Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Leukocytter (totale)

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 20.01.2014

Definition

  • Leukocytter relaterer sig til knoglemarvsfunktionen og infektion 1
  • Antallet af alle typer af leukocytter i blodet, målt som milliarder celler per liter, dvs. som 109/L
  • Leukocyttyperne omfatter neutrocytter (granulocytter, polymorfnukleære eller segmentkernede leukocytter), lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile leukocytter, samt hvad der måtte findes af umodne celletyper i blodet
  • Synonymer: B-Leukocytter, leukocytter, leukocyttal, hvide blodceller, hvide celler

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, især afhængigt af referencepopulationerne
  • Voksne mænd og kvinder over 18 år 2: 3,5 - 8,8 x 109/L
  • Gravide 3
    • Under svangerskabet: 6,1 - 14,1 x 109/L
    • Under fødslen: 8,2 - 25,8 x 109/L
    • 1-2 dage efter fødslen: 7,2 - 21,4 x 109/L
  • Børn og unge
    • 0 - 2 uger: 5,5 - 19,3 x 109/L
    • 2 - 4 uger: 6,9 - 19,9 x 109/L
    • 1 - 2 måneder: 6,0 - 16,3 x 109/L
    • 2 måneder - 2 år: 6,2 - 16,2 x 109/L
    • 2 - 12 år: 4,5 - 12,5 x 109/L
    • 12 - 18 år: 4,4 - 10,5 x 109/L

Faregrænser

  • Værdier over 25 x 109/L bør give anledning til en nærmere og hurtig udredning, hvis der ikke er en umiddelbar forklaring
  • Isoleret neutrocytose over normalområdet i en længere periode uden klinisk forklaring (reaktiv neutrocytose udelukkes) bør udløse kræftpakkeforløb. Let og isoleret forhøjelse (< 20 x 109/L) bør kontrolleres flere gange med nogle måneders interval før henvisning til kræftpakke. 
  • Værdier under 0,5 x 109/L er udtryk for alvorlig neutropeni. Akut opstået neutropeni bør medføre akut indlæggelse pga. infektionsrisiko. Dette er altid meget vigtigt, hvis der er feber.

Hvor hurtigt kan en patients leukocyttal ændre sig?

  • Neutrocytter er som regel den dominerende leukocyttype (45 - 75 %) og antallet i blodet kan stige meget hurtigt, fordi der findes 3 kilder:
    • En lille "mar­gi­nal vaskulær pool" (især i lungekredsløbet), som kan frigøres i løbet af få minut­ter
    • En større "post­mitotisk pool" i knogle­marven, som kan mobiliseres i løbet af minutter til timer
    • Og en stor "mitotisk pool" i knoglemarven, som både kan øges og mobili­se­res i løbet af få dage
  • Neutrocytters halveringstid i blodbanen er ca. 6 timer, så et leukocyttal kan også falde ganske hurtigt

Indikationer

Prøvetagning

Fejlkilder

  • Forekomsten af mange store trombocytter, trombocytaggregater eller umodne, kerneholdige erytrocytter kan give et falsk forhøjet leukocyttal ved maskinel tælling

Fortolkning

Høje værdier (leukocytose)

  • Svær leukocytose med værdier over 50 mia/L ses næsten udelukkende ved leukæmi, især kronisk leukæmi, men kan dog ses ved alvorlige bakterielle infek­tioner
  • Værdier fra 25 til 50 mia/L kan ses ved leukæmi, myelofibrose og knoglemarvskarcinose, samt ved alvorlige bakterielle infektioner og udbredte inflammationer
  • Værdier op til 25 mia/L kan ses ved ovennævnte tilstande, samt f.eks. ved polycytæmi, ved diverse infektioner og kroniske inflamma­toriske sygdomme, ved cancer (især gastrointestinale og pulmonale tumorer med metastaser), ved diabetisk koma og andre tilstande med metabolisk derangering, ved forgiftninger med bly, kviksølv eller kulilte, ved behandling med glukokortikoider og lithium, samt under og efter en fødsel (se ovenfor), efter større operationer og store akutte blodtab
  • Værdier op til 20 mia/L kan ses efter kraftig fysisk aktivitet, og værdier op til 15 mia/L kan ses hos storrygere

Lave værdier (leukopeni)

  • Leukopeni skyldes normalt neutropeni og ses især ved knogle­marvsdepression (malign sygdom eller toksiske påvirkninger, herunder stråle- og kemoterapi) og ved sepsis, men kan også skyldes autoimmune reaktioner (ofte udløst af et medikament), virusinfektion, kronisk leversygdom (især cirrose) og svær vitamin B12- eller folat­mangel

Opfølgning

  • Afhænger af omstændighederne

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ; 2010PubMed
  2. Stakkestad JA, Åsberg A. Brukerhåndbok i klinisk kjemi. 2. udg., Haugesund, Akademisk Fagbokforlag AS, 1997PubMed
  3. Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998PubMed

Fagmedarbejdere

  • Lars Ødum, led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.