Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Parenteral ernæring

Sidst fagligt opdateret: 24.10.2013

Basisoplysninger

  • Koncentrationen af næringsstofferne i parenteral ernæring er så høj, at det vil irritere og kunne skade perifere vener. Parenteral ernæring foretages derfor som regel via et centralt venekateter

Parenteral ernæring (PE)

  • PE er ernæring givet direkte i blodet
  • Total parenteral ernæring (TPN)
    • Parenteral ernæring givet som eneste form for ernæring
  • Partiel parenteral ernæring
    • Parenteral ernæring givet som tillæg til anden form for ernæring, almindeligvis sondeernæring
    • Tilstræbes fordi patienter som får dele af deres næringsbehov peroralt, har bedre immunrespons og infektionsforsvar
  • Storpose PE, dvs. alle komponenter i én pose, har gjort det enklere at gennemføre behandlingen både på sygehus og i hjemmet
  • Langtidsbehandling
    • Når behovet varer udover 3-4 uger, bør man gennemgå patientens behov for energi og proteiner/aminosyrer kritisk, samt evt. tilsætninger, og evt. få lavet en blanding som er tilpasset patientens behov

Total parenteral ernæring (TPN)

  • TPN anvendes med det sigte at give patienten adækvat tilførsel af aminosyrer, lipider, monosakkarider, vitaminer og sporstoffer
  • TPN har til hensigt at hjælpe patienten over en situation med dårlig ernæringsstatus, men under forudsætning af at patienten på naturlig vis kan klare sin ernæringssituation senere
  • Valget om at påbegynde TPN bør gøres i samarbejde, dvs. efter konference
  • TPN skal vælges i situationer, hvor næringsstofferne enten ikke kan indtages, fordøjes eller absorberes
  • Enteral ernæring med nasogastrisk sonde foretrækkes altid hvor det er muligt

Aktuelle indikationer

  • Enhver som ikke er i stand til at indtage, fordøje eller absorbere tilstrækkelig oral eller enteral ernæring
  • Alvorlige inflammatoriske tarmlidelser
  • Svær akut pankreatit
  • Leversvigt
  • Korttarm syndrom
  • Præoperativt ved malnutrition
  • Større hovedtraumer
  • Postoperativt hvor man forventer, at det vil tage tid, før patienten kan indtage peroral føde

Udstyr

Procedure

  • Se anlæggelse af centralt venekateter
  • Ved langvarig behandling vil man ofte lade kateteret passere et stykke gennem underhuden, før kateteret føres ind i venen, for at forebygge infektioner

Dosering og administrering

Energi

  • Normalt tilføres energi i form af glukose og fedt i forholdet 1:1
  • Mængden bør bestemmes ud fra antaget normalvægt givet aktuel højde og alder
  • Minimumstilførsel af glukose er 2-3 g/kg kropsvægt/døgn hos voksne og 8 g/kg/døgn hos spædbørn
  • Minimumstilførsel af fedt er 200 g LCT fedt (long chain triglycerides)/uge hos voksne og 1 g/kg/døgn hos børn

Væskevolumen og infusionstid

  • Man anvender som regel en infusionspumpe til at kontrollere tilførslen
  • Basalt døgnbehov hos voksne er 1500-2500 ml
  • Sengeliggende akut syge bør have kontinuerlig tilførsel af næring over hele døgnet for at undgå store svingninger i substratkoncentrationer og hormonniveauer
  • Oppegående patienter kan få døgnbehovet infunderet over 10 timer, fortrinsvis om natten

Kulhydrat

  • Gives altid som glukose som er kroppens centrale monosakkarid
  • Som regel gives koncentrerede (hypertone) glukoseopløsninger for ikke at tilføre for store væskemængder
  • Glukose koncentreret i 200-250 ml opløsninger er at foretrække
  • Sådanne hypertone opløsninger bør tilføres i en central vene for at undgå tromboflebit i perifer vene
  • Der bør ikke tilføres mere end 5 g glukose/kg/døgn uden nøje kontrol af blodsukkerniveauet
  • Maksimal infusionshastighed er 0,5 g/kg/time hos voksne og 0,8 g/kg/time hos børn

Fedt

  • Fedt gives i form af emulsioner, hvor der tilføres fedtsyrer som triglycerider
  • Består normalt af LCT-fedt (long chain triglycerides), men findes også i kombination med MCT-fedt (medium chain triglycerides)
  • Fedtemulsionerne indeholder almindeligvis 100-300 mg triglycerider/ml og er derfor meget energirige
  • Fedtemulsioner kan infunderes sammen med aminosyrer i perifer vene, evt. også sammen med glukose hvis varigheden ikke er for lang, men ikke alene sammen med glukose
  • Fedtinfusionen bør kobles til så nær kateteret som mulig af hensyn til fedtemulsionens stabilitet
  • Man giver normalt ikke over 4 g fedt/kg kropsvægt/døgn, og tilførsel af fedt bør trappes gradvis op
  • Forsigtighed
    • Under pågående infusion bør triglyceridniveauet ikke overskride 2,5-3 mmol/l
    • I akutfasen ved alvorlige infektioner, ved akut respirationssvigt og ved alvorlig lever- og nyresvigt bør man reducere tilførsel af fedtemulsioner og regelmæssigt kontrollere triglyceridniveauet i plasma

Protein

  • Proteiner kan ikke gives intravenøst, hvorfor behovet for nitrogen og essentielle aminosyrer dækkes af aminosyreløsninger
  • Alle aminosyreopløsninger indeholder de essentielle aminosyrer, men det er mere tilfældigt, hvad der er tilsat af ikke-essentielle aminosyrer
  • Kroppens kvantitativt vigtigste aminosyre, glutamin, skal tilsættes især på grund af dårlig holdbarhed i standardopløsninger
  • Glutamintilførsel synes at være afgørende ved kritisk sygdom og bør indgå som en del af parenteral ernæring til disse patientgrupper

Tilsætninger

  • Lægemidler bør ikke tilsættes til aminosyreopløsninger, fedtemulsioner eller storposer. Man bør undgå at give lægemidler i samme drop som sådanne opløsninger

Komplikationer

  • Tromboflebit
    • Skyldes oftest karirriterende lægemidler eller infusion af hypertone opløsninger
    • Forebyggende tiltag
      • Desinficer huden med klorheksidinsprit før punktur
      • Brug så lille venekanyle som praktisk muligt
      • Brug kanylen mindst muligt til hypertone og karirriterende infusioner og lægemidler
      • Inspicer indstikstedet daglig. Skift altid kanyle hver 24-48 time hos voksne, og hvis der udvikles tegn til tromboflebit (rødme og ømhed)
      • Brug af in-line filter
  • Lokale infektioner
    • Kan opstå omkring indstik eller i en evt. subkutan tunnel
    • Kateteret skal ofte fjernes for at få kontrol med tilstanden
  • Sepsis
    • En risiko først og fremmest ved centrale venekatetre
    • Tag bloddyrkning og katetret skal som hovedregel fjernes
  • Trombosering
    • Er almindeligvis uden særlig betydning, men udvikling af murale tromber (på venevæggen) er mere alvorligt både lokalt og som emboli-kilde
  • Metaboliske komplikationer
    • Er ernæringen komplet, er der ringe risiko
    • Hyperglykæmi, hypoglykæmi, fedtintolerans
    • Hyperosmolært syndrom
      • Stigning i s-Na og/eller s-glukose
      • Er en risiko hos patienter med nedsat nyrefunktion og hos kritisk syge
      • Behandles med isotone opløsninger til s-osmolaritet har normaliseret sig
    • Leverpåvirkning
    • Hypofosfatæmi
    • Tarmatrofi
    • Metabolisk knoglesygdom
    • Vitamin- og sporelementmangel

Kontrol og opfølgning

  • Vejning 1-2 gange om ugen i startfasen
  • Infusionssted (infektion) og venekateter/kanyle (lækage/okklusion)
  • Infusionshastighed
  • Døgnurin og væskebalance
    • Beregnes og noteres daglig
    • Væskeoverskud over 500-700 ml/døgn hos voksne vil over tid kunne give problem med overhydrering
  • Laboratoriekontrol
    • I startfasen daglig glukose (blod og urin) og elektrolytter (Na, K, Cl, Mg, P, Ca)
    • Mindst ugentlig kontrolleres lever og nyrefunktion samt triglycerider
    • Døgnurin kan også bruges til at bestemme behov for nitrogen
    • Vitaminer og sporelementer hver 3. måned

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?