Resumé
- Glukose stiks bruge til at screene for glukose i urinen
- Stiksen måler glukose med en kemisk metode, hvorved der udvikles farve i et felt på stiksen
- Stiksen kan enten aflæses manuelt (mindre præcist, fx i eget hjem) eller med en lille aflæser (mere præcist, fx hos lægen, sygehus eller lign.)
- Testen har en lav sensitivitet for diabetes og den prædiktive værdi for morbiditet og mortalitet er uklar. Ved mistanke om/behov screening for diabetes bør HbA1c eller en anden mere sensitet test bruges
- Vær opmærksom på at SGLT2 hæmmere giver glukose i urinen uden det nødvendigvis er tegn på nyreskade
Definition
- Undersøgelsen er en hurtig screeningsmetode for glukose i urinen1
- Glukosekoncentrationen i urin, analyseret med en kvalitativ eller semikvantitativ stiks-metode
Forskellige stix
- Der findes flere forskellige mærker af urinstiks på markedet
- De er ikke ens med hensyn til, hvilke koncentrationer af glukose, der giver et "positivt udslag", eller med hensyn til hvordan skalaerne (trinværdierne) for semikvantitative målinger er konstruerede
Apparater til aflæsning af urinstiks
- De firmaer, der producerer stiks, sælger (ofte) også små apparater, der kan aflæse deres stiks og printe en papirstrimmel med resultaterne, eller kan sende resultaterne videre til en computer
- Det anbefales praktiserende læger at anskaffe sådanne apparater: Kvaliteten (pålideligheden) af resultaterne er langt bedre end med simpel visuel aflæsning
Synonymer
- Uringlukose; U-Glukose; Sukker i urinen
Indikationer2,3
- Screening for glukose i urinen
Fortolkninger
- Et positiv resultat kan evt. skyldes diabetes mellitus, men et negativt resultat udelukker det ikke2
- Se i øvrigt artiklen om glukosuri
- SGLT2 hæmmere giver glukose i urinen
Fejlkilder (og kilder til normal variation)
- Falsk negative værdier kan forekomme ved stort indtag af C-vitamin
- Falsk positive værdier kan fremkomme, hvis opsamlingsbeholder indeholder rester af rengøringsmidler eller evt. glukose
Biokemisk baggrund
Glukose er et lille molekyle, som udfiltreres i nyrens glomeruli. Den udfiltrerede glukose reabsorberes i nyrens proksimale tubuli af SLGT1 og SLGT2 transportørerne og transporteres tilbage til blodet. Ved en gennemsnitlig glukose koncentration på 10 mmol/L begynder SLGT1/2 transportørerne transportkapacitet at blive mættet, hvorefter glukosen begynder at kunne detekteres i urinen. De proksimale samlerør kan reabsorbere ca. 375 mg glukose/min (2 mmol/min), medmindre reabsorptionen er hæmmet som ved fx SLGT2 hæmmer behandling. Overstiger mængden af glukose i urinen reabsorptions-transportørernes kapacitet, opstår der glukosuri. Dette sker som regel ved blod-glukose større end 8,9-10 mmol/L.
I selve stiksen benyttes to kemiske reaktioner. Den første bruger enzymet glukose oxidase til at oksidere glukose, så der dannes glukoronid syre og brint peroxid. Den næste reaktion bruger brinter peroksid til at oksidere en farve/kromogen, som så kan aflæses.
Måling af glukose i urinen var i mange år en meget anvendt screeningsmetode, men er nu helt erstattet af måling af HbA1c. Hvis der er behov for en akutmåling, bør man måle (faste)glukose i blodet. Udfordringen ved brug af glukose-stiks er ikke så meget stiksenes kvalitet som de fysiologiske forhold og variationen i disse mht. udskillelse af gluocese i urinen. Studier har vist, at måling af glukose i spot-urin har en sensitivitet for diabetes på 35-50 % hos asymptomatiske. Derfor anbefales det ikke at bruge urinstiks til screening for diabetes hos asymptomatiske, og alle fund bør endvidere verificeres med en anden metode.
NPU-koder og -navne
Navne
- Langt navn
- U—Glucose; arb.k.(proc.) = ?
- Kort navn
Referenceværdi
- Ingen påviselig glukose i urinen, dvs. en negativ test
Prøvemateriale2
- Det er bedst at anvende en morgenurin, men en urinprøve fra ethvert tidspunkt på døgnet ("en spoturin") kan anvendes
- Prøven bør analyseres indenfor få timer efter vandladningen
- Beholderen skal være tør og ren uden spor af rensemidler
Diagnostisk værdi
Urin stiks for glukose er primært lette at bruge. Derimod skal man være opmærksom på at mens testen har høj specificitet, så er sensitiviteten lav, 4,5. Ydermere er værdien af undersøgelsen mht. monitorering af diabetes senfølger, morbiditet og mortalitet ikke klar. Uklarheden gælder også evt. skadevirkning ved brug fx fejldiagnostik. Hvis der er mistanke om diabetes, bør andre bedre screeningsmetoder bruges. Spørgsmålet er, om ikke testen i dag primært bruges, fordi test for glukose i urin er en af testene på de såkaldte multistiks, der også tester for flere andre analyter i urinen.
