Antiglobulin test (tidligere benævnt Coombs test)

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef

Definition1,2

  • Direkte antiglobulin test
    • Påviser antistof bundet direkte til patientens røde blodceller (erytrocytter)
    • Undersøgelsesmateriale: Patientens røde blodceller
    • Metoden anvendes til at skelne immunmedieret hæmolyse fra hæmolyse af andre årsager3
  • Indirekte antiglobulin test
    • Anvendes ved antistofidentifikationer, blodtypebestemmelser og forligelighedsundersøgelser
    • Påviser uventede frie plasmaantistoffer rettet mod bloddonors røde blodceller (erytrocytantistoffer). Antistofferne påvises indirekte ved, at patientens plasma blandes med bloddonors røde blodceller i laboratoriet
    • Undersøgelsesmateriale: Patientens serum/plasma
      • Påviser irregulære blodtypeantistoffer før transfusion
      • Afslører maternelle anti-blodtype antistoffer i graviditet

Normalområde

  • Direkte antiglobulin test: Negativ
  • Indirekte antiglobulin test: Negativ

Aktuelle indikationer

  • Hæmolytisk sygdom hos nyfødte
  • Erhvervet hæmolytisk anæmi
  • Transfusionskomplikation
  • Forligelighedsundersøgelser før transfusion

Prøvetagning

  • 3 ml EDTA blod

Fejlkilder

  • En række medikamenter kan føre til, at testen bliver positiv

Vurdering af prøvesvar

  • Direkte antiglobulin test er positiv - graderes fra 1+ til 4+, kan optræde ved
    • Transfusionskomplikation (indgift af uforligelige røde blodceller), akut eller forsinket
    • Autoimmun hæmolytisk anæmi
    • Cephalotin behandling
    • Medikamenter som alpha-metyldopa, penicillin, insulin
    • Hæmolytisk sygdom hos nyfødte, der skyldes overførte erytrocytantistoffer fra moderen
    • Tilstande, som nævnt nedenfor
  • Direkte antiglobulin test er negativ
    • Ved ikke-autoimmun hæmolytisk anæmi
  • Indirekte antiglobulin test er positiv - graderes fra 1+ til 4+
    • Ved tilstedeværelse af specifikke erytrocytantistoffer, som regel fra tidligere transfusioner eller graviditet
    • Ved tilstedeværelse af antistoffer med ukendt specificitet, som kuldeagglutininer

Foreligger der hæmolyse?

  • Når den direkte antiglobulin test er positiv, er det vigtigt at afgøre, om der er laboratoriemæssige eller kliniske tegn på hæmolyse
  • Hvis der ikke er tegn på hæmolyse, er yderligere undersøgelser ikke påkrævet

Biokemiske fund ved hæmolyse

Tilstande forbundet med positiv direkte antiglobulin test, med eller uden hæmolyse

  • Inden for uger efter transfusion med uforligelige erytrocytter
  • Eksogen immunglobulin tilførsel
  • Nylig hæmatopoietisk stamcelle transplantation
  • Nylig organtransplantation
  • Systemisk lupus erytematosus (SLE)
  • Visse infektioner
  • Visse hæmatologiske tilstande, inklusive lymfoproliferativ sygdom

Tilstande forbundet med negativ direkte antiglobulin test samt hæmolyse

Kilder

Referencer

  1. Kjeldsen L et al. Medicinsk Kompendium, 20. udgave. Hæmolytiske anæmier. København: Munksgaard. 2024.
  2. Loriamini M, Cserti-Gazdewich C, Branch DR. Autoimmune Hemolytic Anemias: Classifications, Pathophysiology, Diagnoses and Management. Int J Mol Sci. 2024; 25.. Vis kilde
  3. Lomas-Francis C, Westhoff CM. Red Cell Antigens and Antibodies. Hematol Oncol Clin North Am. 2022; 36.; 283-291. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen