Forflytning af patient

Marianna Bacarda

Sygeplejerske, master i sundhedsinformatik og kvalitet og ledelse, koordinator for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø

Basisoplysninger1,2,3,4,5,6,7

  • Patienter, som har nedsat evne til at bevæge sig, kan have behov for hjælp til at blive forflyttet
  • For at undgå skade på pleje- og omsorgspersonalet bør der anvendes hjælpemidler, hvis de findes
  • Uden hjælpemidler og ved brug af personløftere bør man altid være mindst to pleje- og omsorgspersoner, som deltager i løftet/forflytningen
  • Forflytning er teknikker, hvor man tager udgangspunkt i det naturlige bevægemønster. Patienten aktiveres mest muligt - og friktionen mellem patient og underlag nedsættes
  • Ved anvendelse af forflytningsteknik er belastningen på personalet reduceret til et minimum

Aktuelle indikationer

  • Patienter med
    • alvorlige skader
    • større kirurgiske indgreb
    • paralyse
    • akut sygdom
    • svaghed
    • bevidstløshed
    • funktionssvigt

Udstyr

  • Der findes et stort udvalg af hjælpemidler, fx:
    • Glidestykker/spilerdug: Nedsætter friktionen mellem patient og underlag. Der findes forskellige modeller, men princippet for placering under patienter er den samme (når pt. skal højere op i seng, placeres glidestykke/spilerdug fx under skuldre og torso, evt. også nakken, hvis patienten ikke selv kan flytte hovedet)
    • Forflytningsbræt/glidebræt: Kan bruges, når patienten skal fra seng til kørestol. Brættet er helt fladt med en glat overflade, som patienten let kan trække sig hen over. Brættet fås i forskellige længder og kan også bruges til at flytte en liggende patient med
    • Anti-glidemateriale: Særligt gummimateriale/skumplast. Anvendes fx til at forhindre patientens fødder i at glide, når vedkommende skal højere op i sengen
    • Vendelagen: Giver god arbejdsstilling fx, når du skal trække en patient højere op i sengen, når patienten skal fra siddende til stående stilling eller omvendt, og som forlængelse af dine arme
    • Et stykke gjord: (1,5-2 m langt og ca. 5 cm bredt) Kan i mange tilfælde anvendes på samme måde som et stiklagen
    • Sengebånd: Kan fæstes forskellige steder på sengen afhængigt af, hvad patienten skal bruge det til. Fx kan patienten trække sig op til siddende stilling, når det er fæstet på sengegavlen. Kan anvendes, når en patient skal trække sig fra kørestol til seng
    • Forflytningsplatforme: Velegnet, når en patient skal drejes i stående stilling, hvis patienten ikke selv kan dreje sig eller flytte benene, men godt kan stå
    • Aktiv mekanisk personløfter/lift : Anvendes, hvis patienten ikke kan stå forsvarligt på benene. Der findes forskellige typer, hvor princippet er nogenlunde det samme. Patienten støttes af et bælte om sædet og selestropper under armene, evt. anvendes knæstøtte for at få patienten helt op i stående stilling
    • Passiv mekanisk personløfter/lift: Anvendes kun, når patienten ikke selv kan tage del i forflytningsprocessen. Der findes forskellige typer løfteseler (sejl): Heldækkende sele til patienter med behov for hovedstøtte; sele til patienter, der kan holde hovedet selv; toiletsele til patienter med kræfter i arme og overkrop, men som ikke kan stå på benene
    • Ved forflytning af svært overvægtige kræves speciel forflytningsteknik

Se forflytningsteknik her: forflyt.dk

Procedure

  • Al forflytningsteknik tager udgangspunkt i: 1) menneskets naturlige bevægemønstre; 2) samarbejde med de fysiske love; 3) brug af patientens ressourcer
  • Før forflytning af patient/borger udføres risikovurdering fx ved hjælp af "forflytningstrappen" 
  • Sørg for plads til god forflytning
  • Mindst to pleje- og omsorgspersoner bør normalt deltage i opgaven
  • Forberedelser
    • Principper ved forflytning:
    • Løft ikke det, som kan trækkes; træk ikke det, som kan rulles og rul ikke det, du ikke behøver
    • Benyt arbejdsredskaber og tekniske hjælpemidler for at understøtte forflytningen
    • Planlæg løftet/forflytningen i forhold til:
      • patientens fysiske, psykiske og kognitive tilstand, fx rygsmerter, lårbensbrud, halvsidig lammelse (beskyt den lamme legemsdel og træk aldrig i den under en forflytning. En lam arm kan patienten evt. selv holde på ved løft/forflytning), demens
      • patientens vægt
      • patientens evne til at hjælpe til
      • patientens forståelse af situationen (hvis en patient med demens bliver utryg, kan det besværliggøre forflytning, og patient og personale kan komme til skade)
      • omstændighederne, fx hjemme eller plejehjem
      • antal hjælpere
      • tilgængelige mekaniske hjælpemidler
    • Fjern evt. genstande, som står i vejen
    • Indstil sengen i passende højde for at undgå rygproblemer
    • Tilkald hjælp og/eller brug egnede hjælpemidler
  • Forflytning (med/uden hjælpemidler)
    • Anbring dig i en passende position med henblik på at forflytte og placer glidestykket (dér, hvor patienten ligger tungest mod madras/underlag, eller hvor der er størst modstand ved forflytningen) for at forflytte patienten
    • Minimer den direkte belastning på din ryg
      • Hold din ryg så ret som muligt
      • Hold dine arme så tæt ind til kroppen som muligt. Det er overvejende benene, ikke arme og skuldre, som skal give kraft til forflytning
      • Mærk efter, om patientens vægt er på glidemåtten eller andet. Hvis vægten ikke er på hænderne, bliver det ikke en forflytning. Hænder eller hjælpemidlet vil blive trukket væk under patienten
      • Du er stærkest, når du trækker lige ind mod egen krop og desuden undgår vrid i ryggen
    • Flyt en del af patientens krop ad gangen i små systematiske etaper, og læg mærke til dit eget og patientens naturlige bevægelsesmønster
  • Forflytning/løft med aktiv mekanisk personløfter
    • Vær altid to personer
    • Anbring det mekaniske hjælpemiddel i position for at forflytte patienten
    • Anbring personløfteren i position for at forflytte patienten
      • Patienten skal læne sig bagover i det øjeblik hjælperen begynder at hejse vedkommende op. Hvis patienten læner sig frem, kommer belastningen på dennes skuldre og armhuler, hvilket er ubehageligt og fagligt uforsvarligt
      • Det er unødvendigt at hejse patienten helt op i stående stilling, dersom vedkommende skal fra kørestol til toilet
      • I de fleste tilfælde vil det kun være nødvendigt at hejse patienten op i stående stilling, når vedkommende skal trænes i at stå på benene
  • Forflytning med passiv mekanisk personløfter
    • Vær altid to personer
    • Anbring personløfteren i position for at forflytte patienten
    • Vær opmærksom på placering af selen under patientens lår. Sidder den godt eller generer den? Jo smallere selen er under lårene, jo nemmere kan den snære og give smerter. Selen skal sidde glat under lårene

Se videoer om at forflytte patient

Kilder

Referencer

  1. Lunde, Per Halvor. Bevægelse og forflytning i stedet for at løfte. København. Munksgaard. 2001.
  2. AT –vejledning D.33 Forflytning, løft og manuel håndtering af personer. Vis kilde
  3. Forflytningsguiden. Branchefællesskab Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration. Vis kilde
  4. Forflytning i social- og sundhedssektoren. Vis kilde
  5. 14 tips til forflytning af borgere med demens. Vis kilde
  6. Forflytning af svært overvægtige. Vis kilde
  7. Forflytningspyramiden. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Marianna Bacarda

Sygeplejerske, master i sundhedsinformatik og kvalitet og ledelse, koordinator for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø, Gastroenheden, Amager og Hvidovre Hospitaler

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen