Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Arteria temporalis-biopsi

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 27.05.2010

Centralt kildeværk

  • En vigtig kilde for dokumentet har været en artikel i Ugeskrift for Læger 1

Basisoplysninger

  • Biopsi fra arteria temporalis superficialis indgår i udredningen af arteritis temporalis
  • Sygdommen er karakteriseret ved en vaskulit, som angriber de middelstore og store arterier
  • De kliniske manifestationer skyldes en arterit i carotisområdet. Forandringerne findes hyppigst i a. temporalis. Hovedsymptomerne er hovedpine, synsforstyrrelser og masseter-claudicatio
  • Forandringerne i arterierne er ofte segmentalt udbredte og områder med normale afsnit er vanlige. Det er derfor nødvendigt, at biopsien omfatter et længere stykke af arterien

Indikationer

  • Indiceret ved mistanke om kæmpecellearterit. Ikke indiceret ved mistanke om polymyalgia reumatika

Kontraindikationer

  • Hudinfektion over det påtænkte biopsisted
  • Bilateral biopsitagning i samme seance anses som en relativ kontraindikation, da det kan medføre risiko for partiel skalpnekrose

Patientforberedelser

  • Indgrebet foregår i lokalbedøvelse
  • Varigheden af indgrebet anslås til ca. 45 minutter
  • Patienten informeres om evt. komplikationer

Udstyr

  • Barberskraber, tuschpen og operationslampe eller pandelampe
  • Indgrebet udføres med steril teknik: operationshue, mundbind, sterile handsker og ærmer, hulstykke, klorhexidinsprit 0,5%, vatpinde, sterile gazestykker og sprittamponer
  • Lokalbedøvelse: Lidokain 1% uden adrenalin, 5 ml sprøjte og en tynd, lang kanyle
  • Skalpel, to små krumme Péans arterieklemmer, en lille dissektionssaks, en kirurgisk og en anatomisk pincet, en lille skarp sårhage, selvholdende sårhage, en nåleholder og evt. diatermiudstyr
  • Resorberbar ligatur 3-0 til ligering af arterien. Nonresorberbar sutur 4-0 til suturering af huden
  • Præparatbeholder med formalin
  • Steristrips

Procedure

Før indgrebet

  • Valg af arterie
    • Der kan foreligge hævelse, nogle gange nodulært, og i enkelte tilfælde rødme i overliggende hud. Palpation kan afsløre lokal ømhed og ophævet pulsation
    • Den mest tydelige temporalarterie vælges
    • Ved tegn på temporalisarterit tages biopsien fra det område af arterien som er mest afficeret
  • Det valgte biopsisted barberes for hår, og arterien markeres med en vertikal tuschstreg
  • Da arteritten kan være segmental, bør biopsien være 1-2 cm lang
  • Vertikal incision mindsker risikoen for læsion af rami temporalis nervus facialis som innerverer den mimiske muskulatur over rima oculi
  • Efter at arteriens forløb er markeret med tusch, anlægges der lokalanæstesi parallelt med og på begge sider af tuschstregen
  • Lokalanæstesi uden adrenalin anbefales, ellers vil arterien kunne kontrahere sig, så det bliver vanskeligt at identificere arterien
  • Brug af ultralyd kan bedre udvælgelsen af patienter som bør henvises til biopsi. Undersøgelsen har dog begrænset sensitivitet og er afhængig af undersøgerens kompetence 2

Indgrebet

  • Det er en fordel at have en sterilt påklædt medhjælper
  • Medhjælperen klargør steril opdækning, spritter af på operationsfeltet og afdækker med sterile operationsklæder
  • Temporalarterien er lokaliseret overfladisk i subcutis. Cutis incideres overfladisk (ikke for dybt) med et 2-3 cm langt snit på tuschmarkeringen
  • Evt. hudblødning standses ved kompression med gazestykker, evt. med diatermi
  • Incisionsspalten udvides forsigtigt ved brug af en anatomisk pincet og en lille krum Péans arterieklemme eller disseksionssaks. Medhjælperen kan evt. holde huden til side med en lille sårhage
  • Incisionsspalten udvides til 1-1,5 cm bredde og i dybden til arterien er lokaliseret. Arterien ses som en blodfyldt og tykvægget tubulær struktur, ofte snoet og med forgreninger
  • Når arterien er lokaliseret, og incisionsspalten er tilstrækkeligt bred, placeres den selvholdende sårhage
  • Péans arterieklemmen føres forsigtigt under arterien, så den frigøres fra underlaget. Evt. forgreninger skal findes og underbindes
  • Derefter sættes små Péans arterieklemmer så kranialt og kaudalt som muligt på den frilagte arterie. Derefter excideres arterien i begge ender
  • Arterien ligeres kranialt og kaudalt før åbning af arterieklemmerne
  • Arteriens afskårne ender kontrolleres for korrekt ligering, og hæmostasen i incisionsspalten sikres
  • Cutis sutureres med ikke-resorberbart suturmateriale, jod-sprit afvaskes med spritdutter, og der sættes steristrips i snittets længderetning
  • Biopsimaterialet placeres i beholderen med formalin og gøres klar til forsendelse

Efterkontrol

  • Almindeligvis kommer patienten til kontrol efter ca. en uge
  • Da foreligger histologisk svar, og suturerne kan fjernes
  • Hvis biopsien er negativ for arterie temporalis, skal biopsien gentages, evt. på modsat side

Komplikationer

  • Blødning kan forekomme
  • Mindre hævelse skal komprimeres
  • Ved større hæmatom og mistanke om pågående blødning er det nødvendigt at foretage spaltning af såret, udtømning af hæmatomet og ligering af arterien
  • En sjælden gang kan patienten have udbredt præcerebral okklusion af begge a. carotis interna og evt. en eller begge a. vertebralis. I disse tilfælde vil den cerebrale cirkulation delvis gå via a. temporalis, og temporalisbiopsi er følgelig kontraindiceret. Ved mistanke om sådan patologi bør der foretages præoperativ dopplerundersøgelse af præcerebrale kar 3

Testegenskaber

Kæmpecellearterit

  • Klinisk mistanke
    • Muligheden for positivt biopsiresultat er størst ved tilstedeværelse af en eller flere af symptomerne kæbeclaudicatio, nyopstået hovedpine og lokale fund i tindingen som hævelse, manglende puls og trykømhed 4
    • Biopsi bør tages inden en uge efter start af prednisonbehandling, fordi længere tids behandling reducerer muligheden for en positiv biopsi
  • Biopsitagning
    • Sensitiviteten for positiv prøve ved biopsi ved arteritis temporalis varierer i området 65-97% 5
    • Ved negativt biopsiresultat kan man øge muligheden for positiv prøve med 54% ved også at tage biopsi fra den anden side 6

Polymyalgia reumatika

  • Hos patienter med klassisk symptombillede foreneligt med polymyalgi reumatika og uden kliniske tegn på arterit, er temporalisbiopsi positiv i knapt 5% af tilfældene 7
  • Således er der sjældent indikation for temporalisbiopsi ved diagnostik af polymyalgi reumatika 8

Patientinformation

Animation

Kilder

Referencer

  1. Foghsgaard J. Arteria temporalis-biopsi. Ugeskr Læger 2006; 168: 1774-5. Foghsgaard J. Arteria temporalis-biopsi. Ugeskr Læger 2006; 168: 1774-5.
  2. Edenberg J, Kvambe K, Sandstad E et al. Ultralydundersøkelse av tinningarterier ved mistanke om arteritis temporalis Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1806-8.Edenberg J, Kvambe K, Sandstad E et al. Ultralydundersøkelse av tinningarterier ved mistanke om arteritis temporalis Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1806-8.
  3. Metodebok i revmatologi. Kapittel 2, praktiske prosedyrer. 1999.Metodebok i revmatologi. Kapittel 2, praktiske prosedyrer. 1999.
  4. Bengtsson BÅ, Malmvall BE. Prognosis of giant cell arteritis including temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand 1981; 209: 337-45.Bengtsson BÅ, Malmvall BE. Prognosis of giant cell arteritis including temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand 1981; 209: 337-45.
  5. Bengtsson GA, Malmvall BE. Giant cell arteritis. Acta Med Scand 1987; 658: 1-102.Bengtsson GA, Malmvall BE. Giant cell arteritis. Acta Med Scand 1987; 658: 1-102.
  6. Sørensen P, Soelberg, Lorenzen I. Giant cell arteritis, temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand 1977; 201: 207-13.Sørensen P, Soelberg, Lorenzen I. Giant cell arteritis, temporal arteritis and polymyalgia rheumatica. Acta Med Scand 1977; 201: 207-13.
  7. Gran JT, Myklebust G. Incidence and clinical characteristics of peripheral arthritis in polymyalgia rheumatica and temporal arteritis. Rheumatology 2000; 39: 283-7.Gran JT, Myklebust G. Incidence and clinical characteristics of peripheral arthritis in polymyalgia rheumatica and temporal arteritis. Rheumatology 2000; 39: 283-7.
  8. Haga HJ, Johnsen V, Østensen M, Mikkelsen K, Gulseth HC, Kvien TK, Nordvåg BY. Myalgi og høy senkning hos voksne. Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 3405-8.Haga HJ, Johnsen V, Østensen M, Mikkelsen K, Gulseth HC, Kvien TK, Nordvåg BY. Myalgi og høy senkning hos voksne. Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 3405-8.

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?