Fagmedarbejdere
Stress, diagnosestøtteskema (PSS-10)
Diagnosestøtte ved mistanke om stress
Nedenstående skema er ikke udviklet til diagnosticering, men er udbredt inden for stressforskning. Skemaet giver heller ikke kun udslag specifikt ved stress, men ved mange former for uspecifikke, belastende livsperioder.
Skemaet kan altså ikke stå alene som diagnosticeringsværktøj, men kan give en indikation af, hvor hårdt ramt patienten er, og hvor meget/lidt personen oplever at kunne magte egen hverdag.
Sådan udfylder du skemaet
Spørgsmålene i dette skema drejer sig om dine følelser og tanker inden for den sidste måned. Ved hvert punkt skal du angive med et kryds, hvor ofte du har haft den pågældende følelse eller tanke.
| Aldrig | Næsten aldrig | Ind imellem | Ret ofte | Meget ofte | ||
| 1 | Hvor ofte inden for den sidste måned er du blevet oprevet over noget, der skete uventet? | | | | | |
| 2 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv? | | | | | |
| 3 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig nervøs og “stresset”? | | | | | |
| 4 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare dine personlige problemer? | | | | | |
| 5 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene gik som du ønskede det? | | | | | |
| 6 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du oplevet, at du ikke kunne overkomme alt det du skulle? | | | | | |
| 7 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du været i stand til at håndtere ting, som irriterer dig? | | | | | |
| 8 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at du havde styr på tingene? | | | | | |
| 9 | Hvor ofte inden for den sidste måned er du blevet vred over ting, du ikke havde indflydelse på? | | | | | |
| 10 | Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem? | | | | | |
Skema til diagnosestøtte
Dette skema er ikke udviklet til diagnosticering, men er udbredt inden for stressforskning. Det giver heller ikke kun udslag specifikt ved stress, men mange former for uspecifikke, belastende livsperioder. Det kan altså ikke stå alene som diagnosticeringsværktøj, men kan give en indikation af, hvor hårdt ramt patienten er, og hvor meget/lidt de oplever at kunne magte egen hverdag.
Tolkning af score
Blandt et repræsentativt udsnit af almindelige danskerne er den gennemsnitlige score blevet målt til 11.0. I flere studier har man anset en score over 17-18 som anledning til bekymring, mens en score over ca. 25 anses for behandlingskrævende.
I praksis kan en punktmåling sjældent stå alene, så det er uanset score vigtigt at se på, hvordan forløbet udvikler sig over tid. Som tommelfingerregel kan en score over 17 være bekymrende, hvis det står på over længere tid, samt være anledning til at sætte ind med forebyggende og aflastende tiltag, og at holde øje med den videre udvikling. En score over 25 giver anledning til overvejelser om mere akutte tiltag, herunder sygemelding.
Bemærk at unge mennesker har tendens til at ligge højere, hvorfor en score op omkring 22-23 vil være den bekymrende grænseværdi.
Vil du vide mere?
- Stress - for sundhedsfaglige
- Stress (tilpasningsreaktion, belastningsreaktion), arbejdsrelateret - for sundhedsfaglige
- Psykologisk stress og fysisk sygdom - for borgere
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af
Lægehåndbogen
