydrater anbefales at udgøre 45-60 % af det samlede energiindtag
- Tilsat og fri sukker anbefales at udgøre mindre end 10 % af det samlede energiindtag
- Kostfibre anbefales dagligt at udgøre mindst 25 g for kvinder og 35 g for mænd, svarende til ca. 3 g kostfibre/1000 kJ (240 kcal)
- Protein
- Protein bør udgøre 10-20 % af det samlede energiindtag, svarende til 0,8-1,5 g protein/kg kropsvægt/dag
- Indtag af 0,83 g/kg kropsvægt/dag
- Ældre (≥65 år) bør indtage 15-20 E % af det samlede energiindtag fra protein, svarende til 1,2-1,5 g protein/kg kropsvægt/dag
- Ved energiindtag under 8 MJ vil proteinindtaget ofte overstige 20 % af det samlede energiindtag for at sikre et mindsteindtag på 0,83 g protein/kg/d
Til planlægning af mad, som følger de Nordiske Næringsstof Rekommandationer, anbefales Den Nationale Kosthåndbog.
Danskernes kostvaner3
- Den danske befolknings indtag af totalt fedt, kulhydrater og protein er inden for anbefalet mængde
- Kvaliteten af fedt og kulhydrater lever ikke op til anbefalingerne, og kosten kan med fordel forbedres:
- Spis mindre mættet fedt. Mættet fedt udgør i gennemsnit 15 % af totalt energiindtag, mens anbefalingen ligger på max 10 E%
- Spis mindre tilsat sukker. Tilsat sukker indtages i gennemsnit 9 E %, men indtaget er skævt fordelt. Især børn og visse voksne spiser for meget tilsat sukker. Anbefaling max 10 E%
- Spis mere fuldkorn, herunder flere kostfibre. Kostfibre spises med 22 g/dag i gennemsnit, mod de anbefalede 25-35 g/dag
Anbefalet indtag af vitaminer og mineraler1,2
- Anbefalet indtag af vitaminer og mineraler for raske voksne (25-50 år) er angivet per person/dag til brug ved planlægning af kost til grupper af personer
- Behovet er lavere hos næsten alle enkeltpersoner
Tabel 1: Anbefalet mængde vitaminer for raske voksne (25-50 år)
| | Vit. A RE | Vit. D µg | Vit. E α-TE | Vit. C mg | Thiamin mg/MJ | Riboflavin mg | Niacin NE/MJ | Vit. B6 mg | Folat µg | Vit. B12 Vit. K Pantothensyre Biotin Cholin µg µg mg µg mg |
|---|
| Kvinder | 700 | 10* | 10 | 95 | 0,1 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 330** | 4,0 65 5 40 400 |
|---|
| Mænd | 800 | 10* | 11 | 110 | 0,1 | 1,6 | 1,6 | 1,8 | 330 | 4,0 75 5 40 400 |
|---|
*Anbefalet indtag hos 70 år+: øget behov for vitamin D (20 µg)
**Anbefalet til gravide: 600 µg folat
Tabel 2: Anbefalet mængde mineraler for raske voksne (25-50 år)
| | Calcium mg | Fosfor mg | Jern mg | Jod µg | Kalium g | Magnesium mg | Selen µg | Zink Kobber Flour Mangan Molybdæn mg µg mg mg µg |
|---|
| Kvinder | 950 | 520 | 15* | 150 | 3,5 | 300 | 75 | 9,7 900 3,2 3 65 |
|---|
| Mænd | 950 | 520 | 9 | 150 | 3,5 | 350 | 90 | 12,7 900 3,7 3 65 |
|---|
*15 mg jern anbefales til menstruerende kvinder og 26 mg jern anbefales til gravide.