Blodtransfusion

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef

Basisoplysninger1,2

  • En blodtransfusion er overførsel af forligeligt blod fra en bloddonor til en patient
  • Der skal kun gives transfusion, når alle andre muligheder er udtømte

Aktuelle indikationer

  • Hos en hjerterask patient, der ikke bløder, skal der ikke transfunderes med erytrocytter ved hæmoglobinkoncentration på 4,3 mM eller derover. Ved ukontrollabel eller livstruende blødning (kirurgi, traumer, store gastrointestinale blødninger, fødsler mv.) skal patienten dog så tidligt som muligt transfunderes med fuldblodsækvivalenter af erytrocytter, plasma og trombocytter  bl.a. for at undgå fortyndingskoagulopati
  • Hos den ikke-blødende patient skal der kun ved udtalte kliniske anæmitegn transfunderes med erytrocytter. Behandlingsmålet er afhjælpning af anæmisymptomer
  • Blødning
    • Formålet med blodtransfusion er at genoprette det cirkulerende blodvolumen, sikre hæmostase og gas-transport
  • Anæmi
    • Formålet er at opretholde et tilstrækkeligt hæmoglobin-niveau

Udstyr

  • Perifer venekanyle (PVK)
  • Evt. antiseptikum for rengøring af indstiksstedet
  • Ikke-sterile handsker
  • Sterilt infusionssæt
  • Blodpose(r) med type- og forligeligt blod
  • Staseslange
  • Kompres + tape til at fæste PVK

Rekvirering af blod

  • Følg lokale retningslinjer for bestilling af blod
  • Blod som bringes fra blodbanken skal hurtigt frem til patienten, og det skal opbevares ved korrekt temperatur frem til transfusion
  • Kontrollér at blodet er til den pågældende patient

Patientforberedelser

  • Information
    • Patienten skal give sit informerede samtykke til blodtransfusion
    • Oplys om forventet varighed af blodtransfusionen
    • Oplys patienten om at reagere, hvis der opstår ubehag eller problemer under eller efter blodtransfusionen
  • Identificer risikopatienter som bør følges ekstra nøje under blodtransfusionen
    • Fx patienter med hjertesvigt eller tidligere komplikationer til blodtransfusion

Procedure

  • Forberedelser
    • Blodtransfusion bør gives via en separat intravenøs adgang og ikke sammen med andre intravenøse infusioner
    • Registrer puls, BT, respiration og temperatur før transfusionen starter
    • Sikre at patienten ligger/sidder behageligt
      • Under transfusionen kan patienten bevæge sig omkring i sengen, evt. sidde i en stol, og bør således ikke nødvendigvis ligge i sengen
  • Blodkontrol
    • Transfusionen bør starte indenfor 30 min. efter, at blodet er taget ud af blodbanken
    • Kontrollér at blodet er til den pågældende patient
  • Indstik og start blodtransfusion
    • Gør infusionssættet klart og før blod ned i dråbekammeret
      • Tjek at der drypper blod ud af infusionsslangen
    • Sæt PVK ind - brug handsker for at beskytte dig mod blodsprøjt
    • Kobl infusionssættet og PVK sammen
    • Begynd transfusionen med en aftalt dråbehastighed
      • Under ikke-akutte omstændigheder kan en passende transfusionshastighed være en enhed blod per 1-4 timer
  • Kontroller
    • Kontroller og juster evt. dråbehastigheden
    • Observer patienten tæt de første 5-10 min. efter transfusionsstart, og registrer patientens puls og temperatur regelmæssigt den første time
      • Derefter registreres puls, BT, temperatur og respiration hver time
    • Journalfør nøjagtigt hvor meget blod patienten har fået og evt. unormale reaktioner
  • Tilkald
    • Stop transfusionen og tilkald læge ved mistanke om transfusionsreaktion

Observation

  • Hold regelmæssigt opsyn med patienten under og de første timer (4) efter blodtransfusionen
    • Puls, respirationsfrekvens, BT, temperatur hver time
    • Observer specielt hjertesvigtpatienter, undgå for hurtig transfusion
  • Transfusionsreaktioner er relativt sjældne, men vigtige at opdage tidligt, således at transfusionen bliver stoppet, og nødvendig behandling bliver givet - vær opmærksom på:
    • Åndedrætsbesvær, rygsmerter, kulderystelser, udslæt/rødme af huden, hæmaturi, forvirring

Komplikationer

  • Bivirkninger
    • Incidensen af alvorlige bivirkninger per 100.000 enheder blod givet er død hos 0,2 og alvorlig morbiditet hos 1,13
  • Virusoverførsel
    • Alle blodportioner undersøges i henhold til EU-direktiver på området for HIV og hepatitis B og C med EIA (enzyme immunoassay) og NAT- (nukleinsyreamplifikations-) test. Risikoen for transfusionsoverført smitte med disse typer af virus i Danmark er derfor ekstremt lav: For HIV 1:10 mio.; HCV 1:10 mio.; HBV 1:1 mio

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Kjeldsen L, et al. Medicinsk Kompendium, 20. udgave. Transfusionsmedicin - blodkomponenter og blodtransfusion. København: Munksgaard. 2024.
  2. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Haemovigilance Report 2021. Danisk Registry of Transfusion Risks (DART). Vis kilde
  3. Serious Hazards of Transfusion (SHOT) haemovigilance and progress is improving transfusion safety. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen