Lægehåndbogen

Gastrin

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Gastrin er et peptidhormon, der især produceres i G-cellerne i ventriklen, men i mindre mængder også i proksimale duodenum og i delta-celler i pancreas
  • Meget høje gastrinniveauer i serum ses ved Zollinger-Ellisons syndrom (gastrinproducerende tumor), atrofisk gastrit, og evt. ved alvorlig refluxøsofagit1,2,3 og bør måles ved mistanke om disse tilstande
  • Moderat forhøjede gastrinniveauer ses ved infektion med Helicobacter pylori, efter langvarig behandling med protonpumpehæmmere og H2-receptorantagonister samt tidligt i udviklingen af gastrinomer
  • Patienter med moderat hypergastrinæmi er øget risiko for udvikling af adenocarcinomer i ventriklen 4

Definition

  • Koncentrationen af gastrin i plasma, målt i picomol per liter (pmol/L)

Synonymer

  • Gastrin; peptidhormon

Indikationer

  • Mistanke om gastrinomer og Zollinger-Ellisons syndrom: Høj syreproduktion, svær refluksøsofagit, recidiverende duodenalulcera og diarré på grund af en oftest malign gastrinproducerende tumor; ofte som led i multipel endokrin neoplasi (MEN type 1)5,6
  • Mistanke om atrofisk gastritis, fx som årsag til jern- og vitamin B12-mangel (perniciøs anæmi) 

Fortolkninger4

  • Meget høje værdier (typisk over 100 pmol/L) ses ved gastrinomer, Zollinger-Ellisons syndrom, ved atrofisk gastritis med aklorhydri og ved gastrisk polypose 7
  • Moderat forhøjede værdier (op til 100 pmol/L) ses ved infektion med Helicobacter pylori, efter langvarig behandling med protonpumpehæmmere og H2-receptorantagonister samt tidligt i udviklingen af gastrinomer
  • Patienter med moderat hypergastrinæmi har øget risiko for udvikling af adenocarcinomer i ventriklen 
  • Forhøjede værdier kan også ses ved cancer ventriculi, samt ved nyreinsufficiens og levercirrose5
  • Lave værdier kan ses hos patienter efter antroduodenal resektion 

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Gastrin har stor døgnvariation, er lavest tidligt på dagen
  • Niveauet stiger hos ældre, der kan have værdier op til 400 pmol/L
  • Manglende pausering af protonpumpehæmmere
  • Indtagelse af calciumholdige kosttilskud

Biokemisk baggrund8,7,4

  • Gastrin i blodet udgøres af flere bioaktive varianter af forskellig størrelse, og diverse analysemetoder kan have forskellig følsomhed for gastrinerne8,9
  • Sekretionen stiger ved fødeindtagelse og vagusstimulering (tygning, smag og lugt)
  • Gastrin stimulerer dannelsen af mavesyre og intrinsic factor (IF), samt sekretion af pancreassekret og galde
  • Gastrin har indflydelse på motiliteten af ventriklen og tyndtarmen, samt absorptionen af elektrolytter og vand i tarmen
  • Høje gastrin niveauer er associeret med hyperplasi af de enterokromaffine celler førende til carcinoid udvikling

Prøvetagning

Patientforberedelse

  • Patienten skal være fastende
  • Prøven bør ikke tages umiddelbart efter en gastroskopi
  • Protonpumpehæmmere skal seponeres en uge før prøvetagningen, og patienten må ikke tage antacida, H2-receptorantagonister eller calciumholdige kosttilskud dagen før prøvetagningen

Procedure

  • Veneblodprøve i rør uden antikoagulans (tørglas) eller med EDTA
  • Afpipetteret serum eller plasma er holdbart i 24 timer ved 2-8 oC, men kan godt sendes med almindelig post til laboratoriet

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder og referencepopulationen. Det anbefales at tage kontakt til lokale laboratorium for nærmere information
    • Under 50 pmol/L [Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet]

NPU-koder og -navne

  • NPU02161 
  • NPU04152

Navne

  • Langt navn
    • P—Gastrin; stofk. = ? pmol/L
    • P(fPt)-Gastrin; stofk. = ? pmol/L
  • Kort navn
    • Gastrin;P
    • Gastrin;P(fPt)

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2012.
  2. Behandling med protonpumpehæmmere - forbrugsmønstre, indikationer og behandlingsvarighed, Rationel farmakoterapi nr. 11, Sundhedsstyrelsen, 2015. Vis kilde
  3. Wang X, Ling L, Li S, Qin G, Cui W, Li X, Ni H. The Diagnostic Value of Gastrin-17 Detection in Atrophic Gastritis: A Meta-Analysis. Medicine (Baltimore). 2016; 95.; e3599. Vis kilde
  4. Rehfeld JF. Gastrin and the Moderate Hypergastrinemias. Int J Mol Sci. 2021; 22.. Vis kilde
  5. Waldum HL, Sagatun L, Mjønes P. Gastrin and Gastric Cancer. Front Endocrinol (Lausanne). 2017; 8.; 1. Vis kilde
  6. Hofland J, Kaltsas G, de Herder WW. Advances in the Diagnosis and Management of Well-Differentiated Neuroendocrine Neoplasms. Endocr Rev. 2020; 41.. Vis kilde
  7. Duan S, Rico K, Merchant JL. Gastrin: From Physiology to Gastrointestinal Malignancies. Function (Oxf). 2021; 3.; zqab062. Vis kilde
  8. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2012.
  9. Rehfeld JF, Bardram L, Hilsted L, Poitras P, Goetze JP. Pitfalls in diagnostic gastrin measurements. Clin Chem. 2012; 58.; 831-6. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen