Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

ACTH Corticotropin

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 28.08.2014

Definition 1

  • Corticotropin (Adrenocorticotropt hormon) (ACTH) produceres i hypofyseforlappen, og stimulerer til produktion af steroider i binyrebarken. Analysen er en specialistopgave og anvendes til at udrede sygdomme i hypofyseforlappen og binyrebarken.
  • Undersøgelsen er som regel forudgået af en undersøgelse af cortisol
  • ACTH i plasma måles i pmol/L eller ng/L
  • Synonymer: Adrenokortikotropt hormon

Baggrund1, 2

  • Relaterede analyser: P-Cortisol
  • ACTH dannes i hypofysens forlap ud fra precursormolekylet proopiomelanocortin, og syntesen stimuleres af corticotropin releasing hormone (CRH) fra hypothalamus og vasopressin fra de hypothalamiske neuroner
    • Vasopressin virker primært ved at potensere virkningen af CRH
  • ACTH´s hovedeffekt er at stimulere dannelsen og sekretionen af cortisol i binyrebarken
    • CRH, ACTH og cortisol indgår i hypothalamus – hypofyse – binyrebarkaksen, med negativ feedback regulering via de frie hormoner
    • Det integrerede system har en betydelig døgnvariation og er følsomt overfor eksterne faktorer såsom stress
  • Den biologisk aktive del af ACTH er indeholdt i Synacten, som er en syntetisk analog til ACTH. Ved Synacten-test indgives Synacten under standardiserede forhold, og cortisol analyseres før og efter indgiften. Testen giver en vurdering af binyrernes evne til at producere cortisol og er indiceret ved mistanke om binyrebarkinsufficiens. Testen kan give svar på, hvorvidt det drejer sig om primær eller sekundær binyrebarkinsufficiens.
  • Ekstraadrenale effekter
    • Stimulerer lipolysen i fedtvæv
    • Stimulerer optag af glukose og aminosyrer i skeletmuskulatur
    • Øger sekretionen af insulin fra β-cellerne i pancreas
    • Øger sekretionen af væksthormon (somatotropin) fra hypofyseforlappen
  • 80 % af alle tilfælde af Cushings syndrom skyldes øget sekretion af ACTH
    • 65 % skyldes det et ACTH producerende mikroadenom i hypofysen
    • 15 % skyldes det en ektopisk ACTH produktion
      • Småcellet lungecarcinom, karcinoid, medullært thyroideakarcinom
    • Den høje ACTH produktion vil medføre højt P-Cortisol niveau
  • Ved sygdom i binyrebarken med lav produktion af cortikoider (Addisons sygdom) vil der pga. manglende hæmning komme en øget sekretion af ACTH
  • Ved adrenogenitalt syndrom (kongenit binyrebarkhyperplasi), som er en medfødt defekt oftest i 21-hydroxylasegenet, nedsættes syntesen af kortikosteroider, og ACTH sekretionen vil stige
  • Ved sygdom i hypofysen (panhypopituitarisme) eller hypothalamus vil ACTH produktionen og sekretionen falde

Referenceintervaller

P-Corticotropin (ACTH)

  • Begge køn, voksne og børn:
    • Kl. 08: <10 pmol/L (<46 ng/L)
    • Kl. 22: <5 pmol/L (<23 ng/L)
  • Blodprøver taget om aftenen vil have en lavere ACTH koncentration, svarende til mellem 50 og 66% af værdien om morgenen
  • Gravide har lidt lavere værdier
  • Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode

Indikationer

  • Mistanke om og udredning af Cushings syndrom
    • ACTH afhængig binyrebarkhyperfunktion
      • Hypofyseafhængig ACTH eller ektopisk produktion af ACTH
    • ACTH uafhængig binyrebarkhyperfunktion
      • Binyrebarkadenom/karcinom
  • Skelne mellem primær binyrebarkinsufficiens (binyrebarkdestruktion) og sekundær binyrebarkinsufficiens (bortfald af ACTH stimulation)
  • Monitorering af hyper- eller hypofunktion af binyrebarken
  • Mistanke om eller udredning af børn med adrenogenitalt syndrom.
  • Opfølgning på neonatal screening med positivt fund af 21-hydroxylase mangel

Prøvetagning

  • Speciel – kan ikke tages i almen praksis
  • Veneblodprøve
    • Plasma – rør med EDTA som antikoagulans - lilla prop
    • EDTA – rør isafkølede
  • Præanalytisk håndtering inden 1 time
  • Tages om morgenen kl. 08, eventuelt tages flere prøver mellem kl 8 og 10, for at få en stabil middelværdi evt. kl. 08 og kl. 20 for at vurdere døgnrytmen
  • Patienten må ikke udsættes for fysisk eller psykisk stress før og under prøvetagningen

Fortolkning1,2

Høje værdier af P-Corticotropin (ACTH)

  • Primær binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom)
    • P-Cortisol lavt
  • Adrenogenitalt syndrom
  • Moderat forhøjet ACTH
    • Cushings syndrom (65%)
      • ACTH-producerende adenomer i hypofysen giver moderat forhøjede ACTH værdier eller værdier i den øvre del af referenceintervallet
      • P-Cortisol moderat forhøjet
      • Normalt P-kalium
  • Svært forhøjet ACTH (vil ofte ligge over 30 pmol/L – ektopisk ACTH-producerende tumorer over 50 pmol/L)
    • Cushings syndrom (15%)
      • Ektopisk ACTH produktion
        • Småcellet lungecancer, carcinoid, medullært thyroideakarcinom
      • Moderat til stærkt forhøjet ACTH
      • Moderat til stærkt forhøjet P-Cortisol
      • Ingen normal døgnvariation
      • Nedsat P-Kalium
      • Stressbetinget

      Lave værdier af P-Corticotropin (ACTH)

      • Behandling med glukokortikoid
      • Hypofyse og eller hypothalamus insufficiens (panhypopituitarisme)
        • Sekundær binyrebarkinsufficiens
      • ACTH værdier <2,4 pmol/L tyder på et cortisolproducerende adenom eller carcinom i binyrerne
        • Cushings syndrom (20 %)
        • Stærkt forhøjet P-Cortisol

      Opfølgning på unormale resultater

      • Specialistopgave
      • Abnormt resultat bør altid gentages
        • Stressinduceret
        • Døgnvariation
      • Resultaterne sammenholdes med P-Cortisol, dU-Cortisol eller Spyt-Cortisol
      • Ved især lave ACTH bør der følges op med CT- eller MR-scanning af binyrerne

      Fejlkilder

      • Psykisk og fysisk stress øger sekretionen og kan være en diagnostisk fejlkilde
      • Døgnvariation
      • Biologisk inaktive fragmenter af ACTH kan forekomme i blodbanen – lang halveringstid – medbestemmes i mange test og kan give falsk forhøjet resultater

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010PubMed
  2. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund: Studentlitteratur; 2012PubMed

Fagmedarbejdere

  • Nete Hornung, Led. overlæge, klinisk lektor, ph.d., Klinisk biokemisk afdeling, Regionshospitalet Randers
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.