Antiglobulin test (tidligere benævnt Coombs test)

Definition^1,2

• Direkte antiglobulin test
  • Påviser antistof bundet direkte til patientens røde blodceller (erytrocytter)
  • Undersøgelsesmateriale: Patientens røde blodceller
  • Metoden anvendes til at skelne immunmedieret hæmolyse fra hæmolyse af andre årsager³
• Indirekte antiglobulin test
  • Anvendes ved antistofidentifikationer, blodtypebestemmelser og forligelighedsundersøgelser
  • Påviser uventede frie plasmaantistoffer rettet mod bloddonors røde blodceller (erytrocytantistoffer). Antistofferne påvises indirekte ved, at patientens plasma blandes med bloddonors røde blodceller i laboratoriet
  • Undersøgelsesmateriale: Patientens serum/plasma
    • Påviser irregulære blodtypeantistoffer før transfusion
    • Afslører maternelle anti-blodtype antistoffer i graviditet

Normalområde

• Direkte antiglobulin test: Negativ
• Indirekte antiglobulin test: Negativ

Aktuelle indikationer

• Hæmolytisk sygdom hos nyfødte
• Erhvervet hæmolytisk anæmi
• Transfusionskomplikation
• Forligelighedsundersøgelser før transfusion

Prøvetagning

• 3 ml EDTA blod

Fejlkilder

• En række medikamenter kan føre til, at testen bliver positiv

Vurdering af prøvesvar

• Direkte antiglobulin test er positiv - graderes fra 1+ til 4+, kan optræde ved
  • Transfusionskomplikation (indgift af uforligelige røde blodceller), akut eller forsinket
  • Autoimmun hæmolytisk anæmi
  • Cephalotin behandling
  • Medikamenter som alpha-metyldopa, penicillin, insulin
  • Hæmolytisk sygdom hos nyfødte, der skyldes overførte erytrocytantistoffer fra moderen
  • Tilstande, som nævnt nedenfor
• Direkte antiglobulin test er negativ
  • Ved ikke-autoimmun hæmolytisk anæmi
• Indirekte antiglobulin test er positiv - graderes fra 1+ til 4+
  • Ved tilstedeværelse af specifikke erytrocytantistoffer, som regel fra tidligere transfusioner eller graviditet
  • Ved tilstedeværelse af antistoffer med ukendt specificitet, som kuldeagglutininer

Foreligger der hæmolyse?

• Når den direkte antiglobulin test er positiv, er det vigtigt at afgøre, om der er laboratoriemæssige eller kliniske tegn på hæmolyse
• Hvis der ikke er tegn på hæmolyse, er yderligere undersøgelser ikke påkrævet

Biokemiske fund ved hæmolyse

• Hæmoglobinuri
• Forhøjet
  • Antal retikulocytter 
  • LDH
  • Ukonjugeret bilirubin
  • Frit Hb
• Nedsat
  • Hb
  • Haptoglobin

Tilstande forbundet med positiv direkte antiglobulin test, med eller uden hæmolyse

• Inden for uger efter transfusion med uforligelige erytrocytter
• Eksogen immunglobulin tilførsel
• Nylig hæmatopoietisk stamcelle transplantation
• Nylig organtransplantation
• Systemisk lupus erytematosus (SLE)
• Visse infektioner
• Visse hæmatologiske tilstande, inklusive lymfoproliferativ sygdom

Tilstande forbundet med negativ direkte antiglobulin test samt hæmolyse

• Mikroangiopatiske hæmolytiske anæmier (trombotisk trombocytopenisk purpura, dissemineret intravaskulær koagulation)
• Hypersplenisme
• Leversygdom
• Hæmoglobinopatier (seglcelleanæmi, thalassæmi)
• Erytrocyt membranopatier (sfærocytose)
• Mangel på erytrocytenzymer (G-6-PD mangel, pyruvat kinase mangel)
• Infektionssygdomme (Clostridium difficile)
• Erytrocyt-traume (mekanisk hjerteklap)