Edinburgh postnatale depressionscore (EPDS) er et spørgeskema, som er lavet for at opdage patienter med depression efter fødsel (fødselsdepression). Patienten kan selv udfylde skemaet, men vurderingen af svarene, behovet for yderligere udredning og eventuel behandling skal foretages af lægen.
Edinburgh postnatale depressionscore blev oprindeligt udviklet af professor John Cox i Edinburgh1. Spørgeskemaet har fået en stor udbredelse og bruges i mange lande. Det er testet og fundet nyttigt til screening også i de skandinaviske lande2,3. Der er dog problemer med testen, bl.a. at den kun bedømmer de sidste 7 dage, hvor man iflg. ICD-10 og DSM-IV skal have haft symptomer i 14 dage eller mere for at stille diagnosen depression. Desuden vil angsttilstande også blive regnet med.
Det er således ikke specifikt for fødselsdepression, men er et godt udgangspunkt for klinisk interview.
1. Har du de sidste 7 dage været i stand til at le og se tingene fra den humoristiske side?
0
Lige så meget som jeg altid har kunnet
1
Ikke helt så meget som tidligere
2
Afgjort ikke så meget som tidligere
3
Overhovedet ikke
2. Har du de sidste 7 dage kunnet se frem til ting med glæde?
0
Lige så meget som jeg tidligere har gjort
1
En del mindre end jeg tidligere har gjort
2
Afgjort mindre end jeg tidligere har gjort
3
Næsten ikke
3. Har du de sidste 7 dage unødvendigt bebrejdet dig selv, når ting ikke gik som de skulle?
3
Ja, det meste af tiden
2
Ja, af og til
1
Ikke så tit
0
Nej, slet ikke
4. Har du de sidste 7 dage været anspændt og bekymret uden nogen særlig grund?
0
Nej, overhovedet ikke
1
Meget sjældent
2
Ja, nogle gange
3
Ja, meget ofte
5. Har du de sidste 7 dage følt dig angst eller panikslagen uden nogen særlig grund?
3
Ja, en hel del
2
Ja, nogle gange
1
Nej, ikke meget
0
Nej, overhovedet ikke
6. Har du de sidste 7 dage følt, at tingene voksede dig over hovedet?
3
Ja, det meste af tiden
2
Ja, nogle gange
1
Nej, det meste af tiden har jeg kunne overskue min situation
0
Nej, jeg har kunne overskue min situation lige så godt, som jeg plejer
7. Har du de sidste 7 dage været så ked af det, at du har haft svært ved at sove?
3
Ja, det meste af tiden
2
Ja, nogle gange
1
Sjældent
0
Nej, aldrig
8. Har du de sidste 7 dage følt dig trist eller elendigt til mode?
3
Ja, det meste af tiden
2
Ja, ret tit
1
Sjældent
0
Nej, aldrig
9. Har du de sidste 7 dage været så ulykkelig, at du har grædt?
3
Ja, det meste af tiden
2
Ja, ret tit
1
Ja, ved enkelte lejligheder
0
Nej, aldrig
10. Har tanken om at gøre skade på dig selv strejfet dig de sidste 7 dage?
3
Ja, ganske ofte
2
Nogle gange
1
Sjældent
0
Aldrig
Sum
0-9 point - Ikke tegn til alvorlig depression
10-30 point - Behandlingskrævende depression kan foreligge
Scoringsvejledning
EPDS er undersøgt i forhold til DSM-IV-kriterierne for major depression verden over i en række studier. I nogle af disse undersøgelser havde testen en sensitivitet mellem 90-100 % og en specificitet på 70-80 % ved at bruge en cut-off på 10 point. Det vil sige, at næsten alle tilfælde af alvorlig depression blev opfanget, og omkring 20-30 % fejlagtigt blev klassificeret som deprimerede (falske positive). Ved en cut-off på 13 er sensitiviteten omkring 90 og specificiteten mellem 90 og 100 %. Men andre undersøgelser har vist dårligere specificitet og sensitivitet.
Især angsttilstande vil ofte gøre, at patienten scorer højt på skalaen uden at være egentligt depressiv. Det er også en stor svaghed, at den kun måler tilstedeværelsen af symptomerne gennem 7 dage. Det er derfor meget vigtigt ikke at stille diagnosen depression med denne skala, men at lade den danne udgangspunkt for en opfølgende samtale.
Cox JL, Holden JM, Sagovsky R. Detection of postnatal depression. Development of the 10-item Edinburgh Postnatal Depression Scale. Br J Psychiatry. 1987; 150.; 782-6.
Vis kilde
Eberhard-Gran M, Eskild A, Tambs K, Schei B, Opjordsmoen S. The Edinburgh Postnatal Depression Scale: Validation in a Norwegian community sample. Nord J Psychiatry. 2001; 55.; 113-7.
Vis kilde
Eberhard-Gran M, Eskild A, Tambs K, Opjordsmoen S, Samuelsen SO. Review of validation studies of the Edinburgh Postnatal Depression Scale. Acta Psychiatr Scand. 2001; 104.; 243-9.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Poul Videbech
prof. ovl., dr. med., Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup
Anne Søndergaard
speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.