Patientforberedelse, prøvetagning og prøvehåndtering

Præanalytiske forhold^1,2,3

• Alt hvad der foregår, før et prøvemateriale når frem til analyse på et laboratorium, kan have en væsentlig indflydelse på kvaliteten af hele processen, inklusiv fortolkningen af resultatet
• Der kan forekomme deciderede fejl⁴, fx:
  • Patienter forveksles eller prøver ombyttes
  • Prøven bliver taget eller håndteret på en måde, så den er uegnet til en analyse. Hæmolyse er den hyppigste fejl (52 %), efterfulgt af manglende fyldning (17 %), forkerte glas (12 %), størkning af materialet (8 %) og blandet (11 %)
  • Der tages et forkert prøvemateriale til en analyse, fx serum hvor det skulle have været plasma
  • Prøven når ikke frem til laboratoriet
• Præanalytiske forhold kan medføre større eller mindre variationer i et analyseresultat, fx afhængigt af:
  • Om patienten er fastende eller ej
  • Om patienten er ambulant eller sengeliggende
  • Tidspunktet for prøvetagningen
  • Kvaliteten af prøvetagningen
• Effekterne kan i værste fald være alvorlige utilsigtede hændelser. De er dog oftere årsager til unødvendige ekstra prøvetagninger, forsinkelser og fejlfortolkninger af resultater
• Det følgende er ikke en komplet redegørelse for emnet, men en omtale af forhold, som ofte giver anledning til spørgsmål og problemer

Patientforberedelse

Faste, motion, alkohol, rygning og medicin

• Nogle analyser kræver, at patienten er fastende, hvilket fx markeres med præfikset ’fPt’ i navnet på analysen. Fra nordisk side anbefales det at følge anbefalingerne fra en europæisk arbejdsgruppe ^5,2
• Anbefalingerne er
  • 12 timers faste
  • Prøvetagning mellem kl. 7 og kl. 9 om morgenen
  • Vand er tilladt i hele fasteperioden, dog bør det undgås at drikke nævneværdigt i en time før prøvetagning
  • Kaffe, te, energidrikke, tyggegummi og rygning bør undlades før prøvetagning
  • Undgå alkohol og hård fysisk aktivitet i 24 timer før prøvetagning
• Disse retningslinjer kan imidlertid give praktiske udfordringer, og en mere pragmatisk tilgang kan nogle gange være nødvendig. Her bør man som minimum følge nedenstående anbefalinger
  • Patienten skal undgå store, fedtrige måltider, kraftig fysisk aktivitet (fx lange løbeture) og indtagelse af mere end 2 genstande dagen før en prøvetagning
  • Hvis patienten skal være fastende, må der ikke spises eller drikkes noget i 8-10 timer før undersøgelsen, bortset fra 1-2 glas vand
  • Patienten bør bevæge sig mindst muligt i timerne op til prøvetagningen, og bør også lade være med at ryge
  • Patienten må gerne tage en eventuel morgenmedicin, dog ikke den medicin, hvor der skal udtages prøver til koncentrationsbestemmelse
• I følge Sandbjerg guideline om gestationel diabetes mellitus anbefales 8 timers faste for gravide til Oral Glukose Tolerance Test (OGTT)    

Hvile og stilling

• Ambulante patienter bør ideelt set sidde og hvile mindst 15 minutter inden en blodprøvetagning, da mange referenceintervaller er baseret på undersøgelser, hvor deltagerne gjorde netop det
• Det sker sjældent i daglig praksis, især ikke på hospitalslaboratorier, hvor man stræber efter at få mange patienter serviceret hurtigst muligt
• Skift fra en liggende til en siddende eller en stående stilling reducerer en voksen persons blodvolumen med omkring 10 % på grund af udfiltrering af vand fra kapillærnettet. Det sker i løbet af 10 minutter; dvs. at man vil se stigninger i koncentrationerne af alle ikke-filtrerbare komponenter
• Det omvendte ses ved skift fra stående til liggende stilling, men tager omkring 30 minutter
• Ved påbegyndelsen af et længerevarende sengeleje reduceres plasma- og ekstracellulærvæsken med op til 10 % inden for de første 4 døgn, hvorefter der ofte optræder væskeretention

Tidspunkt for prøvetagningen

• Mange biokemiske variable udviser døgnvariation, bl.a. som følge af variationer i fødeindtagelse og fysisk aktivitetsniveau⁶
• Mange referenceintervaller er baseret på undersøgelser, hvor prøvetagningen foregik om morgenen eller om formiddagen. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at få "unormale resultater", hvis prøver tages på andre tidspunkter af døgnet

Særlig patientforberedelse (specialanalyser)

• Der findes en række analyser, som kræver særlig forberedelse og/eller aktiv deltagelse af patienten
• Det vil oftest fremgå af laboratoriets informationsmateriale (analysefortegnelse). Mange laboratorier vil også have særlige patientvejledninger til formålet

Prøvetagning og prøvehåndtering

• Mange prøver til biokemiske analyser tages og håndteres af sundhedsfagligt personale uden laboratorieerfaring
• Det anbefales, at al personale, der har opgaver med prøvetagninger etc., får et 2-3 timers praktisk orienteret kursus i diverse procedurer
• De fleste biokemiske laboratorier i Danmark kan tilbyde sådanne kurser, både for praksisansat personale og hospitalspersonale. Indholdet kan omfatte en gennemgang og øvelser af procedurer for:
  • Personidentifikation
  • Valg og mærkning af prøvetagningsrør og –beholdere
  • Rækkefølge af fyldning, hvis der skal tages flere blodprøver
  • Vene- og kapillærblodprøvetagning (tilstrækkelig fyldning, undgå hæmolyse)
  • Centrifugering og afpipettering af blodprøver
  • Håndtering af urinprøver
  • Opbevaring, pakning og forsendelse af prøvemateriale
  • God laboratoriehygiejne, herunder forebyggelse af stikskader
  • Særlige forhold af betydning for samarbejdet med det lokale laboratorium
• Mange laboratorier kan også tilbyde kurser i brug af udstyr til point-of-care testing (POCT), som også, hvis det ikke bruges korrekt, kan medføre fejl

Specielle prøvematerialer

• Arterieblodprøvetagning udføres mange steder af læger eller sygeplejersker, og tages på intensivafdelinger almindeligvis fra en arteriekanyle. Laboratorierne har oftest forskrifter for håndteringen af prøver, hvis de skal transporteres  
• Prøver af spinalvæske, pleuravæske, perikardievæske, ledvæske etc. tages typisk af læger. Laboratorierne har oftest forskrifter for de nødvendige mængder og anvendelige rør til diverse analyse, samt for håndteringen af prøverne