BAC-test eller forligelighedstest

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef

Definition1,23

Undersøgelser for forligelighed mellem bloddonor og modtager af erytrocytter foretages som udgangspunkt ved en indirekte test kaldet BAC-testen (Blodtypekontrol Antistofscreentest Computerkontrol). Giver BAC-testen et ugyldigt resultat, gås videre med den direkte forligelighedstest.

  • BAC testen er en konfirmation af patientens AB0 type, og på samme blodprøve undersøges for irregulære erytrocytantistoffer. Sidstnævnte udføres ved at blande patientens plasma med en række nøje udvalgte test-erytrocytter. Testen fungerer som identitetskontrol (AB0 typen), og den påviser uønskede antistoffer i patientens plasma rettet mod antigener på visse donorers erytrocytter
  • Forligelighedstesten udføres ved at blande en udvalgt bloddonors erytrocytter med patientens (modtagerens) plasma

Normalområde

  • I ca. 95 % af tilfældene er BAC testen gyldig: AB0 kontrollen er i orden, og der påvises ikke irregulære erytrocytantistoffer
  • Forligelighed foreligger, når modtageren ikke har påviselige antistoffer mod donors erytrocytter 
    • Ingen celle-agglutination eller hæmolyse

Aktuelle indikationer

  • Forberedelse til blodtransfusion med erytrocytter. En gyldig BAC -test har 4 dages gyldighed, hvorefter den hos transfusionskrævende patienter skal fornys pga. risiko for nyopståede antistoffer

Prøvetagning

  • 3 ml EDTA blod

Vurdering af unormalt prøvesvar

  • En ugyldig BAC-test som følge af tilstedeværende irregulære erytrocytantistoffer kræver forligelighedstest, hver gang patienten skal transfunderes med erytrocytter
  • Uforligelighed betyder, at der i patientens plasma findes antistoffer mod donors erytrocytter
  • En transfusions-komplikation vil sandsynligvis indtræde, hvis de uforligelige erytrocytter transfunderes

Opfølgning af unormalt prøvesvar

Transfusions-reaktion

  • Hvis en transfusions-komplikation mistænkes, skal transfusionen stoppes straks
  • Typiske symptomer på en transfusions-reaktion er
    • Feber og kulderystelser
    • Smerter i bryst, mave eller flanke
    • Hypotension eller hypertension
    • Kvalme
    • Dyspnø
    • Shock 
    • Oliguri
    • Varmefølelse langs venen som transfusionen foregår i
    • Ansigtsrødme
    • Hæmoglobinuri
    • Koagulationsforstyrrelser
    • Anæmi
    • Allergiske reaktioner som nældefeber
    • Anafylaksi 

Kilder

Referencer

  1. Kjeldsen L, et al. Medicinsk Kompendium, 20. udgave. Transfusionsmedicin - blodkomponenter og blodtransfusion. København: Munksgaard. 2024.
  2. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi - Transfusionsmedicinske Standarder. Vis kilde
  3. Lomas-Francis C, Westhoff CM. Red Cell Antigens and Antibodies. Hematol Oncol Clin North Am. 2022; 36.; 283-291. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen