Fagmedarbejdere
Mikrobiologisk prøvetagning - en oversigt
Optimal mikrobiologisk diagnostik forudsætter optimalt prøvemateriale. Kvaliteten af det modtagne prøvemateriale påvirkes bl.a. af nedenstående forhold:
- Kvaliteten af prøvetagningen
- Forudgående antibiotisk behandling
- Forkert opbevaring eller transport
- For lidt prøvemateriale
- Levedygtigheden af mikroorganismer under transport
Det er altid bedst at fremsende inficeret materiale (i sterilt spidsglas med skruelåg eller sprøjte anvendt til aspiration), hvis det er muligt, frem for podning.
Ved podning skal undgås tilblanding fra tilstødende hud og slimhinder.
For specifikke undersøgelser anbefales at tilgå vejledningen fra det laboratorium, der skal udføre den tiltænkte undersøgelse. (Se tabel med links nedenfor). Påkrævet prøvetagningsmedie, forhold omkring rekvisition af undersøgelsen, forsendelse af prøvematerialet og andre detaljer kan afhænge af det enkelte laboratorium.
Forkert prøvetagning kan medføre, at undersøgelsen afvises.
Rekvisition af undersøgelse
Mikrobiologisk undersøgelse af prøver fra almen praksis rekvireres via WebReq, hvorefter prøvetagningsblanket (PTB) udskrives, og korrekt label anvendes til prøvetagningsrøret, hvor den placeres på langs.
Primære typer af undersøgelser
Dyrkning (inkl. resistensbestemmelse)
- Dyrkningsundersøgelsen foregår på klinisk mikrobiologisk afdeling, ved at prøvematerialet udsås på vækstmedier, hvorefter disse inkuberes og aflæses for vækst
- Ved vækst af relevante mikroorganismer i betydende mængder identificeres og eventuelt resistensbestemmes disse
- Resistensbestemmelse udføres oftest kun for selekterede antibiotika, og kun udvalgte resultater svares for at begrænse uhensigtsmæssig brug af antibiotika
Et dyrkningsresultat skal ikke isoleret forstås som en behandlingsvejledning. Dyrkning kan påvise såvel normalflora og kolonisering som sygdomsfremkaldende bakterier, hvorfor tolkning af dyrkningsfund ofte er vanskelig. Anamnese, symptomer og andre parakliniske fund bør understøtte betydningen af et dyrkningsfund, for at antimikrobiel behandling overvejes.
| Lokalisation | Vejledning og kommentarer |
| Podning, øje | Hvem: Ved klinisk mistanke til purulent, bakteriel conjunctivitis, der ikke bedres på standardbehandling, keratit, eller endoftalmit. Hvordan: Det nedre øjenlåg trækkes ned, og der podes fra konjunktivalslimhinden. Bemærk: Ønskes undersøgelse for Chlamydia trachomatis eller Neisseria gonorrhoae anvendes ofte andre prøvetagningsmedier end til vanlig dyrkning og resistensbestemmelse. Konsulter lokal klinisk mikrobiologisk prøvetagningsvejledning/brugerhåndbog/datablad. |
| Podning, øregang | Hvem: Podning anbefales fra patienter med akut otitis media (AOM) eller infektioner i øregangen, hvor empirisk standardbehandling ikke har haft effekt, eller ved recidiv efter antibiotisk behandling. Hvordan: Ved AOM: podning fra pus eller sekret. Ved infektion i øregang: podning fra sår eller sekret. |
| Podning, svælg | Hvem: Almindeligvis er podning ikke indiceret i almen praksis. Der bør anvendes Centor-kriterier og evt. foretages Strep-A antigentest. Podning anbefales fra patienter med akut tonsillitis, hvor empirisk standardbehandling ikke har haft effekt, eller hvor der ses recidiv efter antibiotisk behandling. Hvordan: Med et fast tryk podes fra begge tonsiller og svælgets bagvæg. Undgå så vidt muligt at berøre normal mundslimhinde. |
| Podning, sår | Hvem: I almen praksis anbefales rutinemæssig podning oftest ikke, idet empirisk behandling i langt de fleste tilfælde er dækkende. Podning kan overvejes ved svigt af empirisk behandling eller ved recidiv af infektion. Podning fra eksem, ulcus cruris eller decubitus, er kun indiceret ved tydelige kliniske tegn på infektion. Dyrkning fra fistelåbninger giver resultater, der sjældent er repræsentativ for en evt. dybereliggende infektion, som det er vigtigt at udrede for inden antibiotisk behandling institueres. Hvordan: Vask såret grundigt i vand og tør af. Podning: Ved podning skal undgås tilblanding fra tilstødende hud og slimhinder. Gnid, skrab og roter podepinden i såret i periferien af det inflammerede område ved overgangen til vitalt væv. Pus eller sekret: Ved mængder over ½-1 mL bør materialet overføres til et sterilt glas og indsendes i dette. Materialet kan også fremsendes i den sprøjte, der anvendes til aspiration: kanylen fjernes, og sprøjten lukkes med steril lukkeprop. Er dette ikke muligt, podes som beskrevet ovenfor. Bemærk: Ved dyrebid bør dyrearten angives præcist under kliniske oplysninger/indikation ved rekvisition, idet bidsår fra forskellige dyr er associeret med specielle bakteriearter. |
| Ekspektorat | Hvem: Kan overvejes hos patienter i stand til at ekspektorere, og hvor pneumonidiagnosen er fastlagt ud fra kliniske symptomer og tegn, og hvor empirisk behandling iværksættes. Bør ikke anvendes differentialdiagnostisk til at styrke en pneumonidiagnose. Hvordan: Munden skylles med vand inden prøvetagning for at mindske tilblanding af svælgsekret. Patienten instrueres og assisteres under forsøg på at opbringe sekret fra nedre luftveje. Ophostes i den sterile inderskål i ekspektoratkontaineren. Der kræves ofte 0.5ml sekret per undersøgelse, der ønskes udført. |
| Urin | Hvem: Urindyrkning anbefales ved kompliceret UVI og efter behandlingssvigt af ukompliceret UVI. Urindyrkning bør kun iværksættes ved kliniske symptomer på UVI. Hvordan: Midtstråleurin er standardmetoden til prøvetagning af urin. Midtstråleurin vil altid være udsat for forurening med den normale flora fra urinrøret og urinrørsåbningens nærmeste omgivelser. Grundig instruktion af patienten før prøvetagning kan nedsætte forekomsten af kontaminering. Er det ikke muligt at få en midtstråleurin anbefales det, at der foretages engangskateterisation. Mænd: Patienten fører forhuden tilbage og lader en portion urin i toiletkummen for at skylle urethra. Herefter opsamles 10-20 ml urin i en egnet beholder, og patienten færdiggør vandladningen i toiletkummen. Kvinder: Labia holdes adskilt for at hindre tilblanding af fluor vaginalis. Dette kan evt. ske ved, at kvinden sidder omvendt på toilettet, hvorved labia adskilles uden brug af hænderne. Patienten lader en portion urin i toiletkummen for at skylle urethra. Herefter opsamles 10-20 ml i en egnet beholder, og patienten færdiggør vandladningen i toiletkummen. Kateterurin: Ved urinprøvetagning ved langtidsanlagte kateter á demeure og suprapubisk kateter (kateteret har været anlagt i mere end 2-7 dage) skal kateteret skiftes umiddelbart før, der tages urin fra til dyrkning og resistensbestemmelse. Ved urinprøvetagning ved korttidsanlagte kateter á demeure og suprapubisk kateter (kateteret har være anlagt i mindre end eller lig med 2-7 dage) skal urin til dyrkning tages med aseptisk teknik med steril sprøjte og evt. aspiration fra membran på drænageslangen efter desinfektion. Børn: Der anbefales clean catch urin – hvor der foretages afvaskning med vand før opsamling af midtstråleurin. Børn under 2 år med mistanke om UVI bør indlægges, og der anbefales blærepunktur eller alternativt steril intermitterende engangskaterisation. Tidspunkt for prøvetagning: Det er bedst at undersøge morgenurin, alternativt kan undersøges urin opsamlet mindst 2 timer efter sidste vandladning. Der benyttes urinmonovette med borsyre. Borsyrepulveret opløses i urinen og stabiliserer et eventuelt indhold af mikroorganismer i op til 48 timer ved stuetemperatur. Prøver modtaget i glas uden borsyre undersøges ikke, med mindre der er lavet forudgående aftale med KMA. Bemærk: Urin opsamlet fra bækken, kolbe, pose eller bleer er på grund af høj falsk-positiv rate ikke egnet til diagnostik af UVI. Prøven dyrkes derfor kun på særlige indikationer og kun efter aftale med læge fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. |
PCR-undersøgelser for virus og bakterier
Podninger til PCR-undersøgelser for virus og bakterier foretages i hovedtræk ved samme fremgangsmåde, som beskrevet ovenfor under dyrknings-undersøgelser. Rekvirenten skal være opmærksom på, hvilket prøvetagningsmateriale, der kræves fra den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling / laboratorium, idet det varierer grundet metodeforskelle.
I nedenstående tabel findes vejledning for udvalgte undersøgelser:
| PCR for Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae DNA |
Ved specifik mistanke om gonorre anbefales både podning med korrekt prøvetagningsmedie til dyrkning for gonokokker samt prøvetagning med korrekt prøvetagningssæt til PCR. |
| PCR-undersøgelser for svamp (dermatofytter) | Hudafskrab, hår, afklippet negl eller negleskrab sendes jf den lokale vejledning. Ofte kræves prøvematerialet sendt i rent prøverør uden tilsætning. |
| Undersøgelse for tarmpatogene bakterier, vira og parasitter/diarreudredning (PCR undersøgelse) |
|
Serologiske undersøgelser
Blodprøvetagning i korrekte glas efter lokale vejledninger.
Svarvisning
Svar fra klinisk mikrobiologiske afdelinger går elektronisk til rekvirenten, samt kan tilgås via laboratoriesvarportalen og den danske Mikrobiologi dataBase (MiBa).
Svarafgivelse
Foreløbigt svar
Afgives elektronisk ved fund, som kan danne grundlag for ny eller ændret behandling. Et foreløbigt svar indikerer, at der pågår yderligere undersøgelser. Foreløbige svar kan være inkomplette, f.eks. med hensyn til resistensbestemmelse og/eller antallet af påviste patogener. Det fremgår af svaret, at der er tale om et foreløbigt svar.
Endeligt svar
Afgives elektronisk, når en prøve er færdigbehandlet. Det fremgår af svaret, at der er tale om et endeligt svar.
Supplerende svar
Afgives, for et allerede endeligt svar i de tilfælde, hvor der er foretaget supplerende undersøgelse (f.eks. efter ønske fra rekvirenten eller såfremt der senere fremkommer oplysninger fra referencelaboratorieum, som skal tilføres svaret). Det fremgår af svaret, at der er tale om et supplerende svar.
Korrigerende svar
Afgives, for et allerede endeligt svar, hvis der er behov for ændring af et allerede endeligt svar. Det fremgår af svaret, at der er tale om et korrigeret svar.
Tabel med links til prøvetagningsvejledninger for de enkelte klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af
Lægehåndbogen
