Lægehåndbogen

Fibrin D-dimer

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • D-dimer koncentrationen måles ved mistanke om trombose
  • Under koagulation krydsbindes fibrinogen molekylernes D-domæner af Faktor XIII for at gøre koaglet stabilt
  • D-dimer er et fibrin degradation produkt (FDP), der kan måles i blodet, når et koagel/krydsbundet fibrin nedbrydes ved fibrinolyse
  • Et negativt svar udelukker med stor sandsynlighed thrombose
  • Et positivt svar indikerer thrombose, men kan ikke udelukke andre årsager til forhøjet D-dimer, hvorfor det skal følges op af andre undersøgelser, f.eks. ultralyde af karrene, CT-skanning eller perfusions-ventilationsscintigrafi
  • Derfor bruges analyse til (hurtigt) at udelukke tromboembolisk sygdom, i tilfælde hvor risikoen er lav - ved høj risiko bør en diagnostisk test anvendes
  • Koncentrationen af D-dimer kan også bruges som en prædiktiv biomarker ved dissemineret intravaskular koagulation og lignende sygdomme fx TTP, samt ved koagulationsforstyrrelser ved f.eks. COVID-19 sygdom og alvorlige vaccinationsbivirkninger1

Definition

  • Massekoncentrationsbestemmelse af Fibrin D-dimer i plasma
  • Enheden mg/L (FEU) er Fibrinogen Ekvivalente Enheder (FEU), anvendes på de fleste laboratorier i Danmark. D-Dimer resultater opgivet med enheden mg/L(FEU) (FEU/L) er det dobbelte af D-Dimer resultater opgivet med enheden mg/L

Synonymer

  • D-dimer

Indikationer2

Fortolkninger4

  • En negativ værdi udelukker med stor sandsynlighed ( > 90 % ) venøs trombose. En positiv test er uspecifik
  • Meget høje værdier > 5 mg/L(FEU) øger sandsynligheden for aortadissektion5,6
  • Høje værdier ses ved traumer
  • Høje værdier ses ved malign sygdom
  • Høje værdier ses postoperativt
  • Høje værdier ses ved pneumoni og andre infektionssygdomme
  • Man skal være opmærksom på det diagnostiske vindue > 6 timer og < 1 uge (kan være kortere ved lille trombemasse) efter symptomdebut 

Biokemisk baggrund7

  • D-dimer anvendes primært ved mistanke om venøs trombose eller emboli
  • Fibrinogen molekylet består af et centralt E domæne og to perifere D domæner. I den sidste del af koagulationskaskaden i plasma vil enzymet trombin omdanne fibrinogen til fibrin. Fibrin vil polymerisere og krydsbindes og er efterfølgende stabilt. D-dimer er et specifikt nedbrydningsprodukt af krydsbundet fibrin og består af 2 D-enheder stammende fra to forskellige fibrinogenmolekyler. Ved fibrinolysen omdannes plasminogen til plasmin, som nedbryder fibrinet til degradationsprodukter, herunder D-dimer
  • Efter dannelsen af en blodprop kan der gå op til 6 timer, før D-dimer niveauet i plasma stiger
  • Tilstedeværelse af D-dimer betyder, at der er/har været krydsbundet fibrin til stede enten i form af store trombemasser, som ved dyb venetrombose (DVT) eller dannelsen af mikrokoagler
  • D-dimer falder ganske lidt under heparinbehandling af DVT, samt falder yderligere under peroral AK-behandling og er som regel normaliseret efter 3 måneder
  • Noget tyder på, at fortsat forhøjet D-dimer under antikoagulansbehandling er associeret med øget recidivfrekvens 

Referenceintervaller

  • Fibrin D-dimer stiger med alderen. Aldersdifferentierede grænser for D-dimer anbefales i den nationale behandlingsvejledning for venøs tromboemboli (VTE). Ved anvendelse af aldersjusteret cut-off øges specificiteten og samtidig bevares den høje sensitivitet (> 97 %) hos ældre patienter. Desuden har flere prospektive og retrospektive valideringsstudier på patienter med hhv. lungeemboli og dyb venøs trombose vist, at indførelsen af aldersdifferentieret Fibrin D-dimer øger den kliniske anvendelighed i forhold til udelukkelse af VTE hos patienter over 50 år7
  • Aldersdifferentierede grænser øger derfor den kliniske anvendelighed af D-dimer til udelukkelse af VTE hos patienter med lav til moderat klinisk sandsynlighed for lungemboli eller dyb venøs trombose hos den ældre patient
  • Der har tidligere været stor forskel på niveauer afhængigt af metoden, da forskellige tests har forskellige antistoffer rettet mod forskellige epitoper. Det betyder, at referenceintervallet, aktionsgrænsen og følsomheden kan være forskellig fra laboratorium til laboratorium. Standardiseringen er dog blevet bedre, men man skal være opmærksom på lokale forhold

  • Værdierne ligger højere hos gravide end hos ikke gravide, hvilket gør at testen er vanskelig at bruge hos gravide

NPU-koder og -navne

  • NPU28289

Navne

  • Langt navn
    • P—Fibrin D-dimer; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
  • Kort navn
    • Fibrin D-Dimer;P

Diagnostisk grænseværdi (aktionsgrænse, Cut-off)4,8

  • Aldersgruppe

    Cut-off mg/L(FEU)

    0 - <55 år

    <0,50

    55 år – <65 år

    <0,60

    65 år – <75 år

    <0,70

    75 år – <85 år

    <0,80

    85 år – <95 år

    <0,90

    95 år – <105 år

    <1,00

    105 år – <115 år

    <1,10 

  • < 0,25 mgL (ca. værdi for analyser der afgiver svaret i D-dimer enheder) 

Opfølgning på abnorme prøver

  • Patienter med mistanke om DVT eller LE med D-dimer over aktionsgrænsen skal have foretaget billeddiagnostisk udredning. Ved lille klinisk mistanke og negativ test kan man evt. afstå fra videre udredning

Vejledninger

D-dimer | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)

Kilder

Referencer

  1. Zazzeron L, Rosovsky RP, Bittner EA, Chang MG. Comparison of Published Guidelines for the Diagnosis and the Management of Vaccine-Induced Immune Thrombotic Thrombocytopenia. Crit Care Explor. 2021; 3.; e0519. Vis kilde
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S,. 2010.
  3. Helms J, Iba T, Connors JM, Gando S, Levi M, Meziani F, Levy JH. How to manage coagulopathies in critically ill patients. Intensive Care Med. 2023; 49.; 273-290. Vis kilde
  4. Nationale behandlingsvejledning for venøs tromboemboli. Vis kilde
  5. Hill-Madsen L, Brodersen K, Høgh A. [Acute aortic syndrome]. Ugeskr Laeger. 2016; 178.. Vis kilde
  6. Nienaber CA, Powell JT. Management of acuta aortic syndromes. European society of cardiology. European Heart Journal. 2012; 33.; 26-35. Vis kilde
  7. Righini M, Le Gal G, Bounameaux H. Venous thromboembolism diagnosis: unresolved issues. Thromb Haemost. 2015; 113.; 1184-92. Vis kilde
  8. Schouten HJ, Geersing GJ, Koek HL, Zuithoff NP, Janssen KJ, Douma RA, van Delden JJ, Moons KG, Reitsma JB. Diagnostic accuracy of conventional or age adjusted D-dimer cut-off values in older patients with suspected venous thromboembolism: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2013; 346.; f2492. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen