Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hæmoglobin

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 23.01.2014

Definition

  • Måling af hæmoglobin er relevant ved anæmi og polyglobuli eller mistanke herom, bl.a. ved blødning; desuden ved ændringer i væskebalancen.
  • Koncentrationen af hæmoglobin i blodet, målt i millimol per liter (mmol/L)
  • Synonymer: B-/B(aB)/B(kB)-Hæmoglobin; hæmoglobin (Fe); hemoglobin; Hb; Hgb; blodprocent
  • Hæmoglobin findes inde i erytrocytterne og består af 4 proteinkæder (globin) med hver en hæmgruppe og en iltbindende divalent jern-ion (Fe2+)
  • Der findes forskellige hæmoglobintyper, både normalt forekommende og abnorme varianter. Hos normale voksne findes 1:
    • 96-97 % som Hb A, hvor proteindelen består af 2 α-kæder og 2 β-kæder (α2β2)
    • 2-3 % som Hb A2 med 2 α-kæder og 2 δ-kæder (α2δ2)
    • Under 1 % som føtalt Hb F med 2 α-kæder og 2 γ-kæder (α2γ2). Denne form udgør omkring 85% af hæmoglobinet hos nyfødte, mens Hb A og ganske små mængder Hb A2 udgør resten

Referenceintervaller og faregrænser

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
  • Voksne ≥ 18 år 2, 3
    • Mænd: 8,3 - 10,5 mmol/L
    • Kvinder: 7,3 - 9,5 mmol/L
  • Børn og unge 4, 5
    • 0 dage - 3 dage: 9,1 - 14,9 mmol/L
    • 3 dage - 7 dage: 8,5 - 14,3 mmol/L
    • 7 dage - 14 dage: 8,0 - 13,6 mmol/L
    • 14 dage - 1 mdr.: 6,8 - 12,5 mmol/L
    • 1 mdr. - 2 mdr.: 5,5 - 10,5 mmol/L
    • 2 mdr. - 6 mdr.: 5,5 - 8,9 mmol/L
    • 6 mdr. - 1 år: 5,8 - 9,4 mmol/L
    • 1 år - 2 år: 6,0 - 8,3 mmol/L
    • 2 år - 12 år: 6,5 - 8,9 mmol/L
    • 12 år - 18 år: 6,6 - 9,9 mmol/L
  • Gravide og fødende 6
    • Gravide: 7,0 - 9,1 mmol/L
    • Fødende: 6,7 - 9,7 mmol/L
    • Første 2 døgn post partum: 5,9 - 9,2 mmol/L

Faregrænser

  • Værdier under 4,0 mmol/L bør medføre akut indlæggelse, hvis det er et uventet fund hos en ambulant patient
  • Grænsen kan hæves ved f.eks. høj alder, almen svækkelse eller kardiopulmonal insufficiens
  • Biokemiske laboratorier ringer lave værdier ud
  • Værdier over 12,5 mmol/L (typisk svarende til en hæmatokrit over 0,70) medfører hyperviskositet, med en markant øget risiko for kardiovaskulære problemer

Omregningsfaktorer

  • I de norske artikler om anæmi m.m. anvendes enheden mmol/l eller g/L for hæmoglobin, og andre steder i verden anvendes enheden g/dL. Molekylmassen for en hæmoglobin sub-unit er ca. 16114,5 g/mol  7  
  • Multiplicer med 1,61 for at komme fra mmol/L til g/dL
  • Multiplicer med 16,1 for at komme fra mmol/L til g/L
  • Multiplicer med 0,62 for at komme fra g/dL til mmol/L
  • Multiplicer med 0,062 for at komme fra g/L til mmol/L

    Indikationer

    Prøvetagning

    Fejlkilder (og kilder til variation) 8

    • Kraftigt muskelarbejde kan øge B-Hæmoglobin
    • Værdien er 5-10% lavere i liggende (hvilende) stilling, end når man er oppegående. Det tager cirka 30 minutter, inden en ny ligevægt indstiller sig efter et stillingsskift
    • Falskt for høje måleværdier kan ses ved udtalt hyperlipidæmi eller leukocytose

    Fortolkning

    • Hæmoglobin bør i de fleste kliniske sammenhænge fortolkes sammen med resultaterne af målinger af de øvrige hæmatologiske kvantiteter Hæmatokrit (Hct) 9, og typisk også sammen med resultaterne af andre biokemiske variable (se nedenfor)

    Lave værdier

    • Anæmi, dvs. en nedsat koncentration af hæmoglobin (erytrocytter) i blodet hos en normohydreret og normovolæmisk person2; se også anæmi hos børn
    • For praktiske formål bruges grænseværdierne < 8 mmol/L for voksne mænd, og < 7 mmol/L for voksne kvinder 10
    • De 3 almindeligste årsager til anæmi hos patienter i almen praksis i Danmark er10, 11
      • Jernmangel, som enten skyldes blødninger, et lavt indtag af jern, eller begge dele
      • Anæmi ved kronisk sygdom (AKS) ses især ved tilstande af inflammatorisk natur og ved nyresygdomme
        • Vær opmærksom på, at der ved AKS typisk ses en lav MCV (mikrocytter) og et lavt P-Jern. Dvs., at tilstanden ikke kan skelnes fra jernmangelanæmi alene ved hjælp af disse to variable 13, men kræver brug af flere biokemiske variable, især P-Ferritin (se nedenfor)
        • En kombination af jernmangel og AKS er ikke usædvanlig
      • Vitamin B12-mangel, eller (lidt) sjældnere folatmangel
        • Kombinationer af jernmangel, vitamin B12-mangel og/eller folatmangel er ikke usædvanlige i patientgrupper med underlødige kostvaner
        • Kombinationer af mangelsygdomme og AKS forekommer også
    • Hæmolytiske anæmier er sjældnere 14, men bør overvejes hvis patienten —
      • Er familiært disponeret for anæmi, f.eks. på grund af hereditær sfærocytose eller pyruvatkinasemangel
      • Er i behandling med medicin som kan udløse hæmolytisk anæmi
      • Stammer fra områder i verden hvor genetiske årsager til anæmi er relativt hyppige
      • Har opholdt sig i et område med malaria
      • Er ikterisk, dvs. har symptomer på hyperbilirubinæmi
    • De sjældne årsager er aplastisk anæmi og maligne sygdomme med depression af knoglemarven
    • Et lavt B-Hæmoglobin kan også ses ved overhydrering. Dette ses dog (næsten) kun ses hos patienter i en dårligt styret intravenøs væskebehandling

    Normale værdier

    • Vær opmærksom på, at der kan gå helt op til 12 timer, før B-Hæmoglobin (og erytrocyttallet og hæmatokritten) falder efter en større, akut blødning9
    • Dehydrering kan maskere en (let) anæmi, og overhydrering kan maskere polycytæmi

    Høje værdier

    Opfølgning (udredninger)

    Anæmi

    • Der findes ikke en national klinisk retningslinje for udredning af anæmi, men de følgende betragtninger skønnes at være valide10,11,13 
      • Påvisning af en lav hæmoglobin med brug af patientnært apparatur (Point-Of-Care-Testing; POCT) bør umiddelbart følges op af en rekvisition af hæmatologiske kvantiteter på et biokemisk laboratorium
      • Man kan samtidigt overveje to forskellige strategier for at skaffe data til en sufficient udredning af årsagen til anæmien:
        • Afvente resultaterne af målingerne af de hæmatologiske kvantiteter, for at vurdere om årsagen til anæmien primært skal søges i jernmangel, AKS, B12- eller folatmangel, hæmolyse eller malign sygdom, og ud fra disse resultater målrette en rekvisition af yderlige biokemiske undersøgelser
        • Som alternativ til denne traditionelle, flerfasede biokemiske udredning kan man umiddelbart gøre dette:
          • Bestil hæmatologiske kvantiteter, inklusive reticulocytter
          • Bestil ferritin, jern og transferrin eller TIBC, og eventuelt transferrinreceptor (hvis analysen tilbydes fra laboratoriet)
          • Bestil C-reaktivt protein (CRP) for at vurdere om patienten har en inflammatorisk sygdom
          • Bestil B12-vitamin (cobalamin) og folinsyre (folat). MMA kan efterfølgende bestilles, hvis resultatet for B12-vitamin findes i en gråzone med lave værdier 15
          • Bestil evt.  haptoglobin, laktatdehydrogenase (LD; LDH), bilirubin og eventuelt P-Hæmoglobin (frit hæmoglobin i plasma). Da hæmolyse ikke er så hyppig, kan de dog godt vente, til der er svar på de første analyser, hvis tilstanden ikke er akut.
          • Bestil eventuelt en udredning for genetiske årsager til tilstanden, hvis der er mistanke om, at genetiske årsager er på spil. Kontakt det lokale klinisk biokemiske laboratorium for at få vejledning i, hvilke analyser der er relevante.
        • Fordele og ulemper ved de to strategier? Der er ikke udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV) på området, men følgende kan bemærkes:
          • Den første strategi er mere tidsrøvende end den anden. Forsinkelser i udredningen af årsagen til en anæmi kan i nogle tilfælde have fatale konsekvenser
          • Den anden strategi koster mere i laboratorieydelser end den første, og giver flere data, med risiko for "informationsoverload"
    • Links til informationer udenfor Lægehåndbogen.dk —

    Polycytæmi

Kilder

Referencer

  1. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.PubMed
  2. Nordin G, Martensson A, Swolin B, Sandberg S, Christensen NJ, Thorsteinsson V, et al. A multicentre study of reference intervals for haemoglobin, basic blood cell counts and erythrocyte indices in the adult population of the Nordic countries. Scand J Clin Lab Invest 2004;64(4):385-98.PubMed
  3. Ødum L. Revideret nordisk referenceinterval for hæmoglobin i mmol/L og afledte analyser. DSBK-Nyt; 2010(1):9.PubMed
  4. Virtanen A, Kairisto V, Irjala K, Rajamaki A, Uusipaikka E. Regression-based reference limits and their reliability: example on hemoglobin during the first year of life. Clin Chem 1998 Feb;44(2):327-35.PubMed
  5. Soldin SJ, Brugnara C, Wong EC. Pediatric reference ranges. 4. udg. Portland: American Association for Clinical Chemistry Press; 2003.PubMed
  6. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48.PubMed
  7. LabTerm
  8. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.PubMed
  9. Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.PubMed
  10. Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1762-887.PubMed
  11. Clausen MB, Jensen BA. Anæmiklassifikation og diagnostik. Månedsskr Prakt Lægegern 2010 Feb;88:121-8.PubMed
  12. Pasricha A-R S et al.. Diagnosis and management of iron dificiency anæmia: a clinical update. MJA 2010;193: 525-532
  13. Birgens HS, Bergmann OJ, Borregaard N, Hansen NE, Hasselbalch H, Hippe E, et al. Klaringsrapport fra Dansk Selskab for Intern Medicin: Benigne hæmatologiske sygdomme hos voksne. Diagnostik og behandling. København: Lægeforeningens Forlag; 2003.PubMed
  14. Clausen MB, Enggaard L. Hæmolyse. Månedsskr Prakt Lægegern 2010;88:274-9.PubMed
  15. Hvas AM, Ellegaard J, Nexo E. Diagnostik af vitamin B12 -mangel - tid til eftertanke. Ugeskr Laeger 2003 May 5;165(19):1971-6.PubMed
  16. Hvas AM, Ehlers L, Møller HJ. Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; 2009.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Lars Ødum, led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.