Acetylcholinreceptor-antistof (IgG)

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Resumé

  • AChR-antistoffer er antistoffer, som binder sig til acetylcholinreceptorerne i den tværstribede muskulaturs motoriske endeplade

  • Analysen bruges ved udredning af myastenia gravis

Definition

  • Bestemmelse af acetylcholinreceptor-antistof (AChR-antistof) er indiceret ved mistanke om myastenia gravis

  • Koncentrationsbestemmelse af AChR-antistof i serum, målt i nmol/L

Synonymer

  • Synonymer: Anti-AChR; AChR-Ab

Indikationer

  • Mistanke om myastenia gravis

  • Kan i enkelte tilfælde overvejes som supplement til den kliniske kontrol af myastenia gravis

Fortolkninger

Positiv for AChR-antistof1,2

  • AChR-antistof kan påvises hos 80-85% af personer med generaliseret myastenia gravis

  • Ved okulær myastenia gravis kan AChR-antistof kun påvises hos ca. 50%

  • Antistofniveauet hos den enkelte patient kan i nogen grad anvendes som en markør for sygdomsaktivitet, men niveauet i sig selv siger ikke noget om sygdommens sværhedsgrad

  • Autoimmun leversygdom

  • Lambert-Eatons syndrom (myastent syndrom)

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Hos ca. 50% af patienterne med okulær myastenia gravis kan AChR-antistoffer ikke påvises

Fysiologi og biokemi2

  • AChR-antistoffer er antistoffer, som binder sig til acetylcholinreceptorerne i den tværstribede muskulaturs motoriske endeplade, hvorved de blokerer eller destruerer acetylcholinreceptoren

  • Derved hæmmes acetylcholins neurostimulerende effekt, og muskelkontraktionen udebliver

  • Dette forårsager den sjældne autoimmune sygdom myastenia gravis, hvis kardinalsymptom er kraftnedsættelse, som forværres eller opstår ved gentagne kontraktioner, og som bedres igen efter hvile



Prøvetagning

  • Veneblodprøve i serum – rør uden antikoagulans

Referenceintervaller

  • Da referenceintervaller er afhængige af den anvendte analysemetode, er der forskel laboratorier imellem. Referenceintervaller skal derfor findes hos det lokale laboratorium

P-Acetylcholinreceptor-antistof

  • Negativ: < 0,25 nmol/L

  • Gråzone: 0,25 – 0,40 nmo/L

  • Positiv: > 0,40 nmo/L

NPU-koder og -navne

  • NPU18343

Navne

  • Kort helterm

    •  P—Acetylcholinreceptor-antistof(IgG); stofk. = ? nmol/L

  • Brugsnavn

    • Acetylcholinreceptor-IgG;P

Opfølgning på unormale resultater1

  • Specialistopgave

  • Neurofysiologiske undersøgelser

  • Hvis AChR-antistof er negativ hos en patient med mistænkt generaliseret myastenia gravis, bør der suppleres med autoantistoffer mod muskelspecifik kinase (MuSK) (P-Muskelspecifik tyrosinkinasereceptor-antistof), en tyrosinkinasereceptor, som er nødvendig for en normal neuromuskulær funktion  

Illustration

Kilder

Referencer

  1. Retningslinjer for myastenibehandlingen i Danmark 2017. En arbejdsgruppe fra Dansk Neurologisk Selskab. Vis kilde
  2. Gilhus NE. Myasthenia Gravis. N Engl J Med. 2016; 375.; 2570-2581. PubMed

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen