Lægehåndbogen

Kalium

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Resumé

  • 98 % af kroppens kalium findes intracellulært, og kalium er afgørende for cellernes osmotiske tryk

  • Korrekt forhold mellem ekstra- og intracellulært kalium er vigtigt for cellernes normale membranpotentiale og dermed for nerve-, muskel- og nyrefunktion

  • Hypokaliæmi (<3,5 mmol/L) og hyperkaliæmi (>5,0 mmol/L) er oftest asymptomatisk, og findes som regel tilfældigt i forbindelse med rutineblodprøvetagning

  • Ved plasmakalium < 3 mmol/L eller > 6 mmol/L bør behov for akut behandling overvejes

  • Falsk forhøjet kalium, kaldet pseudohyperkaliæmi, kan sjældent forekomme, hvis der sker frisætning af intracellulært kalium i forbindelse med transport og/eller ventetid, før blodprøverne analyseres

Definition

  • Relevant ved vurdering af væske- og elektrolytbalance1

  • Koncentrationen af kalium-ioner i blodplasma måles i millimol per liter (mmol/L)

  • Grupper: kalium, natrium, kreatinin og albumin bliver i daglig tale ofte omtalt som "væsketal", og kalium, natrium, kalcium, magnesium, fosfat, bikarbonat og (eventuelt) klorid bliver ofte omtalt som "elektrolytter"

  • Kalium-ionen vil i det efterfølgende for lethedens skyld, men lidt fejlagtigt, blive kaldt kalium

Synonymer

  • Plasma-kalium; P-Kalium; P-Kalium-ion; Serum-kalium; S-Kalium; Se-Kalium; K; K+

Indikationer

  • Mistanke om forstyrrelser i væske- og elektrolyt-balancen og/eller i syre-base-balancen

  • Monitorering af patienter med sådanne forstyrrelser, herunder især patienter i intensiv behandling

  • Monitorering af patienter i behandling med diuretika eller andre farmaka med effekt på kaliumbalancen

Fortolkninger1,2

  • Hyppige årsager til høje værdier (hyperkaliæmi)

    • Nedsat udskillelse af kalium i nyrerne ved akut eller kronisk nyresygdom

    • Behandling med kaliumbesparende diuretika

    • Forskydning af kalium fra intra- til ekstracellulærvæsken, fx ved metabolisk eller respiratorisk acidose, hypoksi, hypo- eller hypertermi, nekroser, hæmatomer og hæmolytiske tilstande

    • Overdosering med kaliumholdige infusionsvæsker

    • Andre årsager til hyperkaliæmi, fx binyrebarkinsufficiens

  • Hyppige årsager til lave værdier (hypokaliæmi)

    • Behandling med almindelige diuretika

    • Øget tab af kalium, fx ved sygdomsforløb med længerevarende opkastninger og/eller diarré (herunder misbrug af laksantia)

    • Forskydning af kalium fra ekstra- til intracellulærvæsken, fx ved metabolisk eller respiratorisk alkalose, eller under behandling af acidose

    • Andre årsager til hypokaliæmi, fx hyperalderosteronisme eller Cushings syndrom

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Falsk forhøjet kalium, kaldet pseudohyperkaliæmi, kan forekomme. Pseudohyperkaliæmi skyldes frisætning af intracellulært kalium i forbindelse med transport og/eller ventetid, før blodprøverne analyseres. Det kan blandt andet skyldes hæmolyse i blodprøverøret, øget indhold af celler i prøven f.eks. ved maligne sygdomme (erytrocytose, trombocytose, svær leukocytose), defekter i erytrocytmembranen eller forsinket centrifugering af en blodprøve (udsivning af kalium fra erytrocytterne)3

  • Pseudohyperkaliæmi bør overvejes ved en asymptomatisk patient uden kendte risikofaktorer, idet hyperkaliæmi er ekstremt sjældent hos en patient med normal nyrefunktion. Pseudohyperkaliæmi erkendes ved både at måle kalium på vanlig vis og med et patientnært udstyr, hvor tiden fra prøvetagning til analyse er under få minutter. Ved pseudohyperkaliæmi vil den patientnære kaliummåling være normal, medens den vanlige vil være forhøjet

Biokemisk baggrund

  • 98 % af kroppens kalium findes intracellulært, hvor den gennemsnitlige koncentration er 150-160 mmol/L1

  • Kalium er afgørende for cellernes osmotiske tryk

  • Det daglige kaliumbehov for raske er ca. 2-3 g kaliumchlorid2

  • Nyrerne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af kroppens kaliumbalance, og en hyppig årsag til forhøjet kalium er nedsat nyrefunktion

  • Korrekt forhold mellem ekstra- og intracellulært kalium er vigtigt for cellernes normale membranpotentiale og dermed for nerve-, muskel- og nyrefunktion

  • Kroppen regulerer derfor forholdet mellem koncentrationen i og udenfor cellerne meget stramt for at opretholde normale elektriske signaler, og normal pumpefunktion for de kaliumafhængige membran-pumper

Prøvetagning

  • Veneblodprøve, eller eventuelt en arterie- eller kapillærblodprøve (måling på patientnært apparatur)

  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)

  • En god blodprøvetagning og håndtering af prøven er vigtig, især for at undgå hæmolyse, som giver falsk forhøjede værdier3

Referenceintervaller

  • NB: Der kan være (mindre) forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium

  • Kalium målt i plasma: 3,5 - 4,4 mmol/L4

  • Kalium målt i serum: 3,6 - 4,6 mmol/L4

  • Den øvre grænse for børn under 1 år er omkring 6 mmol/L1

  • Værdier < 2,5 mmol/L eller > 6,5 mmol/L kan være livstruende på grund af neuromuskulære forstyrrelser, og dermed risiko for hjertestop2

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU03230

Navne

  • Kort helterm

    • P—Kalium-ion; stofk. = ? mmol/l

  • Brugsnavn

    • Kalium;P 

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J. Dansk laboratoriemedicin. En håndbog. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Piner A, Spangler R. Disorders of Potassium. Endocrinol Metab Clin North Am. 2026; 55.; 35-52. PubMed
  3. Schlüter K, Cadamuro J. Erroneous potassium results: preanalytical causes, detection, and corrective actions. Crit Rev Clin Lab Sci. 2023; 60.; 442-465. PubMed
  4. Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest. 2004; 64.; 271-284. PubMed

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen