Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Parenteral ernæring

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 24.10.2013

Basisoplysninger

  • Koncentrationen af næringsstofferne i parenteral ernæring er så høj, at det vil irritere og kunne skade perifere vener. Parenteral ernæring foretages derfor som regel via et centralt venekateter

Parenteral ernæring (PE)

  • PE er ernæring givet direkte i blodet
  • Total parenteral ernæring (TPN)
    • Parenteral ernæring givet som eneste form for ernæring
  • Partiel parenteral ernæring
    • Parenteral ernæring givet som tillæg til anden form for ernæring, almindeligvis sondeernæring
    • Tilstræbes fordi patienter som får dele af deres næringsbehov peroralt, har bedre immunrespons og infektionsforsvar
  • Storpose PE, dvs. alle komponenter i én pose, har gjort det enklere at gennemføre behandlingen både på sygehus og i hjemmet
  • Langtidsbehandling
    • Når behovet varer udover 3-4 uger, bør man gennemgå patientens behov for energi og proteiner/aminosyrer kritisk, samt evt. tilsætninger, og evt. få lavet en blanding som er tilpasset patientens behov

Total parenteral ernæring (TPN)

  • TPN anvendes med det sigte at give patienten adækvat tilførsel af aminosyrer, lipider, monosakkarider, vitaminer og sporstoffer
  • TPN har til hensigt at hjælpe patienten over en situation med dårlig ernæringsstatus, men under forudsætning af at patienten på naturlig vis kan klare sin ernæringssituation senere
  • Valget om at påbegynde TPN bør gøres i samarbejde, dvs. efter konference
  • TPN skal vælges i situationer, hvor næringsstofferne enten ikke kan indtages, fordøjes eller absorberes
  • Enteral ernæring med nasogastrisk sonde foretrækkes altid hvor det er muligt

Aktuelle indikationer

  • Enhver som ikke er i stand til at indtage, fordøje eller absorbere tilstrækkelig oral eller enteral ernæring
  • Alvorlige inflammatoriske tarmlidelser
  • Svær akut pankreatit
  • Leversvigt
  • Korttarm syndrom
  • Præoperativt ved malnutrition
  • Større hovedtraumer
  • Postoperativt hvor man forventer, at det vil tage tid, før patienten kan indtage peroral føde

Udstyr

Procedure

  • Se anlæggelse af centralt venekateter
  • Ved langvarig behandling vil man ofte lade kateteret passere et stykke gennem underhuden, før kateteret føres ind i venen, for at forebygge infektioner

Dosering og administrering

Energi

  • Normalt tilføres energi i form af glukose og fedt i forholdet 1:1
  • Mængden bør bestemmes ud fra antaget normalvægt givet aktuel højde og alder
  • Minimumstilførsel af glukose er 2-3 g/kg kropsvægt/døgn hos voksne og 8 g/kg/døgn hos spædbørn
  • Minimumstilførsel af fedt er 200 g LCT fedt (long chain triglycerides)/uge hos voksne og 1 g/kg/døgn hos børn

Væskevolumen og infusionstid

  • Man anvender som regel en infusionspumpe til at kontrollere tilførslen
  • Basalt døgnbehov hos voksne er 1500-2500 ml
  • Sengeliggende akut syge bør have kontinuerlig tilførsel af næring over hele døgnet for at undgå store svingninger i substratkoncentrationer og hormonniveauer
  • Oppegående patienter kan få døgnbehovet infunderet over 10 timer, fortrinsvis om natten

Kulhydrat

  • Gives altid som glukose som er kroppens centrale monosakkarid
  • Som regel gives koncentrerede (hypertone) glukoseopløsninger for ikke at tilføre for store væskemængder
  • Glukose koncentreret i 200-250 ml opløsninger er at foretrække
  • Sådanne hypertone opløsninger bør tilføres i en central vene for at undgå tromboflebit i perifer vene
  • Der bør ikke tilføres mere end 5 g glukose/kg/døgn uden nøje kontrol af blodsukkerniveauet
  • Maksimal infusionshastighed er 0,5 g/kg/time hos voksne og 0,8 g/kg/time hos børn

Fedt

  • Fedt gives i form af emulsioner, hvor der tilføres fedtsyrer som triglycerider
  • Består normalt af LCT-fedt (long chain triglycerides), men findes også i kombination med MCT-fedt (medium chain triglycerides)
  • Fedtemulsionerne indeholder almindeligvis 100-300 mg triglycerider/ml og er derfor meget energirige
  • Fedtemulsioner kan infunderes sammen med aminosyrer i perifer vene, evt. også sammen med glukose hvis varigheden ikke er for lang, men ikke alene sammen med glukose
  • Fedtinfusionen bør kobles til så nær kateteret som mulig af hensyn til fedtemulsionens stabilitet
  • Man giver normalt ikke over 4 g fedt/kg kropsvægt/døgn, og tilførsel af fedt bør trappes gradvis op
  • Forsigtighed
    • Under pågående infusion bør triglyceridniveauet ikke overskride 2,5-3 mmol/l
    • I akutfasen ved alvorlige infektioner, ved akut respirationssvigt og ved alvorlig lever- og nyresvigt bør man reducere tilførsel af fedtemulsioner og regelmæssigt kontrollere triglyceridniveauet i plasma

Protein

  • Proteiner kan ikke gives intravenøst, hvorfor behovet for nitrogen og essentielle aminosyrer dækkes af aminosyreløsninger
  • Alle aminosyreopløsninger indeholder de essentielle aminosyrer, men det er mere tilfældigt, hvad der er tilsat af ikke-essentielle aminosyrer
  • Kroppens kvantitativt vigtigste aminosyre, glutamin, skal tilsættes især på grund af dårlig holdbarhed i standardopløsninger
  • Glutamintilførsel synes at være afgørende ved kritisk sygdom og bør indgå som en del af parenteral ernæring til disse patientgrupper

Tilsætninger

  • Lægemidler bør ikke tilsættes til aminosyreopløsninger, fedtemulsioner eller storposer. Man bør undgå at give lægemidler i samme drop som sådanne opløsninger

Komplikationer

  • Tromboflebit
    • Skyldes oftest karirriterende lægemidler eller infusion af hypertone opløsninger
    • Forebyggende tiltag
      • Desinficer huden med klorheksidinsprit før punktur
      • Brug så lille venekanyle som praktisk muligt
      • Brug kanylen mindst muligt til hypertone og karirriterende infusioner og lægemidler
      • Inspicer indstikstedet daglig. Skift altid kanyle hver 24-48 time hos voksne, og hvis der udvikles tegn til tromboflebit (rødme og ømhed)
      • Brug af in-line filter
  • Lokale infektioner
    • Kan opstå omkring indstik eller i en evt. subkutan tunnel
    • Kateteret skal ofte fjernes for at få kontrol med tilstanden
  • Sepsis
    • En risiko først og fremmest ved centrale venekatetre
    • Tag bloddyrkning og katetret skal som hovedregel fjernes
  • Trombosering
    • Er almindeligvis uden særlig betydning, men udvikling af murale tromber (på venevæggen) er mere alvorligt både lokalt og som emboli-kilde
  • Metaboliske komplikationer
    • Er ernæringen komplet, er der ringe risiko
    • Hyperglykæmi, hypoglykæmi, fedtintolerans
    • Hyperosmolært syndrom
      • Stigning i s-Na og/eller s-glukose
      • Er en risiko hos patienter med nedsat nyrefunktion og hos kritisk syge
      • Behandles med isotone opløsninger til s-osmolaritet har normaliseret sig
    • Leverpåvirkning
    • Hypofosfatæmi
    • Tarmatrofi
    • Metabolisk knoglesygdom
    • Vitamin- og sporelementmangel

Kontrol og opfølgning

  • Vejning 1-2 gange om ugen i startfasen
  • Infusionssted (infektion) og venekateter/kanyle (lækage/okklusion)
  • Infusionshastighed
  • Døgnurin og væskebalance
    • Beregnes og noteres daglig
    • Væskeoverskud over 500-700 ml/døgn hos voksne vil over tid kunne give problem med overhydrering
  • Laboratoriekontrol
    • I startfasen daglig glukose (blod og urin) og elektrolytter (Na, K, Cl, Mg, P, Ca)
    • Mindst ugentlig kontrolleres lever og nyrefunktion samt triglycerider
    • Døgnurin kan også bruges til at bestemme behov for nitrogen
    • Vitaminer og sporelementer hver 3. måned

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?