Lægehåndbogen

Alfa1-antitrypsin, genetisk undersøgelse

Nete Hornung

speciallæge

Resumé 1,2,3

  • Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig proteindefekt, som disponerer til leversygdom hos nyfødte og voksne og til udvikling af emfysem hos voksne, især rygere
  • Genetisk udredning for alfa1-antitrypsinmangel er overvejende indiceret, hvis der er påvist et lavt niveau i blodet af alfa-1-antitrypsin, eller hvis der er behov for familieudredning

Definition

  • Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig proteindefek
  • 95 % af tilfælde af alfa-1 antitrypsin mangel kan forklares ved to hyppige mutationer: PI Z (E366K) og PI S (E288V) på genet SERPINA1
  • Genet SERPINA1 (serpin alfa1) findes på kromosom 14

Om alfa1-antitrypsinmangel

Synonymer

  • SERPINA1 (serpin alfa1), SERPINA1-gen;DNA 

Indikationer

  • Lavt niveau af alfa-1-antrypsin i blodet
  • Mistanke om genetisk betinget alfa1-antitrypsinmangel
  • Personer hvis nære slægtninge er kendt med alfa-1-antitrypsin-mangel
  • Pt < 50 med KOL
  • KOL hos personer, der ikke har røget
  • Panlobulært emfysem med underlaps prædominans
  • Bronchiectasier
  • Astma, der er vanskelige at behandle
  • Leversygdom uden kendt årsag

Fortolkninger

  • Det er især Pi ZZ genotypen (homozygoti for p.E342K), der er forbundet med lave plasmakoncentrationer af AAT og udvikling af svær emfysem sygdom
  • Personer som heterozygote for mutationen (Pi MZ eller Pi SZ) har let til moderat øget risiko for at udvikle emfysem, især hvis de ryger
  • Personer med PiMM har ikke øget risiko for udvikling af emfysem
  • Afhængigt af analysested kan der være forskellige fremgangsmåder ved resultater, som ikke harmonerer med koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod. Kontakt derfor udførende laboratorium i de situationer. Det kan fx. skyldes at det drejer sig om en sjælden mutation, som ikke udføres i standardundersøgelsen for varianter i SERPINA1 genet,

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • ingen kendte

Fysiologi og biokemi

  • Der findes over 120 forskellige varianter af mutationer på genet SERPINA1, hvoraf størstedelen er uden biologisk eller klinisk betydning
  • Z varianten medfører, at AAT akkumulerer i det endoplasmatiske retikulum i leveren, hvilket kan føre til kronisk leversygdom
  • Den klinisk relevante genetiske undersøgelse kan udføres på to måder4
    • Man kan foretage en elektroforese (isoelektrisk fokusering) af AAT i en plasmaprøve og finde følgende proteinfænotyper/genotyper5
      • Pi MM
      • Pi MS
      • Pi SS
      • Pi MZ
      • Pi SZ
      • Pi ZZ
    • Det er kun Pi ZZ typen, der er forbundet med markant øget risiko for at udvikle klinisk betydende alfa1-antitrypsinmangel.
    • Man kan derfor lave en DNA-undersøgelse for den mutation i SERPINA1, der er årsagen (en såkaldt missense-mutation, der kaldes p.E342K), for at se om patienten er homozygot for denne. Afhængig af den kliniske problemstilling og familieanamnesen, kan DNA-undersøgelsen udvides til at omfatte andre mutationer

Prøvetagning

  • Veneblod i et EDTA-rør
  • Eventuelt EDTA- eller citratstabiliseret kapillærblod
  • Prøvematerialet er holdbart i 4 døgn ved stuetemperatur og 7 døgn ved 4oC

Referenceintervaller

  • PiMM er den hyppigst forekommende og normale genotype
  • Referencen har hverken S- eller Z-varianten (er vildtype for begge variater)

NPU-koder og -navne

  • NPU19170

Navne

  • Kort helterm
    • DNA(spec.)-SERPINA1-gen; sekv.var. = ?
  • Brugsnavn
    • SERPINA1-gen;DNA
 
 
 

Kilder

Referencer

  1. Greene CM, Marciniak SJ, Teckman J, Ferrarotti I, Brantly ML, Lomas DA, Stoller JK, McElvaney NG. α1-Antitrypsin deficiency. Nat Rev Dis Primers. 2016; 2.; 16051. Vis kilde
  2. Alfa1-antitrypsin, genetisk undersøgelse. Vis kilde
  3. UfL: Alfa-1-antrypsinmangel. Vis kilde
  4. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2012.
  5. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen