Venekanyle

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Basisoplysninger

  • Indlæggelse af perifer venekanyle (PVK) er nødvendig, hvis patienten skal have infusion af væske, blodprodukter, parenteral ernæring eller medikamenter direkte i blodbanen
  • Proceduren er en af de hyppigst udførte procedurer på hospitaliserede patienter1
  • PVK er den foretrukne metode til hurtig indgift af medicin, blod og væske til akut påvirkede eller ustabile patienter

Udstyr

  • Venekanyler i rigtig størrelse
    • Venekanylers størrelse beskrives ved Gauge (G) systemet, hvor højere tal indikerer mindre kanyle
    • Til infusion af blodprodukter og hurtig væske infusion foretrækkes 14-18 G, hvorimod 18-20 G er sufficient ved almindelig væskeindgift og parenteral ernæring. Helt små katetre på 20-24 G er tilstrækkeligt ved indgift af mindre volumen af medicin
    • I klinikken kaldes 18 G PVK ofte for "grønt venflon" efter sin farve og 20 G for "lyserød venflon". Disse to størrelser er de hyppigst anvendte
  • Desinfektionsmiddel
  • Evt. lokalbedøvende creme hos børn
  • Handsker
  • Staseslange
  • Plaster, evt. kompres til at dække indstikstedet
  • Evt. sprøjte med sterilt saltvand
Farve Størrelse
Typisk benyttet til
 Blå22GBørn/mindre kar
Lyserød20GMedicin og væskeindgift
Grøn18GTransfusion / hurtig væskeindgift
Grå16GHurtig blodtransfusion

Procedure

  • Forberedelser
    • Informer patienten om proceduren
    • Tag rene handsker på
  • Indstik
    • Find et godt indstikssted
      • Ideelt set bør kanylen ligge mest mulig perifert på armen og helst ikke over et led, som kan indebære knæk på kanylen. I nødstilfælde kan en hvilken som helst tilgængelig vene dog benyttes 
      • Ved perforation af venen kan man vælge et indstiksted lidt længere oppe på armen for at undgå udsivning af den indgivne væske/medicin.  Komprimer huden over det første indstiksted for at undgå hæmatom
      • Dialysepatienter bør ikke have adgange på den ventrale side af underarmen, da dette kan ødelægge muligheden for anlæggelse af fistel til hæmodialyse
      • Patienter der er blevet aksilrømmet ved mastektomi/lumbektomi bør kun i nødstilfælde have PVK på den rømmede arm
    • Placer staseslangen ca. 20 cm overfor indstikstedet
    • Palper den valgte vene så du kender dens forløb. Desinficer huden, undgå at røre ved indstikstedet efterfølgende
    • Stram huden, stik nålen gennem huden, pres nålen ind i åren med ca. 15° vinkel - du vil mærke modstanden forsvinder, når du kommer ind i åren. Undgå at perforere bagvæggen, ved at indføringen sker langsomt og kontrolleret
    • Når der ses blod i kanylen, skal man føre spidsen 1-2 mm længere ind. Nu kan stiletten trækkes tilbage, og kanylen skubbes nu helt ind i åren
    • Når kanylen er på plads i åren, kan stiletten fjernes. Der vil nu løbe blod ud af kanylen
    • Spild undgås ved kompression med en finger over enden af kanylen inde i åren
  • Klargøring til infusion
    • Der påsættes prop eller tilkobles infusion
    • Lad isoton infusionsvæske løbe hurtigt ind nogle sekunder for at tjekke, at kanylen fortsat er inde i åren
    • Hvis ikke kanylen skal bruges umiddelbart, bør den skylles med isotont saltvand for at undgå koagulation inde i kanylen
  • Kanylen fikseres med plaster, så den ikke let rives ud

Vanskelig adgang

  • Det største problem ved PVK er vanskelig adgang, særligt hos patienter med hypovolæmi, adipositas, lymfødem,  i.v. misbrugere, mv. Hurtig anlæggelse af venøs adgang kan være livreddende
  • Ved vanskelig adgang bør man i stedet anvende intraossøs kanylering, hvis hurtig intravenøs indgift af medicin og væske er indiceret2,3
  • Ved vanskelig adgang kan ultralyd bruges til identifikation af vener4
  • På børn kan særligt indrettede lyskilder bruges til gennemlysning af hånden, hvilket hjælper ved anlæggelsen5
  • Ved patienter med meget vanskelig adgang bør indstik ved urutineret personale undgås, da dette kan mindske muligheden for, at mere rutineret personale bagefter kan opnå en intravenøs adgang

Komplikationer

  • Blødning fra indstiksted med hæmatom og flebit er de hyppigste komplikationer til PVK
    • Tidligere anbefaledes udskiftning af PVK minimum hver 3. døgn for at minimere infektioner. Dette er dog ikke bedre end at udskifte PVK på klinisk indikation, hvilket reducerer ubehag for patient og ressourceforbruget6
  • Ved injektion og infusion skal man udvise omhu, så indgift af luft undgås
  • I sjældne tilfælde kan der komme nervepåvirkning ved indstikket, som er ubehagelig men kun yderst sjældent giver varige gener

Kilder

Referencer

  1. Cardenas-Garcia J, Schaub KF, Belchikov YG, Narasimhan M, Koenig SJ, Mayo PH. Safety of peripheral intravenous administration of vasoactive medication. J Hosp Med. 2015; 10.; 581-5. Vis kilde
  2. Leidel BA, Kirchhoff C, Bogner V, Braunstein V, Biberthaler P, Kanz KG. Comparison of intraosseous versus central venous vascular access in adults under resuscitation in the emergency department with inaccessible peripheral veins. Resuscitation. 2012; 83.; 40-45. Vis kilde
  3. Stolz LA, Stolz U, Howe C, Farrell IJ, Adhikari S. Ultrasound-guided peripheral venous access: a meta-analysis and systematic review. J Vasc Access. 2015; 16.; 321. Vis kilde
  4. Blanco P. Ultrasound-guided peripheral venous cannulation in critically ill patients: a practical guideline. Ultrasound J. 2019; 11.; 27. Vis kilde
  5. Jöhr M, Berger TM. Venous access in children: state of the art. Curr Opin Anaesthesiol. 2015; 28.; 314. Vis kilde
  6. Webster J, Osborne S, Rickard CM, New K.

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen