Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kreatinin

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 23.01.2014

Definition

  • Kreatinin bruges ved vurdering af nyrefunktionen.
  • Koncentrationen af kreatinin i plasma målt i mikromol per liter (μmol/L)
  • Synonymer: Plasma-Kreatinin; P-Kreatinin; Serum-Kreatinin; S-Kreatinin; Se-Kreatinin; P-Creatinin; P-Creatininium
  • Grupper: kalium, natrium, kreatinin og albumin bliver i daglig tale ofte omtalt som væsketal
  • Kreatinin er et nedbrydningsprodukt af kreatinfosfat, som findes i skeletmuskulatur
  • Kreatininproduktionen er proportionel med muskelmassen, dvs. at den typisk er højere hos yngre mænd end hos kvinder, børn og ældre, samt personer som har en lille muskelmasse på grund af sygdom eller amputationer
  • Kreatinin udskilles ved glomerulær filtration i nyrerne (og kun i mindre grad ved tubulær ekskretion)
  • P-Kreatinin er derfor omvendt korreleret til den glomerulære filtrationshastighed (GFR), forudsat at produktionshastigheden og udskillelseshastigheden er forholdsvis konstant, dvs. i steady-state 1, 2
  • P-Kreatinin kan (med visse forbehold) omregnes til et estimat af GFR (eGFR), f.eks. baseret på en formel fra Modification of Diet in Renal Disease (MDRD) studiet 3 4

Referenceintervaller

NB: Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, især for de øvre grænseværdier

  • Mænd over 18 år: 60-105 µmol/L 5 6
  • Kvinder over 18 år: 45-90 µmol/L5
  • Referenceintervallerne er sandsynligvis noget bredere for ældre over 70 år: 60 - 125 µmol/L for mænd og 45 - 105 µmol/L for kvinder 7
  • Gravide har typisk omkring 20% lavere værdier på grund af en højere GFR1, 8
  • Børn og unge (afrundede til nærmeste multiplum af 5) 9:
    • 0-14 dage: 25-80 µmol/L (kan være lidt højere hos præmature)
    • Indtil 1 år: 15-35 µmol/L
    • 1-3 år: 15-30 µmol/L
    • 3-5 år: 25-35 µmol/L
    • 5-7 år: 25-40 µmol/L
    • 7-9 år: 30-50 µmol/L
    • 9-11 år: 30-55 µmol/L
    • 11-13 år: 35-65 µmol/L
    • 13-15 år: 40-70 µmol/L
    • 16-18 år: Som for voksne, dog afhængigt af udviklingstrin 10

Indikationer

  • Mistanke om nyresygdom (forstyrrelser i væske- og elektrolyt-balancen)
  • Forundersøgelse af patienter der skal behandles med lægemidler, hvis udskillelse er afhængig af nyrefunktionen
  • Monitorering af patienter med nyresygdom, især kroniske nyresygdomme men også akut nyresvigt. Man skal dog være opmærksom på, at P-Kreatinin kan stige relativt langsomt hos patienter med en lille muskelmasse og en lav fødeindtagelse, trods en kraftigt faldende GFR1
  • Forprøve til visse billeddiagnostiske undersøgelser med brug af kontraststof

Prøvetagning

Patientforberedelse (1-2 døgn før prøvetagningen)1

  • Bør ikke have spist meget kogt kød
  • Bør ikke have indtaget kreatin, som f.eks. anvendes af bodybuildere som 'muskelopbyggende kosttilskud'
  • Bør ikke have udfoldet kraftig fysisk aktivitet

Procedure for prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i op til en uge ved 4 -25 °C og kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Fortolkning1, 11

Høje værdier ses ved

  • Nyresygdom, uanset om den skyldes prærenale, renale eller postrenale årsager, og uanset om forløbet er akut eller kronisk (se links ovenfor)
  • Igangværende muskelatrofi og rhabdomyolyse

Lave værdier ses ved

  • Indtrådt muskelatrofi, uanset årsagen (f.eks. underernæring, lammelser og muskeldystrofi)
  • Reduceret leverfunktion
  • Behandling med glukokortikoider

Fejlkilder (risici for fejlfortolkning)

  • En stor muskelmasse (f.eks. hos bodybuildere) kan være associeret med et højt P-Kreatinin, trods en normal nyrefunktion
  • En lille muskelmasse kan være associeret med et lavt eller normalt P-Kreatinin, trods en reduceret nyrefunktion
  • Indtagelse af meget kogt kød, kreatin og kraftig fysisk aktivitet i dagene før en prøvetagning kan give forhøjet P-Kreatinin, trods en normal nyrefunktion
  • Cimetidin, trimetoprim og probenecid hæmmer den tubulære sekretion af kreatinin, og kan øge P-Kreatinin uden at GFR er nedsat1
  • Hyperketonæmi og svær hyperglukosæmi (diabetes), bilirubinæmi, samt behandling med barbiturater og visse cefalosporiner kan give falsk forhøjede eller for lave måleværdier med den ældre Jaffe-analysemetode (som stadigt anvendes i enkelte laboratorier), men ikke med enzymatiske analysemetoder1

Opfølgning

  • Gentag undersøgelsen ved marginalt forhøjede værdier, eventuelt efter en vurdering af mulige fejlkilder
  • Henvis patienten til nefrolog ved gentagne fund af klart forhøjede værdier af P-Kreatinin (f.eks. over 150 μmol/L)

Kilder

Referencer

  1. Thomas L (ed.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH; 1998.PubMed
  2. Nilsson-Ehle P (red.) . Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. . Lund: Studentlitteratur; 2012PubMed
  3. Petersen LJ, Birn H, Ladefoged SA, Randers E, Rehling M, Reinholdt B, et al. Klinisk vurdering af ekskretorisk nyrefunktion. Ugeskr Laeger 2009 Mar 23;171(13):1090.PubMed
  4. Assessment of elevated creatinine
  5. Martensson A, Rustad P, Lund H, Ossowicki H. Creatininium reference intervals for corrected methods. Scand J Clin Lab Invest 2004;64(4):439-41PubMed
  6. Rustad et al. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest 2004; 64: 271 – 284
  7. Carlsson L, Lind L, Larsson A. Reference values for 27 clinical chemistry tests in 70-year-old males and females. Gerontology 2009 Oct 21 [epub ahead of print].PubMed
  8. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48.PubMed
  9. Ceriotti F, Boyd JC, Klein G, Henny J, Queralto J, Kairisto V, et al. Reference intervals for serum creatinine concentrations: assessment of available data for global application. Clin Chem 2008 Mar;54(3):559-66.PubMed
  10. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (eds.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders; 2006.PubMed
  11. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngyes laboratoriemedicin. 2 ed. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Lars Ødum, led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.