Natrium

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Resumé

  • Natrium er den dominerende positive ion i ekstracellulærvæsken, hvor den sammen med de tilhørende anioner svarer for det meste af den osmotiske aktivitet

  • Hyponatriæmi (< 135 mmol/L) er den hyppigste elektrolytforstyrrelse og ses hos op til 10 % af indlagte patienter 

  • Hypernatriæmi (>145 mmol/L) indikerer en hyperosmolær tilstand pga. en relativ mangel på vand og ses hos op til 7 % af indlagte patienter 

  • For begge tilstande kan symptomerne variere fra ingen/lette til livstruende delvist afhængigt af, hvor hurtigt tilstanden har udviklet sig

Definition

  • Natrium er den dominerende positive ion i ekstracellulærvæsken1,2,3

  • Koncentrationen af natrium i blodplasma måles i millimol per liter (mmol/L)

  • Grupper: kalium, natrium, kreatinin og albumin bliver i daglig tale ofte omtalt som væsketal, og kalium, natrium, kalcium, magnesium, fosfat, bikarbonat og (eventuelt) klorid bliver ofte omtalt som elektrolytter

  • Natriumionen vil i det efterfølgende for lethedens skyld, men lidt fejlagtigt, blive kaldt natrium

Synonymer

  • Synonymer: Plasma-natrium; P-Natrium; P-Natrium-ion; Serum-natrium; S-Natrium; Se-Natrium; Na; Na+

Indikationer

  • Mistanke om forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen

  • Monitorering af patienter med sådanne forstyrrelser, herunder især patienter i intensiv behandling

Fortolkninger

Generelt

  • P-Natrium skal fortolkes i sammenhæng med kroppens vandbalance, herunder forskydninger af vand mellem intra- og ekstracellulærvæsken (hyper- eller hypovolæmi), kroppens totale natriumindhold og nyrefunktionen1,2,3

  • De hyppigst forekommende tilstande med forhøjede og lave værdier er opregnet nedenfor, uden at være kategoriserede efter disse forhold 

  • Hypernatriæmi er sjældnere end hyponatriæmi, og ses oftest hos indlagte patienter4

Hyppige årsager til forhøjede værdier (hypernatriæmi)4

  • Utilstrækkelig væskeindtagelse (vand), f.eks. hos ældre, demente og småbørn

  • Øget ekstrarenalt vandtab, f.eks. ved langvarige opkastninger og/eller diarré, stærk svedsekretion og høj feber

  • Øget renal vandudskillelse, f.eks. polyuri ved kronisk nyreinsufficiensdiabetes mellitus (osmotisk diurese), diabetes insipidus og primær hyperaldosteronisme

  • Intravenøs behandling (overdosering) med natriumholdige væsker

  • Indtagelse af natriumholdige salte eller væsker, inkl. havvand

Hyppige årsager til lave værdier (hyponatriæmi)5

  • Behandling med diuretika, især tiazider og især hos ældre

  • Behandling med tricykliske antidepressiva, serotonin and noradrenaline reuptake Inhibitor (SNRI) eller selektive serotoninreuptakehæmmere (SSRI), især af ældre patienter

  • Væsketab (opkastninger, diarré, sved, brandsår), som kun erstattes med vand

  • Postoperativ hyponatriæmi, især tilstande med peritoneal inflammation og/eller ileus

  • Syndrome of inappropriate ADH secretion (SIADH; se hyponatriæmi), som især ses ved maligne sygdomme, primære lungesygdomme og sygdomme i CNS

  • Hjerteinsufficiens med væskeretention

  • Hypotyreose

  • Levercirrose og kronisk leversvigt

  • Fremskredet nyresygdom, helingsfasen efter akut nyreinsufficiens eller primære salttabende nyresygdomme

  • Intravenøs behandling (overdosering) med natriumfattige væsker, f.eks. rene glukose-væsker

  • Hypokaliæmi (forskydning af natrium til intracellulærvæsken)

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Ingen betydningsfulde

Fysiologi og biokemi

  • Natrium er hovedkationen i ekstracellulærvæsken. Kroppen indeholder 60 mmol natrium/Kg – svarende til, at en person på 70 kg indeholder ca. 4200 mmol/92 g natrium1

  • Ca. 70 % af dette kan “udveksles”, mens resten af kroppens natrium er bundet i krystallinsk form i knoglerne. Ekstracellulærvæsken indeholder 50 % af kroppens natrium, mens 5 % af kroppens natrium findes i intracellulær-væsken1,2,3

  • Natrium er vigtigt for at opretholde den normale væskebalance

  • Natrium spiller en nøglerolle i normal nerveledning og dermed normal muskelfunktion3

  • Natrium optages fra tarmen fra føden

  • Natrium udskilles primært via urin, men også via hud og slimhinder

  • Nyrerne opretholder en ensartet koncentration af natrium i blodet og dermed kroppen ved at justere mængden, der udskilles i urinen

  • Når natriumforbrug og -tab ikke er i balance, påvirkes den samlede mængde natrium i kroppen, se afsnittene ovenfor om hyper-/hyponatriæmi

Prøvetagning

  • Veneblodprøve, eller eventuelt en arterie- eller kapillærblodprøve (måling på patientnært apparatur)

  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)

  • Obs: Prøvetagningsrør med EDTA (plasma) kan ikke bruges

Referenceintervaller

  • NB: Der kan være (mindre) forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium

  • Voksne: 137-145 mmol/L6

  • Børn: Referenceintervallerne er stort set de samme som for voksne, men hos nyfødte er lidt højere værdier ikke usædvanlige2

  • Værdier under 120 mmol/L eller over 155 mmol/L er livstruende

  • For hyponatriæmi gælder

    • Mild: 130-134 mmol/L

    • Moderat: 125-129 mmol/L

    • Svær: < 125 mmol/L

    • Især hvis tilstanden har varet under 48 timer

  • For hypernatriæmi gælder

    • Mild: 145-150 mmol/L

    • Moderat: 150-155 mmol/L

    • Svær: > 155 mmol/L

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU03429

Navne

  • Kort helterm

    • P—Natrium-ion; stofk. = ? mmol/L

  • Brugsnavn

    • Natrium;P

Kilder

Referencer

  1. Bie P. Mechanisms of sodium balance: total body sodium, surrogate variables, and renal sodium excretion. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol. 2018; 315.; R945-R962. PubMed
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Sterns RH. Disorders of plasma sodium--causes, consequences, and correction. N Engl J Med. 2015; 372.; 55-65. PubMed
  4. Drummond JB, Freitas LGO, Freitas IS, Romanowski RM, Soares BS. Pathophysiology and aetiologies of hypernatremia. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2026; 40.; 102064. PubMed
  5. Henry DA. Hyponatremia. Ann Intern Med. 2025; 178.; ITC177-ITC192. PubMed
  6. Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest. 2004; 64.; 271-284. PubMed

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen