Faktor V Leiden

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Faktor V Leiden (FVL) er en punktmutation af faktor V
  • FV Leiden mutation nedarves autosomalt dominant
  • Faktor V mutationen er hyppig. Omkring 6,6 % i den danske normalbefolkning har ændringen
  • Faktor V mutationen er forbundet med øget risiko for venøse tromboser, især hos homozygote eller pseudo-homozygote FVL-muterede individer
  • Mange bærere af mutationen vil dog aldrig udvikle en venøs trombose (VTE)
  • Indgår i trombofili udredning, se DSTHs tromobofili retningslinje

Definition

  • Faktor V Leiden (FV Leiden) er en specifik genetisk ændring i koagulationsfaktor V genet
  • Heterozygote har omkring 2 x forøget risiko for venøs trombose ved førstegangs-VTE
  • Homozygote har omkring 7 x forøget risiko for venøs trombose ved førstegangs-VTE
  • Risiko forøgelsen for recidiv er lav, se DSTHs retningslinje
  • Resultatet af undersøgelse for FV Leiden kan være enten
    • normalt (to normale alleler)
    • heterozygot (et normalt og et abnormt allel) eller
    • homozygot (to abnorme alleler)

Synonymer

  • Faktor V Leiden variant, Koagulationsfaktor V Leiden mutation, Thrombophilia due to deficiency of cofactor for activated protein c, Leiden type [f5, arg506gln, 1691g-a]

Indikationer1,2

  • Mistanke om FV Leiden mutation
    • Spontan venøs trombose/lungeemboli før 50-års alderen
    • Gentagne spontane venøse tromboser
    • Tromboser med usædvanlig lokalisation f.eks. arm-, nyre-, cerebral- eller mesenterialvener
    • Familiær ophobning af trombosetilfælde
    • Gentagne spontane sene aborter
  • Nogle centre anbefaler at undersøge alle 1. gradsslægtninge til person med kendt FV Leiden mutation
    • det anbefales at piger testes ved 12 års alderen
  • Kvinder, der er bærere af FV Leiden mutation, bør risikovurderes ved ønske om graviditet. I risikovurderingen indgår FV Leiden mutationen som et af flere risikoelementer. Se også nedenfor om opfølgning på abnorme prøver
  • Der er ikke indikation for at screene unge piger, som ønsker p-piller, hvis familieanamnesen for trombofili er negativ

Fortolkninger

  • Se afsnittene om definition og opfølgning på abnorme prøvesvar

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Ikke relevant. 

Biokemisk baggrund

  • Aktiveret Protein C (aPC) bundet til protein S nedbryder under normale omstændigheder aktiveret koagulationsfaktor V (Va) og aktiveret koagulationsfaktor VIII (VIIIa)
  • Ved en genetisk ændring i koagulationsfaktor V i form af en punktmutation i nucleotid position 1691, ændres guanin til adenin. Det medfører en aminosyreændring fra arginin til glutamin i position 506 ( 1691g-a/Arg506 Gln). Denne mutation/polymorfi hindrer Va i at blive inaktiveret af aPC
  • FV Leiden mutation nedarves autosomalt dominant
    • Op mod 25 % af patienterne med dyb venetrombose er heterozygote for FV Leiden mutation
  • FV Leiden mutation kan forekomme sammen med andre tromboserelaterede mutationer

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • EDTA eller heparinblod
  • Indgår i trombofiliudredningen sammen med f.eks. protein Cprotein SantitrombinLupus-antikoagulans, beta2 glycoprotein
  • Trombofiliudredningen som helhed bør ikke foregå i den akutte fase. Udredningen bør vente 2-3 måneder og helst foregå i en situation, hvor patienten er ude af antikoagulansbehandling (min. 2 uger). Kan foregå under dække af lavmolekylært heparin. DNA undersøgelser er uafhængige af tidspunkt og pågående behandling

Referenceintervaller

  • 1691G/G / 506Arg/Arg

NPU-koder og -navne

  • NPU19270

Navne

  • Langt navn
    • DNA(spec.)—F5-gen(MIM612309.0001); entitisk antal(0 1 2) = ?
  • Kort navn
    • F5-gen

Test

  • DNA isoleres fra de hvide blodlegemer
  • Den region af faktor V genet, som ønskes undersøgt, amplificeres ved hjælp af PCR teknik (polymerasekædereaktion)
  • Det amplificerede DNA analyseres, og de allelspecifikke nukleotidsekvenser identificeres

Opfølgning på abnorme prøvesvar

  • Patienter med FV Leiden mutation i heterozygot form, som har haft et eller flere trombosetilfælde, vurderes individuelt mht. AK behandling
  • Kvinder med høj VTE-risiko anbefales brug af kontraception uden østrogener som f.eks hormonspiral eller gestagenpræparater (minipiller)
  • Kvinder med svag familiær disposition til VTE, men hvor der er påvist en arvelig trombofili, frarådes ligeledes brug af østrogenholdig kontraception
  • Kvinder frarådes brug hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen
  • Patienter med FV Leiden mutation i homozygot form eller heterozygot form i kombination med andre trombogene mutationer, som har haft et eller flere trombosetilfælde tilrådes længerevarende/livslang AK behandling
  • Patienter med påvist FV Leiden mutation i heterozygot form, som ikke har haft trombosetilfælde, tilrådes ingen profylaktisk behandling, ej heller under graviditet og puerperium med mindre andre forhold taler for behandling
  • Ved påvist FV Leiden anbefaler nogle centre familieudredning
    • Piger, som i denne forbindelse får påvist FV Leiden, rådgives om øget risiko i forbindelse med p-piller
    • Risiko vil afhænge af familieanamnesen og pigens øvrige risikoprofil for venøse tromboser
  • Ved behov for yderligere vejledning kan det regionale trombosecenter konsulteres
  • Lægehåndbogens artikel om trombofili

Kilder

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen