Arteriepunktur

Basisoplysninger

• Arteriepunktur anvendes som betegnelse for den blodgasanalyse, man kan foretage ved at lave indstik i en overfladisk arterie og udtage en blodprøve. Indholdet analyseres med fokus på blodgasser, syre-base status, elektrolytter og andre udvalgte variable
• Analysen er central i diagnostik og behandling af den akut syge patient, idet der hurtigt opnås informationer om livsvigtige parametre såsom iltningsevne, syre-base-status, blodsukkerniveau, elektrolytforhold og hæmoglobinkoncentration¹
• Analysen foretages ofte lokalt som point-of-care-test, hvorefter man få minutter efter opnår svar på flere af nedenstående analyser: 

Blodgasanalyser med referenceintervaller

• pH 7,35-7,45
• pO₂: 9-12 kPa
• pCO₂: 4,5-6,0 kPa
• HCO₃^-: 22-28 mmol/L
• BE: +/- 3.0 mEq/L

• Hæmoglobin:
  • Mænd: 8,3 - 10,5 mmol/L.
  • Kvinder: 7,3 - 9,5 mmol/L
• Laktat: < 2.0 mmol/L
• Blodglucose (faste): 4,2- 6,3 mmol/L

Indikationer for arteriepunktur

• Ved respirationsproblemer, herunder exacerbation i KOL, astma, pneumoni, lungeemboli mv.
•  Arterieblodets indhold af ilt og kuldioxid kan bidrage til triagering og intervention hos respiratorisk påvirkede patienter
• Ved forskellige former for shock og anden alvorlig organpåvirkning, hvor patientens metaboliske status kan være påvirket²
  • Forskydninger i pH, base excess og standardbikarbonat kan bidrage til vurdering af sværhedsgrad
  • Forhøjet laktat er en markør for anaerobt stofskifte og er ofte til stede efter nedsat vævsperfusion
  • Arteriovenøs PCO2 difference kan ligeledes være en indikator for vævshypoksi³
• Ved akutte tilstande, så som hjertesvigt, infektiøse lidelser og sepsis, abdominale sygdomme, endokrine lidelser, nyresvigt og traumer, er arteriepunktur og blodgasanalyse væsentlig til at identificere patienter som kræver hurtig intervention, bl.a. på grund af den korte analysetid og hurtig opnåelse af analysesvar

Kontraindikationer

• Manglende kollateral cirkulation (negativ Allen test)
• Ekstremitet med vaskulær shunt (mellem arterie og vene), f.eks. hos dialysepatient
• Infektion eller perifer vaskulær sygdom i den afficerede ekstremitet

Forsigtighed

• Koagulopati er en relativ kontraindikation
• Under pågående trombolysebehandling bør arteriepunktur kun foretages i a. radialis. Efterfølgende kompression bør foregå i markant længere tid- ofte op til 30 minutter

Patientforberedelser

• Ved koagulopati, eller mistanke herom, bør a. radialis foretrækkes som indstikssted, fordi arterien kan komprimeres effektivt her  
• Patienten informeres om formålet med undersøgelsen, og at indstikket ofte er mere smertefuldt end almindelig blodprøvetagning fra blodåre
• Optimal lejring af underarm, så indstikket kan foretages under rolige omstændigheder.

Udstyr

• Handsker
• Spritswab
• Arteriepunktursprøjte med heparintørstof og hætte
• Gaskompres
• Plaster
• Isbad til transport af sprøjte ved lang transporttid til analyse
• Ultralydsapparat kan anvendes, særligt hvis palpation af arterien er vanskelig

Procedure

• Vælg arterie. Oftest foretrækkes a. radialis, men alternativer er a. brachialis eller a. femoralis
• Patienten bør være liggende for at undgå øget venefylde
• Palpation af a. radialis gøres lettere ved at dorsalflektere håndleddet. Hånden holdes fikseret
• Huden desinficeres to gange med spritswab
• Lokalanalgesi er almindeligvis ikke påkrævet
• Stemplet trækkes 1 ml tilbage
• Kanylens åbning skal vende kranielt mod blodstrømmen
• Arterien palperes med pulpa af 2. og 3. finger. Ved indstikket, som udføres tæt på de to fingre, vinkles kanylen 30-45°
• Det arterielle blod fylder selv sprøjten og presser luften ud gennem perforationer i stemplet. Når der ikke er mere luft igen i kanylen, afbrydes opsamling ved at retrahere kanylen
• Punktionsstedet komprimeres i mindst fem minutter med gazekompres. Derefter påsættes plaster
• Overskydende luft bør straks efter prøvetagningen eksprimeres fra sprøjten
• Sprøjten roteres i tiden frem til blodgasanalysen manuelt eller maskinelt
• Hvis det tager længere tid end 10-15 minutter før analyse, skal sprøjten sættes i isbad, og prøven skal analyseres indenfor en time
• Ved vanskelig adgang kan ultralyd anvendes, hvilket gør proceduren mere træfsikker i øvede hænder⁴

Efterkontrol

• Kontrol af indstikstedet kan være nødvendigt, hvis patienten har koagulopati eller efter flere indstik

Komplikationer

• Er sjældne og milde. Oftest i form af hæmatom, hævelse og ømhed
• Paræstesier i op til 24 timer ses i 1 % af tilfældene