Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Levertal

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 16.01.2014

Definition og anvendelsesområder

  • Kliniske biokemiske analyser som anvendes i forbindelse med diagnostik, kontrol og overvågning, stadieinddeling, prognose eller behandlingsvalg af leversygdom 1
  • Analyserne indgår imidlertid også hyppigt i diverse ”rutineblodprøver til undersøgelse af leverfunktionen”, f.eks. i forbindelse med:
    • Udredning af årsager til uspecifikke symptomer
    • Akut indlæggelse, herunder af svært syge 2
    • Behandling med potentielt levertoksiske farmaka
    • Deltagelse i kliniske videnskabelige undersøgelser
    • Forsikringssager

Bemærkninger

  • Oversigten nedenfor omfatter ikke specifikke diagnostiske undersøgelser for infektiøs hepatitis, autoimmun sygdom, forgiftning etc.
  • Der er stor forskel på analysernes ”leverspecificitet”, dvs. at afvigende værdier kan skyldes andet end leversygdom (se også nedenfor), og at flere analyser derfor også anvendes til andre formål
    • P-ASAT og P-LDH bør ikke bruges rutinemæssigt som levertal. Det skyldes, at analyserne ikke skønnes at give informationer, som ikke gives af P-ALAT, og fordi forhøjede værdier kan skyldes meget andet end leverpåvirkning
    • Synspunktet kan diskuteres 3
  • Det er vigtigt at fortolke resultaterne i sammenhæng med anamnesen, den objektive kliniske undersøgelse og resultater af andre parakliniske undersøgelser
  • Levertal er ikke særligt velegnede til påvisning af et højt alkoholforbrug eller misbrug (med mindre det har medført leverskade), og kan tilsvarende heller ikke bruges til at udelukke dette. Analyserne P-GGT og P-Carbohydrat-deficient transferrin (CDT) er lidt bedre til dette (sensitivitet i området 25 - 75 %, lavest i uselekterede populationer). 

Årsager og fejlkilder til let forhøjede værdier hos asymptomatiske patienter

  • Fysisk aktivitet i dagene før prøvetagningen, eller netop gennemgået en større operation (LDH, ASAT, ALAT)
  • Protein- eller fedtrigt måltid nogle timer før prøvetagningen (ASAT, basisk fosfatase)
  • Svær at stikke, så prøvetagningen blev langvarig (ASAT, LDH)
  • Rekonvalescent efter en knoglefraktur (basisk fosfatase)
  • Graviditet (ASAT, LDH, basisk fosfatase)

Gruppering af analyserne

  • Analyserne kan placeres i 4 grupper, afhængigt af hvad de afvigende resultater primært afspejler1, 4
    • Hepatocytbeskadigelse, som det typisk ses ved akut hepatitis
    • Kompromitteret ekskretorisk funktion, som det typisk ses ved tilstande med intra- eller ekstrahepatisk kolestase
    • Reduceret proteinsyntese, som det typisk ses ved cirrose
    • Global leverfunktion
  • Grupperingen kan give nogle fingerpeg, men skal ikke bruges kategorisk, da billedet ofte flyder sammen, især ved alvorligere leverpåvirkninger

Hepatocytbeskadigelse (parenchymatøse nekroser)

Kompromitteret ekskretorisk funktion (kolestase, infiltrerende sygdom, reduceret konjugering)

Reduceret proteinsyntese

Global leverfunktion

  • P-Ammoniak (ammonium-ion)
  • Pt-Galaktose-eliminationskapacitet til estimering af resterende levermasse1
  • Pt-MELD-score til estimering af prognose og operationsrisiko hos patienter med fremskredet leversygdom. Scoret beregnes ud fra P-Bilirubin, P-INR, P-Kreatin og (eventuelt) P-Natrium 5, 6

Hvis det ikke er leveren, hvad kan det så ofte være?

  • Forhøjet P-ALAT: Nyrevæv?
  • Forhøjet P-ASAT: Muskelvæv eller erytrocytter?
  • Forhøjet P-LDH: Muskelvæv, erytrocytter, knoglemarv, lungevæv, nyrer, milt, lymfevæv, endokrine kirtler?
  • Forhøjet P-Basisk fosfatase: Knogler, tarm eller placenta?
  • Forhøjet P-Bilirubin: Hæmolytisk tilstand?
  • Forhøjet P-GGT: Pancreas?
  • Nedsat P-Albumin: Dårlig ernæring, øget tab, displacering eller overhydrering?
  • Forhøjet P-INR: Øget forbrug af koagulationsfaktorer?

Kilder

Referencer

  1. Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1678-761.PubMed
  2. Dahlerup JF, Boesgaard S, Bonde J, Hansen K, Pedersen C. Den akut svært syge patient. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 185-211PubMed
  3. Green RM, Flamm S. AGA technical review on the evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002 oct.; 4: 1367-84.PubMed
  4. American Gastroenterological Association medical position statement: evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002 Oct; 123(4): 1364-6.PubMed
  5. Jepsen P, Sorensen HT, Vilstrup H, Ott P. Opererativ risiko for patienter med leversygdom. Ugeskr Laeger 2006 Dec 4; 168(49): 4299-302.PubMed
  6. Kamath PS, Kim WR. The model for end-stage liver disease (MELD). Hepatology 2007 Mar; 45(3): 797-805.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Lars Ødum, led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android. Find linket til App store og Google Play her.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.