Protein C

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Protein C er en K-vitamin hæmmer af Factor Va og VIIIa (de aktive former af Faktor V og VIII) og har protein S som nødvendig cofaktor for normal funktion.
  • Mangel på protein C giver øget risiko for venøse tromboser.
  • Indgår i trombofili udredning

Definition

  • Måling af protein C er primært relevant ved udredning for trombofili1,2,3
  • Funktionel aktivitetsmåling (enzymatisk- eller koagulationsmetode) af protein C, hvor aktiviteten i prøven måles i forhold til en normalprøve – resultatet afgives som en fraktion. Resultatet kan også afgives i 103 IU/L. Indholdet af protein C kan endvidere bestemmes ved en immunologisk metode, herved bestemmes mængden af protein C, men ikke funktionen. Molekylmasse 56 kDa

Synonymer

  • Synonymer: Protein C; Protein C (imm.); Protein C (Koag); Protein C (enz.)

Indikationer

  • Indgår som en del af en trombofiliudredning
  • Mistanke om protein C-mangel
    • Spontan venøs trombose/lungeemboli før 50-års alderen
    • Gentagne spontane venøse tromboser
    • Familiær ophobning af trombosetilfælde
    • Evt. gentagne sene aborter
    • Familieudredning ved kendt protein C mangel
  • Der er ikke indikation for at screene unge piger, som ønsker p-piller, hvis familieanamnesen for trombofili er negativ
  • Evt. i forbindelse med dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
    • Monitorering af aPC behandling
  • Hudnekroser ved opstart af vitamin K antagonistbehandling
  • Svær leversygdom

Fortolkninger

  • Lave værdier ses ved
    • genetisk betinget eller erhvervet protein C mangel
    • vitamin K antagonistbehandling
    • levercirrose
  • Høje værdier har ingen klinisk betydning
  • Protein C koncentrationen stiger under graviditet

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Vitamin K antagonister nedsætter aktiviteten men ikke nødvendigvis mængden af protein C
  • Leversygdom/levercirrose
  • Pågående trombotisk proces
  • Protein C koncentrationen kan stige under graviditet

Biokemisk baggrund2,4,5,6

  • Protein C er en af vigtigste hæmmere af koagulationskaskaden og dermed af betydning for kontrol af koagulationsprocessen
  • I plasma findes protein C som et inaktivt proenzym. Protein C aktiveres (aPC) ved, at trombin binder sig til en receptor - trombomodulin, som sidder på endotelcellemembranen og omdannes herved fra at have en koagulationsfremmende effekt til at være en protein C aktivator. aPC binder sig til sin cofaktor protein S. Dette kompleks nedbryder aktiveret koagulationsfaktor V (Va) og aktiveret koagulationsfaktor VIII (VIIIa), hvorved koagulationsprocessen hæmmes
  • aPC stimulerer fibrinolysen ved en aktivering af plasminogen
  • Protein C dannes i leveren og er K-vitamin afhængigt
  • Protein C har en kortere halveringstid end mange af de andre K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer. Ved behandling med K-vitaminantagonister vil man derfor initialt være i en protrombotisk tilstand
  • Ved mangel på protein C, erhvervet eller genetisk betinget, øges risikoen for især venøse tromboser op til 10 gange. Op mod 50 % af patienterne med genetisk betinget protein C mangel vil opleve mindst en venøs trombose før 50 års alderen
  • Protein C-mangel nedarves autosomalt dominant. 3 % af personer med dyb venetrombose er heterozygote for en protein C gendefekt 
  • Arveligt betinget protein C-mangel kan i nogle tilfælde medføre nedsat koncentration og funktion og i andre tilfælde kun nedsat funktion

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Citratplasma - rør med 3,2 % natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
    • Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
    • Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
  • På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
  • Indgår i trombofiliudredningen sammen med fx antitrombinprotein SFaktor V Leiden, polymorfi, lupusantikoagulans mm.
  • Trombofiliudredningen bør ikke foregå i den akutte fase, men vente 2-3 måneder og helst foregå i en situation, hvor patienten er ude af antikoagulansbehandling (min. 2 uger). Kan foregå under dække af lavmolekylært heparin

Referenceintervaller

Funktionel test

  • > 4 år: 0,70-1,40
  • Nyfødte har betydelig lavere værdier
  • Ved arveligt betinget protein C-mangel ses ofte værdier på mellem 30-50 % af det forventede niveau, dvs. for voksne omkring 0,40
  • Brug af p-piller nedsætter protein C koncentrationen lidt
  • Nogle steder anbefales 3 måneder uden p-piller, før der testes for protein C
  • Protein C koncentrationen stiger under graviditet

NPU-koder og -navne

  • NPU28490
  • NPU03281
  • NPU26885
  • NPU14173
  • NPU28290
  • NPU26651
  • NPU19574
  • NPU03280
  • NPU18200
  • NPU27619
  • NPU03282

Navne

  • Langt navn
    • P—Protein C; arb.stofk.(enz.; IS 02/342; proc.) = ? × 10³ IU/L
    • P—Protein C; arb.stofk.(enz.; IS 86/622; proc.) = ? × 10³ IU/L Protein C (enz.);P
    • P—Protein C; arb.stofk.(enz.; IS 86/622; proc.) = ? IU/L Protein C (enz.);P
    • P—Protein C; arb.stofk.(enz.; proc.) = ? (p.d.e.) Protein C (enz.);P
    • P—Protein C; arb.stofk.(imm.; IS 02/342; proc.) = ? × 10³ IU/L 
    • P—Protein C; arb.stofk.(imm.; IS 86/622; proc.) = ? × 10³ IU/L Protein C (imm.);P
    • P—Protein C; arb.stofk.(imm.; proc.) = ? (p.d.e.) Protein C (imm.);P
    • P—Protein C; arb.stofk.(koag.; IS 86/622; proc.) = ? × 10³ IU/L Protein C (koag.);P
    • P—Protein C; rel.stofk.(aktuel/norm) = ? Protein C;P
    • P—Protein C; rel.stofk.(enz.; aktuel/norm) = ? Protein C (enz.);P
    • P—Protein C; stofk.(imm.; proc.) = ? nmol/L
  • Kort navn
    • Protein C (enz.);P
    • Protein C (imm.);P
    • Protein C (koag.);P
    • Protein C;P

Opfølgning på abnorme prøver

  • Hvis personen får påvist genetisk betinget protein C mangel, og har haft et eller flere trombosetilfælde, tilrådes længerevarende/livslang AK behandling
  • Genetisk betinget protein C mangel kan verificeres ved DNA undersøgelser
  • Hvis personen får påvist genetisk betinget protein C mangel, men ikke har haft trombosetilfælde, tilrådes alligevel antitrombotisk behandling under graviditet og puerperium

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Retningslinje om udredning for trombofili. Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili. Vis kilde
  4. Mannucci PM, Franchini M. Classic thrombophilic gene variants. Thromb Haemost. 2015; 114.; 885-9. Vis kilde
  5. Undas A, Góralczyk T. Direct Oral Anticoagulants in Patients with Thrombophilia: Challenges in Diagnostic Evaluation and Treatment. Adv Clin Exp Med. 2016; 25.; 1321-1330. Vis kilde
  6. Mannucci PM, Franchini M. The real value of thrombophilia markers in identifying patients at high risk of venous thromboembolism. Expert Rev Hematol. 2014; 7.; 757-65. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen