Smitteveje, definitioner

Generelt om smitteveje

Mange mikroorganismer kan anvende flere smitteveje. F.eks. kan de almindeligt forekommende gule stafylokokker både smitte ved fysisk kontakt mellem individer (direkte kontaktsmitte) og ved dråbesmitte hos patienter med stafylokok-pneumoni. Forkølelsesvirus kan ligeledes smitte ved fysisk kontakt (direkte kontaktsmitte), eller ved at virusholdige spytdråber udskilt fra en forkølet person rammer en rask person på øjenslimhinder (dråbesmitte).

Smitteveje siger ikke nødvendigvis noget om den enkelte mikroorganismes smittefarlighed. F.eks. smitter både norovirus og kolerabakterier såkaldt fækooralt, dvs. ved indtag af forurenede føde- eller drikkevarer. Imidlertid kræves der kun en yderst ringe mængde af norovirus for at gøre en person syg, mens mængden af kolerabakterier, der kræves for at fremkalde sygdom, er meget større.

Kontaktsmitte

Inddeles i direkte kontaktsmitte og indirekte smitte.

Direkte kontaktsmitte

• Forudsætter fysisk kontakt mellem den modtagelige person og smittekilden (syg eller rask smittebærer)
• Eksempler er seksuelt overførte sygdomme som humant papillomavirus (kønsvortevirus), klamydia, gonorré og syfilis

Indirekte kontaktsmitte

• Smitteoverføring via et forurenet mellemled
• Hyppigste form for sådan smitte er via hænderne til både patienter og personale
• Smitteoverføring via arbejdstøj, sengetøj, bandager, instrumenter, bækken, urinkolber o.a.
• Eksempler er stafylokokker og forskellige tarmbakterier
• Fæko-oral smitte er en form for indirekte kontaktsmitte
• Sker ved, at mikroorganismer fra afføring indirekte videreføres til mund og tarmkanal
  • Via mad og drikkevarer
  • Via forurenede hænder
• Først og fremmest aktuel ved infektiøse diarrésygdomme - eksempler er smitsom leverbetændelse, campylobacter- og salmonellainfektioner

Inokulationssmitte er også en form for indirekte kontaktsmitte

• Omtales gerne for sig selv på grund af de specielle forhold ved spredning og forebyggelse
• Blodoverført smitte med HIV, hepatitis B-virus (HBV) og hepatitis C-virus (HCV) ved stikskade er eksempler på inokulationssmitte
  • Visse infektionssygdomme smitter ved selv uhyre små mængder materiale (især hepatitis B) og kan overføres med forurenede skarpe genstande (f.eks. kanyler og skalpelblade), som gennemtrænger huden og viderefører smitte
• Visse sygdomme kan kun overføres ved vævs- eller organtransplantation (f.eks. rabies-virus)

SSI har i 2024 opdateret begreberne vedrørende smitte gennem luft:

• Dråber: Væskeholdige udskillelser af forskellig størrelse og indeholdende mikroorganismer (f.eks. virus, bakterier)
• Aerosoler: Dråber fra luftveje som er gjort luftholdige i forbindelse med f.eks. hoste, nys, tale eller f.eks. ved opkastning, sugeprocedurer, tandbehandlinger etc. Består af en blanding af luft og og væskeformigt organisk materiale (luftvejssekret), hvor mikroorganismer (f.eks. virus, bakterier etc.) er indlejret
• Dråbekerner: Indtørrede dråber, der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. De kan holde sig svævende i længere tid, afhængig af aktivitet og turbulens i den omgivende luft
• Dråbe/aerosol smitte sker via spredning af dråber og aerosoler: De største dråber falder hurtigt til jorden, og smitte sker især inden for 1-2 m.
  • De mindre dråber samt aerosoler kan smitte over afstande mere end 1-2 m
• Luftbåren smitte betegner spredning af både dråbekerner samt små dråber/aerosoler, som i visse situationer kan holde sig svævende i luften i længere tid (>15 minutter), og smitte kan ske over afstande på mere end 2 m. Visse situationer omfatter f.eks. kontakt med personer som har udtalt host og nys, udførelse af aerosolgenererende procedurer, ophold i dårligt ventilerede rum.

Dråbesmitte

• Svæver i luften i få sekunder
• Dråbernes størrelse afgør, hvor langt smitten kan spredes. 
• Kan pga. dråbestørrelsen ikke nå de nedre luftveje, men dråberne kan afsættes på hud og slimhinder
• Kan også afsættes på overflader (hospitalssenge, bordplader, dørhåndtag) og derfra videreføres med indirekte smitte via hænderne til øjne, næse og mund
• Eksempler er meningitis- og kighostebakterier, forskellige luftvejsvirus (forkølelses-, influenza- og RS-virus) 

Støvbåren smitte

• Kan indeholde mikroorganismer udskilt fra patienter og hvirvles op, f.eks. ifm. fejning af gulve
• Nogle mikroorganismer overlever dårligt i støv (f.eks. influenzavirus), mens andre er decideret udtørringsresistente (f.eks. stafylokokker, clostridium- og tuberkulosebakterier)

Luftbåren smitte

• Helt små dråbekerner, der hostes eller nyses fra luftvejene kan holde sig svævende op til flere timer og give anledning til luftbåren smitte. 

• Kan holde sig svævende i flere timer og derved spredes over større afstande
• Dråbekerner kan pga. deres ringe størrelse nå helt ned i de mindste afsnit af lungerne (alveolerne)
• Eksempler på mikroorganismer, som spredes på denne måde er skoldkoppe- og mæslingevirus

Relevante links

• Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer fra Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI 2017
• Region Hovedstaden, Forebyggelse af hospitalsinfektioner - smitteveje