Leukocytter stix

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Normalt indeholder urin ikke leukocytter
  • Urinstix for leukocytter er en hurtig, semikvantitativ screeningstest for sygdomme i urinvejene (f.eks. infektion nyrer, urinleder og blære, inflammation i nyrerne, sten i urinveje, cancer mv.)
  • Korrekt prøvetagning er vigtig, og det er vigtigt at undgå kontamination fra f.eks. vaginal sekret

Definition

  • Undersøgelsen bruges primært ved mistanke om infektion/inflammation i nyre- og urinveje eller som ren screening for sygdomme i urinvejene1 
  • Undersøgelsen er en hurtig screeningsmetode til at undersøge koncentrationen (antallet) af leukocytter i urinen. Det er vigtigt at kende fejlkilder ved vurdering af et resultat 
  • Urinstix er den mest pålidelige screening for UVI, mens kliniske symptomer ikke bidrager til diagnosen2
  • Koncentrationen (antallet) af leukocytter i urin, estimeret med en kvalitativ eller semikvantitativ stix-metode
  • De anvendte stix påviser eller kvantiserer esteraser, som frigøres fra neutrofile leukocytter (granulocytter) i urinen

Forskellige stix

  • Der findes flere forskellige mærker af urinstix på markedet
  • De er ikke ens med hensyn til hvilke koncentrationer af esterase, der giver et "positivt udslag", eller med hensyn til hvordan skalaerne (trinværdierne) for semikvantitative målinger er konstruerede

Apparater til aflæsning af urinstix

  • De firmaer der producerer stix sælger (ofte) også små apparater, der kan aflæse deres stix og printe en papirstrimmel med resultaterne, eller kan sende resultaterne videre til praksis/hospitals IT systemer, så data automatisk lagres
  • Kvaliteten (pålideligheden) af resultaterne er bedre end ved simpel visuel aflæsning 

Indikationer3,2

  • Mistanke om urinvejsinfektion

Fortolkninger1,4,5

  • Analysen er positiv hos 80-90 % af patienter med urinvejsinfektion, uanset hvor i urinvejene infektionen er lokaliseret, uanset hvilke mikroorganismer der er involveret (også bakterier som kan være svære at dyrke som fx tuberkulose), og uanset om infektionen er akut eller kronisk
  • Analysen er også positiv ved ikke-infektiøse inflammatoriske tilstande, herunder f.eks. ved nyresten eller tumorer i nyrer og urinveje
  • Den prædiktive værdi af en negativ test er ret høj, mens den prædiktive værdi af en positiv test er lav6
  • Det er vigtigt at sammenholde resultatet med klinikken, samt med andre undersøgelser af urinen, herunder urindyrkning, en stix-undersøgelse for bakterier (nitrit) eller eventuelt en mikroskopi

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Falsk positive resultater
    • Forurening af urinprøven med vaginalsekret eller menstruationsblod, eller med pus fra bylder etc. i skridtet
    • Visse lægemidler f.eks. nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs), penicillin, eller phenazopyridine kan interfere med stiksen og give falsk positive resultater.
  • Falsk negative resultater
    • Høje koncentrationer af albumin i urinen (over 5 g/L)
    • Høje koncentrationer af askorbinsyre (vitamin C)
    • Højdosisbehandling med cefalosporiner

Biokemisk baggrund

  • Se under definition og fejlkilder ovenfor

Prøvetagning

  • Der bør anvendes morgenurin
  • Prøven skal tages som en "midtstråleprøve": Se artiklen om urinprøvetagning
  • Urinprøven bør analyseres indenfor få timer efter vandladningen

Referenceintervaller

  • Ingen påviselige leukocytter (leucocytesterase) 

NPU-koder og -navne

  • NPU03987

Navne

  • Langt navn
    • U—Leukocytter; arb.k.(proc.) = ? 
  • Kort navn 
    • Leukocytter(semikvant);U 

Referenceværdi

  • Ingen påviselige leukocytter (leucocytesterase) 

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Medina-Bombardó D, Jover-Palmer A. Does clinical examination aid in the diagnosis of urinary tract infections in women? A systematic review and meta-analysis. BMC Fam Pract. 2011; 12.; 111. Vis kilde
  3. Long B, Koyfman A. The Emergency Department Diagnosis and Management of Urinary Tract Infection. Emerg Med Clin North Am. 2018; 36.; 685-710. Vis kilde
  4. Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main. TH-Books Verlagsgesellschaft mbH. 1998.
  5. Chung Y, Ko DH, Hyun J, Kim HS, Park MJ, Shin DH. Establishing cut-offs for urine erythrocyte and leukocyte dipstick tests. Scand J Clin Lab Invest. 2018; 78.; 301-304. Vis kilde
  6. Schiøtz HA. The value of leucocyte stix results in predicting bacteriuria and urinary tract infection after gynaecological surgery. J Obstet Gynaecol. 1999; 19.; 396-8. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen