Blærekateterisering

Michael Borre

speciallæge

Basisoplysninger

  • Blærekateterisering sker ved indføring af et kateter til urinblæren
  • Alternativt til et urethralt kateter kan anlægges et topkateter, dvs. perkutan suprapubisk blæreadgang
  • Et urethralkateter anlægges enten til engangstømning eller som mere permanent "kateter a demeure" (KAD)

Indikation 

  • Ophævelse af urinretention
  • Sikre urindrænage ved dysfungerende blærefunktion 
  • Tømning af blæren før og under operation
  • Til monitorering af urinproduktion/væskebalance hos den kritisk syge patient
  • Blæreskylning
  • Udtalt urininkontinens, hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte
  • Hvis man i øvrigt skønner, at en permanent og kontrolleret urinafledning vil give patienten en bedre livskvalitet end uden kateter

Oplægning af kateter

Udstyr

  • God belysning
  • Steril procedure:
    • handsker og kateteriseringssæt
    • væske til rengøring af ydre genitalia
    • anæstetisk creme / vandopløseligt glidemiddel
    • kateter af egnet type og størrelse
    • sprøjte med sterilt vand til kateterballonen
    • kateterpose med slange
    • evt. prøvetagningsglas

Katetertyper

  • Engangskateter
    • Glat kateter uden ballon. Anvendes hvor permanent kateter ikke er påkrævet
  • Foley-kateter
    • Dobbelt-lumen. Anvendes hvor et kateter kun behøver at ligge en kort periode
    • En større kanal til urin og en mindre til påfyldning og tømning af ballon
    • Typisk lavet af latex
  • Tiemann-kateter 
    • Kateterspidsen er i modsætning til Foley-kateteret vinklet og spidser mere til
    • Kan være lettere at indføre når pladsforholdene, særligt på prostataniveau, er trange
  • Silikonekateter
    • Et mindre vævsirriterende permanent kateter beregnet til langvarig katerisation 
  •  Skyllekateter
    • Et kateter beregnet til relativt kortvarig anvendelse
    • Trippel-lumen med en ekstra kanal muliggør kontinuerlig blæreskylning
    • Udløbskanalen er ofte større end vanlige dobbelt-lumen katetre, så mindre koagler kan passere, og muliggør et relativt stort flow af skyllevand
  • Størrelse
    • Ch. 6-10 anvendes typisk til børn
    • Ch. 14-16 er hyppigst anvendt kateterstørrelse til voksne
    • Ch. 20-24 er hyppigst anvendte skyllekatetre
    • Meget tynde katetre øger risiko for via falsa/fistler samt langvarig tømning
    • Tykke katetre kan påføre urinrøret tryksårsskade
  • Materiale og anvendelsestid
    • Op til to uger: Latex-kateter 
    • Op til 12 uger: hydrogel/silikone-dækket latex-kateter og 100 % silikone-kateter
    • Intermitterende selvkateterisering: plastik nelaton-kateter 

Kateterisering af kvinder

  • Forberedelser
    • Rygleje, flekterede knæ og hofter samt god afstand mellem fødderne
    • Ble under patientens sæde
    • God belysning
    • Håndvask
    • Sterile handsker
    • Åbn det sterile udstyr
    • Afvask labia minora - ovenfra og nedover
  • Oplægning
    1. Med den ene hånd skilles labia minora, så orificium urethrae bliver synlig. Hold denne position til kateteret er lagt ind. Med den anden hånd rengøres orificium
    2. Sprøjt gel med lokalbedøvelse eller vandopløseligt glidemiddel ind i urethra. Evt. prøveglas holdes klar
    3. Før kateteret ind med påført glidemiddel. Undgå forurening af kateteret under indføringen
    4. Fjern evt. kateteret efter at blæren er tømt
  • Kateter som skal ligge længere tid
    • Kateteret skubbes yderligere 4-5 cm ind, hvorefter ballonen langsomt fyldes til angivet volumen 
    • Klager patienten over smerter under ballonfyldning, ligger ballonen formentligt fortsat i urethra
      • Træk i så tilfælde indholdet ud af ballonen. Skub kateteret yderligere 4-5 cm op og fyld ballonen igen
    • Sæt kateteret og opsamlingssystemet sammen
    • Fastgør kateteret og opsamlingssystemet

Link til video om kateteranlæggelse hos kvinder

Kateterisering af mand

  • Bør udføres af erfarent sundhedspersonale
  • Forberedelser
    • Placer patienten i rygleje
    • Placer en ble eller lignende under patientens sæde
    • Sørg for god belysning
    • Vask hænderne og ifør sterile handsker
    • Åbn og klargør det sterile udstyr 
    • Træk præputiet tilbage med den ene hånd
  • Rengøring og bedøvelse
    • Rengør glans penis og orificium urethrae med den anden hånd med anvendelse af steril engangspincet  
    • Pres lokalbedøvende gel ind i urethra og vent et par minutter
  • Indføring af kateter
    • Grib penisskaftet med den ene hånd og stræk penis vertikalt opad
    • Før det velsmurte kateter ca. 20-25 cm ind, eller indtil urin begynder at tømme sig ud af kateteret
    • Efter at kateteret er ført ca. 10-15 cm ind, kan penis trækkes nedover (vandret) - Brug ikke magt for at presse kateteret ind
      • Ved problemer tilkaldes mere kompetent assistance
    • Gelen kan midlertidig blokere åbningen i kateterspidsen, så det kan tage lidt tid, før urinen begynder at løbe
  • Kateter som skal ligge permanent
    • Skal kateteret ligge permanent, skubbes det yderligere 4-5 cm ind, og ballonen fyldes langsomt til angivet volumen 
    • Klager patienten over smerter under ballonfyldning, ligger ballonen formentlig fortsat i urethra
      • Træk i så tilfælde indholdet i ballonen ud og skub kateteret 4-5 cm op, og fyld ballonen på ny
    • Sæt kateteret og opsamlingssystemet sammen. Dette kan med fordel samles inden kateteroplægning
    • Fastgør kateteret og samlesystemet
  • Sikrer at præputiet føres på plads

Link til video om kateteranlæggelse hos mænd

Kateterpleje

  • Pleje af kateteret indebærer rengøring af den synlige del af kateteret
  • Hensigten er at reducere risikoen for ascenderende infektion
  • Fjernelse af skorper og udflåd inkl. bakterier

Udstyr

  • Engangshandsker
  • Tamponer til rengøring
  • Mild sæbe og vand
  • Opsamlingsudstyr til affald

Procedure

  • Læg patienten i en stilling som gør det let at rengøre kateteret og omkring urinrørsåbningen
  • Vask hænderne og tag handsker på
  • Rengør omkring urinrørsåbningen
    • Vask i én retning, fra urinrøret, nedover hos kvinder
    • Hos mænd trækkes præputiet tilbage før rengøringen, og føres frem igen efter rengøringen
  • Vask kateterskaftet i retning væk fra urinrøret

Blæreskylning - kontinuerlig

  • Kontinuerlig skylning af blæren kan foretages via et trevejs-kateter, eller via et suprapubisk og/eller et urethralt kateter
  • Formål
    • Hindre dannelse af blodkoagler efter kirurgi i urinrøret og blæren
    • Lette fjernelsen af blodkoagler og/eller sediment i blæren

Udstyr

  • Sterile handsker
  • Pakning med sterile kompresser og tamponer
  • Sterilt saltvand
  • Steril skyllevæske med temperatur 37oC, normal saltopløsning 0,9 %
  • Sterilt skyllesæt
  • Steril drænagepose med mulighed for at udtømme væske
  • Bakke/pose til opsamling af affald

Procedure

  • Forberedelser
    • Placer patienten i hensigtsmæssig stilling
    • Vask hænderne. Tag handskerne på og pak det sterile udstyr ud
    • Rengør indløbs skyllekateter med antiseptisk opløsning
  • Sæt skylleudstyret op
    • Sæt skyllesættet sammen med det rengjorte skyllekateter
    • Sæt drænageposen til urin på
    • Tøm drænageposen med urin så mængden af udtømt skyllevæske og urin kan måles nøjagtigt
  • Start skylning
    • Åbn hanen til skylning og juster hastigheden til aftalt niveau
    • Sæt ny skyllevæske op og tøm drænageposen ved behov
  • Mængden af skyllevæske varierer
    • Afhænger af skyllevæskens udseende, dvs. jo mindre blod og koagler, jo mindre væske behøves
    • Efter prostatektomi kan det være nødvendig med et skyllevolumen på 5-10 liter de første 12 timer, hvilket kan reduceres til 3-5 liter de følgende 12-18 timer

Blæreskylning - intermitterende

  • Intermitterende blæreskylning med steril væske har til formål, at
    • Fjernelse af sediment og/eller blodkoagler
    • Rengøre et tilstoppet kateter
    • Gøre det mulig at tilføre medicin direkte ind i blæren
  • Ca. 50 % af kateteriserede patienter er udsat for potentielt blokerende udfældninger
  • Nytten af blæreskylninger ved langvarigt kateterbrug er omstridt

Udstyr

  • Sterile handsker
  • Pakning med sterile kompresser, tamponer og pincetter
  • Steril normal saltopløsning
  • Steril skyllevæske med temperatur 37oC, almindeligvis saltvand
  • Steril 50 ml blæreskylningssprøjte
  • To sterile skåle/bakker
  • Steril drænagepose
  • Stor steril skål til den returnerede skyllevæske

Procedure

  • Forberedelser
    • Placer patienten i hensigtsmæssig position
    • Vask hænderne og arranger udstyret
    • Kobl drænageposen fra og fjern posen for at undgå opadstigende infektion
    • Rengør enden på kateteret med antiseptisk opløsning ved hjælp af pincet eller med steril handske på
    • Placer en steril skål/bakke under kateteret til at opsamle skyllevæske
  • Skylning
    • Fyld blæresprøjten med skyllevæske som er hældt ud i en steril skål
    • Fjern klemmen fra kateteret og pres langsomt væsken ind i blæren
    • Lad væsken løbe ud i det sterile bækken
    • Gentag skylningerne til aftalt volumen
    • Påsæt ordinær drænagepose
  • Vurder skyllevæskens volumen, farve, konsistens

Risiko ved blærekateterisering

  • Bakteriuri
    • Ved enhver uretralkateterisering er der risiko for bakteriuri
    • Jo længere tid et uretralkateter ligger, jo større er risikoen herfor. KAD vil ofte være koloniseret med bakterier allerede efter få døgn
  • Urethralæsion
    • Læsionen kan senere lede til dannelse af fibrøs striktur
    • Kateteret kan komme på "afveje" - via falsa
    • Langtidsanlagte katetre kan "inkrustrere" pga. kalkaflejringer med risiko for katetertilstopning, samt urethralæsion ved seponering og forårsage bakteriæmi
    Dislokation af ballonen
    • Ballonen ligger i urethra
    • Dette kan ske under oplægning og skift af kateter, men også ved erektion eller ved kraftige blærekontraktioner
    • Tilstanden kan give stærke smerter

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen