Fagmedarbejdere
MMS - Mini mental status
Om MMS - mini mental status
Der er ingen officiel dansk udgave af MMSE, men der er op imod en halv snes forskellige danske oversættelser med variationer i item-indhold, administration og scoring. Læs mere om MMSE på Nationalt Videnscenter for Demens hjemmeside
Testen bør administreres af en person, som har klinisk erfaring og er vant til at vurdere mennesker med demens. Score under 24 indikerer ofte kognitiv svigt, men også patienter med mental svigt eller demenssygdom kan score inden for testens normalområde.
MMSE er ikke egnet til at finde let kognitiv svækkelse (MCI), ligesom den heller ikke er egnet til test af personer med svær demens.
MMS - mini mental status, selve testen
1. Orientering | ||
Disse spørgsmål bliver stillet som en del af en samtale. Man bør informere om, at dette er en test, og at nogle spørgsmål kan virke meget banale. Man giver et point for hvert rigtige svar. Der stilles 10 spørgsmål til hver patient. Maksimal scoring: 10 point. | ||
| 1 | Hvilket årstal har vi nu? | |
| 2 | Hvilken årstid har vi nu? | |
| 3 | Hvilken måned har vi nu? | |
| 4 | Hvilken dag er det i dag? | |
| 5 | Hvilken dato er det i dag? | |
| 6 | Hvilket land er vi i nu? | |
| 7 | I hvilken region/landsdel er vi nu? | |
| 8 | I hvilken by/teststed er vi nu? | |
| 9 | Hvad hedder dette sygehus/dette lægekontor hvor vi er nu? | |
| 10 | På hvilken etage befinder vi os nu? | |
2. Gentagelse af ord
Oplys patienten, at du nu vil navngive tre genstande, og at du ønsker at han/hun skal gentage disse navne efter, at du har sagt dem. De tre ord udtales tydeligt og langsomt. Der gives 1 point for hvert ord, som gentages rigtigt ved første forsøg.
Hvis ikke patienten kan gentage ordene fuldstændig, gentag indtil 6 gange.
Spørg patienten:
Kan De/du gentage ordene: Eksempel: OST, CYKEL OG BOG?
Når alle ordene gentages rigtigt, bedes patienten om at huske de tre ord
3. Baglæns tælling
Sig "Træk syv fra 100. Hvor meget har du da? Fortsæt med at trække syv fra, indtil jeg siger stop".
Der gives 1 point for hvert rigtige svar, maksimalt 5 point (hvis score 5 opnås føres dette i pkt 3b). Gå til punkt 4 før eventuelt punkt 3b gennemføres.
4. Korttidshukommelse
Dette spørgsmål skal stilles 3 minutter efter at punkt 2 blev afsluttet.
Spørg patienten:
Vil De/du gentage de tre ord, som De/du blev bedt om at huske for lidt siden?
Der gives et point for hvert rigtige svar. Maks point er 3.
Sum korttidshukommelse:
3b. Baglæns stavning
Hvis patienten ikke opnåede 5 point i opgave 3, bed ham stave ordet SVÆRD baglæns
Sige: "Stav ordet "SVÆRD" forlæns - og stav det nu baglæns"
Der gives et point for hvert rigtigt bogstav sagt i den rette rækkefølge.
Eks.: DRÆVS - 5 point, DRÆSV - 3 point.
Højeste score på enten tælling (3) eller stavning (3b) bruges.
Sum baglæns tælling eller stavning:
| Vis en blyant eller pen. Maksimalt 1. | |
| Hvad hedder denne? | |
| Vis et armbåndsur. Maksimalt 1. | |
| Hvad hedder dette? | |
| Gentagelse af sætning. Sætningen skal gentages rigtig. Maksimalt 1. | |
| Bed patienten gentage sætningen: "Aldrig andet end om og men." | |
| Foldning af papir. Patienten bedes om at udføre følgende 3 aktiviteter. Et ark (A4) lægges på bordet foran ham/hende. Der gives et point for hver opgave, som udføres rigtigt. Maksimalt 3. | |
| Tag papiret med din højre hånd, fold det sammen på midten en gang med begge hænder, og læg det på gulvet/på stolen. | |
| Læsning og udførelse. Patienten gives et papir påskrevet "LUK ØJNENE". Print evt. papir her. Hvis patienten lukker øjnene, scores 1. | |
| Læs det, som står skrevet på dette papir inde i dig, og udfør det som står der. | |
| Skrivning. Patienten gives papir og blyant. Hvis sætningen er sammenhængende, scores 1. | |
| Skriv en sætning med mening på dette papir. | |
| Kopiering. Vend arket, hvor patienten skrev en sætning. Læg kortet med figuren på bordet foran patienten. Print evt. figur her. Hvis figuren har alle 10 vinkler og de to hjørner skærer hinanden, scores 1. | |
| Vis figuren og bed patienten kopiere den. | |
| |
Beregn samlet score MMSE:
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af
