Lægehåndbogen

Lupus antikoagulant

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Lupus Antikoagulans (LA) er antistoffer, der binder fosfolipider og proteiner i cellemembraner
    • Antistofferne binder protrombin og øger kløvningen til det aktive trombin
  • LA er derfor associeret med øget risiko for venøse og arterielle tromboser og med recidiverende aborter
  • Påvisning af LA er et af laboratoriekriterierne for antifosfolipid syndrom
    • Skal være påvist 2 gange med mindst 12 ugers interval, for at udelukke kortvarig tilstedeværelse af LA induceret af infektion eller medikament
  • Bør vurderes sammen med resultater på anticardiolipin antistoffer og/eller Anti-β2 glykoprotein I antistof
  • Findes hos ca. 30 % af patienterne med systemisk lupus erytematosus

Definition

  • Lupus antikoagulans er antistoffer, der binder fosfolipider og proteiner i cellemembranen. Kaldes fosfolipidantistoffer
  • Lupus antikoagulans forlænger koagulationstiden (APTT og tilsvarende test) in vitro (heraf navnet)
  • Navnet Lupus anticoagulans er misvisende, da antistofferne oftest er protrombotiske i patienten

Synonymer

  •  Lupus antikoagulans, LA 

Indikationer1,2

Analysen bør ikke udføres rutinemæssigt  
  • Uforklaret venøs eller arteriel trombose, især hos yngre patienter
  • Mistanke om erhvervet trombofili
  • Recidiverende aborter før uge 10, intrauterin fosterdød eller væksthæmning, præterm fødsel (før uge 34), præeklampsi
  • Indgår i de diagnostiske kriterier for antifosfolipid syndrom 
    • Skal være påvist 2 gange med 12 ugers interval
    • Rekvireres almindeligvis sammen med anticardiolipin antistoffer og/eller Anti-β2 glykoprotein I antistof
  • Vurdering af tromboserisiko hos patienter med systemisk lupus erytematosus

Fortolkninger3,2

  • Påvisning af LA er et af laboratoriekriterierne for antifosfolipid syndrom. Skal være påvist 2 gange med mindst 12 ugers interval, for at udelukke kortvarig tilstedeværelse af LA induceret af infektion eller medikament
  • Bør vurderes sammen med resultater på andre fosfolipidantistoffer som anticardiolipin antistoffer og/eller Anti-β2 glykoprotein I antistof
  • Findes hos ca. 30 % af patienterne med systemisk lupus erytematosus
  • Resultater skal fortolkes med nedenstående fejlkilder in mente

Fejlkilder (og kilder til normal variation)4

  • AK-behandling med vitamin K-antagonister, hepariner (også lavmolekylære hepariner) og direkte orale antikoagulantia (DOAK) interferer med analysemetoden og kan resultere i både falsk positiv og falsk negativt resultat. Konferer med klinisk biokemisk afd.
  • Prøven kan ikke tages under pågående antikoagulationsbehandling
  • Ved akutte events i forbindelse med prøvetagningen kan akut fase reaktanter (FVIII og CRP) give falsk-negative/falsk-positive resultater
  • Graviditet kan resultere i falsk-positive/falsk-negative resultater og bør fortolkes forsigtigt. Bør gentages post partum mindst efter 6 uger og helst efter 3 måneder

Fysiologi og biokemi

  • Lupus antikoagulans er et uspecifikt fosfolipid antistof, som betegner en forlængelse af koagulationstiden som
    • normaliseres ved tilsætning af fosfolipd og
    • ikke skyldes mangel på koagulationsfaktorer eller AK-behandling2

  • Påvisning af lupus antikoagulant bør detekteres efter internationale retningslinjer i et to-test system (diluted Russell's viper venom tid og activated partial thromboplastin tid [aPTT]3

  • LA anses for at være positiv, når den kvantitativt overstiger 99-percentilen for raske personer og svares derfor typisk dikotomt (påvist/ikke påvist) 2
  • Antistofferne binder til protrombin, og øger dermed kløvningen til det aktive trombin med øget trombosetendens
  • Ætiologi er ukendt, men er associeret til
    • en lang række sygdomme (autoimmune lidelser, cancer, infektioner, non-maligne hæmatologiske sygdomme)
    • Medicinudløst (eksempelvis Phenytoin, Hydralazin, Chlorpromazine, Procainamide)

Prøvetagning2

  • Citrat-plasma (citratrør, lyseblå prop)
  • Skal centrifugeres indenfor en time efter prøvetagning og kan derfor ikke tages i praksis 
  • Patienten bør IKKE være i AK-behandling, og der bør være normal INR
  • For at beskytte mod trombose kan pausering ske under dække af lavmolekylært heparin, der har en kort halveringstid, og hvor dosering kan koordineres i forhold til prøvetagning
  • DOAK kræver 2-3 døgns pause, før de er elimineret (ved normal nyrefunktion)
  • I forbindelse med tromboser og udredning af disse skal prøven tages før AK-behandling påbegyndes, eller efter at AK- behandling har været seponeret i 3 uger
  • Hvis pausering ikke er hensigtsmæssig, kan man i samarbejde med det udførende laboratorium udføre analysen under pågående AK-behandling, og få hjælp til fortolkning af udførende laboratorium
  • Prøvetagning på ambulante patienter foretages i ambulatoriet på klinisk biokemisk afdeling

Referenceintervaller

  • Svar afgives som Negativ eller Positiv

NPU-koder og -navne

  • NPU02616
  • NPU22255
  • NPU02616

Navne

  • Kort helterm
    • NPU02616 P—Lupus antikoagulans; arb.k.(proc.) = ?
    • NPU22255 P—Koagulation, russelaktivase X-induceret; rel.tid(uden/med phospholipid-inkub.; proc.) = ?
    • NPU02616 P—Lupus antikoagulans; arb.k.(proc.) = ?
  • Brugsnavn
    • Lupus antikoagulans;P 
    • Lupus antikoagulans (LA1/LA2);P
    • Lupus antikoagulans;P

Vurdering af unormalt prøvesvar

  • Positiv test er associeret med øget risiko for arterielle og venøse tromboser, og med tromboserelaterede komplikationer i svangerskab
  • Ca. 30 % af patienter med systemisk lupus erytematosus udvikler lupus antikoagulant og derved øget risiko for tromboser

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • Specialistopgave
  • Hvis der påvises abnormt niveau af LA, skal analysen gentages mindst 12 uger efter første måling for at vurdere, om antistoffet er persisterende til stede2
  • Aktuelt med antitrombotisk medikamentel behandling
  • Kræver behandling og nøje opfølgning under svangerskab
  • Infektioner og enkelte lægemidler kan give forbigående positiv test
  • På grund af mangelfuld standardisering bør blodprøver tages og analyseres det samme sted i hele udredningsforløbet

Kilder

Referencer

  1. Retningslinje om udredning for Trombofili, DSTH 2020. Vis kilde
  2. Statusartikel: Antifosfolipidantistoffer og antifosfolipidsyndrom. Vis kilde
  3. Devreese KMJ, Bertolaccini ML, Branch DW, de Laat B, Erkan D, Favaloro EJ, Pengo V, Ortel TL, Wahl D, Cohen H. An update on laboratory detection and interpretation of antiphospholipid antibodies for diagnosis of antiphospholipid syndrome: guidance from the ISTH-SSC Subcommittee on Lupus Anticoagulant/Antiphospholipid Antibodies. J Thromb Haemost. 2025; 23.; 731-744. Vis kilde
  4. Barbhaiya M, Zuily S, Naden R, Hendry A, Manneville F, Amigo MC, Amoura Z, Andrade D, Andreoli L, Artim-Esen B, Atsumi T, Avcin T, Belmont HM, Bertolaccini ML, Branch DW, Carvalheiras G, Casini A, Cervera R, Cohen H, Costedoat-Chalumeau N, Crowther M, de Jesus G, Delluc A, Desai S, De Sancho M, Devreese KM, Diz-Kucukkaya R, Duarte-Garcia A, Frances C, Garcia D, Gris JC, Jordan N, Leaf RK, Kello N, Knight JS, Laskin C, Lee AI, Legault K, Levine SR, Levy RA, Limper M, Lockshin MD, Mayer-Pickel K, Musial J, Meroni PL, Orsolini G, Ortel TL, Pengo V, Petri M, Pons-Estel G, Gomez-Puerta JA, Raimboug Q, Roubey R, Sanna G, Seshan SV, Sciascia S, Tektonidou MG, Tincani A, Wahl D, Willis R, Yelnik C, Zuily C, Guillemin F, Costenbader K, Erkan D, ACR/EULAR APS Classification Criteria Collaborators. The 2023 ACR/EULAR Antiphospholipid Syndrome Classification Criteria. Arthritis Rheumatol. 2023; 75.; 1687-1702. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen