Oxygenbehandling

Basisoplysninger

• Oxygenbehandling eller iltbehandling er en medicinsk behandling, som har til formål at tilføre kroppen oxygen¹²

• Ilt bruges i næsten alle kroppens celler til at danne energi vha. oxidativ fosforylering

• I hvile bruger kroppen ret konstant ca. 3-4 ml ilt/kg/min. Under maksimal fysisk aktivitet kan iltforbruget (konditallet) øges til 70-90 ml ilt/kg/min hos atletiske mennesker

• Ved manglende tilførsel af ilt vil der opstå symptomer på iltmangel i løbet af 1-2 minutter, og begyndende vævsskade vil opstå i iltfølsomme væv kort tid efter dette

• Oxygenbehandling bruges til at ophæve tilstande med hypoxi, men anvendes også hyppigt profylaktisk ved akutte tilstande

• Ilt i koncentrationer > 21 % (atmosfærisk luft) er et lægemiddel på lige fod med andre lægemidler

• Det er velkendt, at hypoxi er farligt, men der er flere studier der tyder på, at hyperoxi også er skadeligt, hvorfor der nu differentieres i behov for iltterapi i akutte situationer³

Forekomst

• Behandling af hypoxi foregår stort set altid præhospitalt i ambulancer eller intrahospitalt, hvor personale med specifik erfaring og relevant udstyr er til stede

• Akut hypoxi skal behandles med klarlagte behandlingsmål og under samtidig monitorering, således at man tilstræber en iltmætning målt med pulsoximetri SpO₂: 94%-98%. Der er ingen behandlingsgevinst ved at øge ilttilbuddet yderligere, derimod er der flere studier, som tyder på, at hyperoxi kan have skadelige virkninger ³⁵

• Kronisk hypoxi med hjemmeilt-behandling ses hyppigst hos patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), lungefibrose og andre lungesygdomme. Normalt vil det kun være læger fra lungemedicinske afdelinger, som ordinerer og justerer iltbehandlingen hos disse patienter ⁴⁶

Indikationer

• Indikationer for iltbehandling inddeles i akut og kronisk hypoxi

Akut hypoxi

• Der udkom i 2019 nye nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen⁵ for iltbehandling til den akutte syge voksne patient, som anbefaler følgende:

  • Anvend ikke iltbehandling rutinemæssigt til akut syge voksne patienter med normal iltmætning, da der ikke er sikre fordele ved behandlingen, og iltbehandling muligvis øger risiko for død

  • Normal iltmætning defineres som en perifert målt iltmætning med pulsoximetri (SpO₂)≥94% i hvile og ved indånding af atmosfærisk luft (iltindhold på 21%)

  • Iltbehandling defineres som en behandling med et tilskud af ilt i indåndingsluften, så iltindholdet øges > 21%

  • Hos den akut syge voksne patient, som kan opretholde en normal iltmætning uden iltbehandling, er lungernes evne til at tage ilt fra atmosfærisk luft tilstrækkelig

  • Normal iltmætning kan opretholdes med 1/3 af lungernes kapacitet. Det betyder, at akut syge voksne patienter med normal iltmætning kan have et svært lungesvigt

  • Alle akut syge voksne patienter bør have målt SpO₂ som led i triagering og observation. Ved fald i SpO₂< 94%, som ikke skyldes nedsat vævsperfusion eller kolde ekstremiteter, bør patienterne behandles med ilt

  • Anbefalingen omfatter alle akut syge voksne patienter med normal iltmætning i præhospital behandling og under hospitalsindlæggelse. Undtaget er

    • patienter med Hortons hovedpine

    • patienter med kulmonoxid (kulilte, CO) forgiftning

    • patienter med behov for hyperbar iltbehandling i trykkammer

    • hæmodynamisk ustabile patienter indtil tilstanden er stabil, inklusiv pågående hjertelunge redning

    • traumepatienter i den initiale fase indtil deres tilstand er stabil

    • neurointensive patienter med måling af iltmætning i hjernevævet

    • patienter, der modtager præoxygenering forud for invasiv luftvejshåndtering

• For patienter med øget risiko for hyperkapni, som for eksempel patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og patienter med højt bodymass index (BMI) > 40, defineres lav iltmætning anderledes. Disse patienter bør først behandles med ilt, når SpO2 er lavere end 88-92% afhængigt af sværhedsgraden af sygdommen

Kronisk hypoxi

• Svær KOL, lungefibrose, lungecancer og andre lungesygdomme

  • Studier har vist, at kontinuerlig iltterapi (15-24 timer/døgn) hos patienter med svær KOL forlænger overlevelsen og synes at have en gavnlig effekt på livskvaliteten⁶

Udstyr

Iltforsyning

Der findes forskellige systemer til levering af ilt

• Flydende ilt

  • Anvendes for det meste på hospitaler, hvor ilten opbevares i kølede tanke (ilts kogepunkt: -183^O C), hvorfra det sendes videre i gasform

• Gas

  • Gascylindre, hvor ilt opbevares under tryk (200 atm ved fuld cylinder)

  • Anvendes typisk præhospitalt

• Iltkoncentratorer

  • Anvendes typisk i hjemmet og findes både i stationære og bærbare udgaver

  • Opkoncentrerer ilten fra atmosfærisk luft til 90-98 %

Masker

• Næsekateter

  • Kan anvendes ved flow op til 5 L/min. Giver en iltkoncentration i inspirationsluften på 24-40 %

• Iltmaske

  • Kræver min. 5 L/min og op til 15 L/min. Giver en iltkoncentration i inspirationsluften på 28-50 %

  • Med reservoir kan iltkoncentrationen i inspirationsluften øges til 40-70 %

  • Med reservoir og ensretterventil er det muligt at give 100 % ilt

• Iltmasker med filtre

  • Filtrerer udåndede (infektiøse) partikler fra

Brandfare

• Ilt brænder ikke selv, men kan sammen med en gnist og brændbart materiale fremkalde eksplosionslignende brand

Procedure

• Man bør læse brugsvejledningen på det udstyr, man råder over og afprøve det under kyndig vejledning

Link til vejledninger

• Dansk Lungemedicinsk Selskab: Iltbehandling i hjemmet

• Dansk Lungemedicinsk Selskab: Akut iltbehandling

• Sundhedsstyrelsen: National Klinisk retningslinje 2019: Iltbehandling til den akut syge voksne patient