Postoperativ sygepleje

Basisoplysninger

• Her beskrives den postoperative sygepleje, som den foregår på en almen afdeling, ikke som den foregår på en intensiv enhed
• Det er nødvendigt med postoperativ sygepleje for at overvåge patientens tilstand, således at komplikationer forhindres eller påvises tidligt, samt for at minimere det kirurgiske stressrespons
• Målet med postoperativ sygepleje er, at patienten hurtigst muligt kan vende tilbage til sin habituelle tilstand
• ABCDE metoden kan anvendes til systematisk postoperativ observation (A = Airflow – frie luftveje, B = Breathing – vejrtrækning, C = cirkulation – cirkulation, D = Disability – bevidsthedsniveau, E = Exposure – afklædning)

Procedure

Når patienten kommer tilbage til afdelingen

• Efterse, at luftvejene er åbne, og at patienten har adækvat åndedræt
  • Normalt er patienten bevidst, når opvågningsenheden forlades, men hvis patienten er tungt sederet, kan bl.a. tungen falde tilbage og aflukke luftvejene, tjek dette
• Kontroller iltmætningen
• Mål temperatur, puls og BT, respiration, respirationsfrekvens, respirationsdybde, saturation - sammenlign med præoperative målinger
• Observer operationssåret og evt. dræn, urinkateter, epidural smertekateter
• Kontroller at evt. intravenøs infusion fungerer korrekt
• Tjek, om der er oplysninger fra operationsstuen eller intensivafdelingen om særlige forhold, der skal følges op
• Sørg for, at patienten ligger komfortabelt, og at ekstremiteterne er lejret således, at der ikke opstår nerve- eller muskelskade
• Giv smertestillende medicin efter behov og ordination for at lette smerter og angst

Vedvarende postoperativ vurdering

• Mål vitale værdier (BT, puls, saturation, temperatur og respirationsfrekvens)
• Hjælp patienten med vask, skift evt. til eget nattøj og sørg evt. for mundpleje
• Fortsæt med forebyggelse af tromboemboliske komplikationer ved indgift af lavmolekylært heparinprodukt samt anti-emboliske strømper
• Hvis det ikke er kontraindiceret, kan patienten indtage tiltagende mængder væske og efterhånden overgå til at indtage fast føde
  • Kvalmestillende bør ordineres ved plagsom kvalme
• Observer såret regelmæssigt for lækage, blødning eller hæmatom
  • Aseptik skal anvendes for at undgå infektion
• Registrer mængde og tidspunkt for vandladning samt tidspunkt for afføring
  • Der er risiko for obstipation på grund af immobilitet, dehydrering og brug af narkotisk smertestillende medicin
  • Hvis patienten ikke har haft afføring efter tre døgn, bør man overveje at give et volumenøgende afføringsmiddel
• Sørg for, at patienten hviler tilstrækkeligt
• Stimuler til åndedrætsøvelser
• Sørg for, at patienten hurtigt bliver mobiliseret, gerne allerede på operationsdagen
• Observer ernæringstilstand med henblik på hurtig ernæringsindsats
• Sørg for at patienten er smertelindret, så smerter ikke forsinker rekonvalescensen, vurdering af smerter evt. ved anvendelse af smerteskala
• Observer patientens psykiske tilstand (risiko for delir, som er en hyppig komplikation til kirurgiske indgreb)

Litteratur

• Lauritsen, Morten Laksafoss. Akutte kirurgiske tilstande. 3. udgave kapitel 9. København: FADS´s forlag ; 2018
• Halling, Lene Juul og Skjødt, Ulla. Præ- og postoperativ sygepleje. Kap. 18. Sygeplejebogen: GADS forlag 2014
• Skouenborg, Pernille Bak. Akut sygepleje. kapitel 11. København: Munksgaard; 2012
• Callesen, Torben et all. Den akutte patient. 3. udgave. Munksgaard 2017
• Schultz, Helen og Skræp, Ulla: Sygepleje til patienter i operationsforløb. Klinik Grundbog i sygepleje, 3. udgave, 1. oplag. Munksgaard 2023