Suprapubisk kateter, anlæggelse

Basisoplysninger¹

• Det suprapubiske blærekateter kaldes populært for et topkateter 
• Det anlægges gennem huden ca. 5 cm over symfysen
• Hos nogle patienter kan en infravesikal obstruktion være så udtalt, at det er vanskeligt eller umuligt at anlægge et transuretralt blærekateter
• Ved akut urinretention og blære til navleniveau er anlæggelsen uproblematisk, og patienten kan aflastes under et aftalt afklemningsregime, således at genvunden spontan vandladning sikres inden kateterseponering
• Suprapubisk kateter anvendes også ved mistanke om urethratraumer og ved bækkentraumer, hvor anlæggelse af transurethralt kateter er kontraindiceret
• Ved behov for permanent/langtidsbehandling med blærekateter giver det ofte bedre livskvalitet at have urinafledningen suprapubisk og derved undgå slanger igennem urethra og i vulvaområdet²

Indikationer

• Akut og kronisk urinretention
• Urethratraumer
• Diuresemåling
  • F.eks. postoperativt eller ved intensiv monitorering
• Invaliderende urininkontinens
  • Kan i sjældne tilfælde være aktuelt som sidste udvej

Kontraindikationer

• Øget blødningsrisiko
  • Antikoagulationsbehandling bør pauseres
• Blæretumor
  • Der er risiko for implantation af tumorceller i indstikskanalen
• Relative kontraindikationer
  • Tidligere nedre laparotomi med risiko for adhærent tarm
  • Lille blærekapacitet (< 100-150 ml)
  • Tilstande som stor ovariecyste og ascites kan “snyde” automatiske målere af blærevolumen og foranledige fejlanlagte katetre
  • Ultralydsvejledt eller cystoskopisk vejledt anlæggelse anbefales ved sådanne tilstande eller ved tvivl

Patientforberedelse

• Patienten informeres om
  • baggrunden for kateteranlæggelsen
  • proceduren
  • forholdsregler i forbindelse med pleje og komplikationer
• Evt. antikoagulationsbehandling bør pauseres og INR skal være <1,5

Udstyr

• Sterilt suprapubisk katetersæt
  • Engangs-trokar
  • Standard kateterstørrelse til en voksen person er Ch 12-16
  • Da kateteret som regel skal ligge nogen tid anbefales silikonekateter
• Spidst knivblad
• 10 ml sprøjte med infiltrationsanalgetika og lang 18 G kanyle
• Desinfektionsmiddel, steril gaze
• Kateterpose
• Forbinding

Proceduren

• Blæren bør indeholde mindst 150 ml. Den perkuteres ud eller visualiseres ved hjælp af ultralyd
• Indstiksstedet vælges. Standard er to fingerbredder over symfysen i midtlinjen
• Infiltrationsanæstesi lægges fra hud til blærevæg svarende til punkturkanalen. Blæren punkteres, og urin aspireres for at kontrollere, at lokalisationen er korrekt. Punkturretningen i forhold til huden er lidt proksimalt i retning af navlen
• Lille hudincision med kniv
• Med en trokar ilagt kateter gennemstikkes abdominal- og blærevæg. Der må forventes nogen modstand sv.t. fascien og blærevæggen
• Når trokaren når gennem blærevæggen og urinen strømmer ud, skubbes kateteret ind i blæren. Efter trokaren er trukket lidt baglæns fyldes en evt. ballon med 5 ml vand eller glycin. Herefter fjernes trokaren
• Hvis det drejer sig om et ballonkateter, trækkes det an mod bugvæggen og det er som regel ikke nødvendigt at fiksere disse katetre med sutur 
• Kateterpose eller ventil tilsluttes
• Forbinding påsættes

Efterfølgende kontrol

• Tjek at kateteret fungerer
• Ved rigelig blødning fra stikkanalen eller kraftig hæmaturi, bør patienten observeres
• Kateteret bør
  • regelmæssigt tilses af sundhedspersonale, f.eks. hjemmesygeplejerske
  • skiftes mindst hver 12. uge, afhængig af graden af inkrustationer og evt. kateterproblemer
    • ved skift anvendes som standard et almindeligt silikoneballonkateter
• Efter 1-2 uger er der dannet en kanal, som efterhånden fibroserer. Kateterskift foregår ved, at det gamle kateter fjernes og et nyt derpå føres ind efter vask af huden og anlæggelse af lidt gel i kanalen
• Hvis et kateter ved et uheld glider ud, bør et nyt kateter sættes ind så hurtigt som muligt. Jo længere tid man venter, jo større problemer kan der være ved genanlæggelse, da lagene i kanalen forskyder sig. Erfaringsmæssigt lukker kanalen for praktiske formål sig i løbet af få timer

Komplikationer

• Transfusionskrævende blødning og/eller blæretamponade
  • Ses i op til 4 % af tilfældene
• Læsion af nærliggende organer
  • Tarmperforation er rapporteret i 0,3 % af tilfældene
  • Risikoen reduceres ved ultralydsvejledt anlæggelse
• Infektioner i hud og subcutis
  • Cellulit og absces kan forekomme
• Fejlplacering
  • Ballonen kan ligge udenfor blæren, hvilket medfører dårlig eller helt manglende funktion
• Trokaren kan under anlæggelsen overskære kateteret
  • Kan ske ved træk på kateteret, inden trokaren fjernes
• Langvarig kateterisering disponerer til urinvejsinfektioner, inkrustrationer og blæresten
  • Blæresten kan lave hul på ballonen, så kateteret glider ud. Glider kateteret ud flere gange, bør denne mulighed mistænkes
  • Behandlingskrævende urinvejsinfektioner forekommer sjældnere hos patienter med suprapubisk end med transuretralt kateter
  • Især hos langtidskateteriserede patienter bør kun symptomatiske urinvejsinfektion behandles