Normal sprogudvikling

Kim Kristensen

speciallæge

Oversigt over normal sprogudvikling

Kendskab til normal sprogudvikling er vigtig for at kunne vurdere forsinket eller afvigende udvikling1,2,3.

Neonatalt: Allerede neonatalt kan børn genkende deres mors stemme, ligesom de er i stand til at adskille deres mors sprog fra andre sprog.

 


0-3 mdr.

Barnet anvender primært vokaliske lyde pga. udformningen af talekanalen

4-6 mdr.Barnet kan adskille det orale og det nasale rum, hvorved det bliver muligt at danne konsonantlignende lyde
5-10 mdr.Kanonisk pludren (pludren i stavelser bestående af supraglottal konsonant+vokal med timing som voksen tale, men uden semantisk betydning). Barnet siger fx ”da” eller ”mamama”. Tidspunkt for begyndelse, omfang og variation af kanonisk pludren er en robust forudsigelsesfaktor for kvaliteten af senere sprogudvikling

12 mdr.

De fleste børn begynder at anvende enkelte ord og leger tale-gestiklege som titte-bøh og klappe-kage. De fleste børn forstår en del ord og reagerer på eget navn, ”nej” samt ”der er mor/far”. Fælles opmærksomhed (evnen til at indgå i fælles opmærksomhed på samme genstand) bør være etableret

18 mdr.

De fleste børn anvender op mod 50 ord, men forstår mange flere. De fleste børn forstår spørgsmål om ting, der ikke er til stede. Vær opmærksom på, at forældre ofte undervurderer barnets ordforråd, så hvis de rapporterer at barnet anvender 10-20 ord, er der formodentlig tale om mindst det dobbelte

2 år

Ordforrådsspurt mellem 18 og 24 mdr. De fleste børn anvender 200 ord, og langt de fleste børn sætter to ord sammen til små sætninger. De fleste børn kan tale om ting, der ikke er til stede

2½ år

Barnet kan tale om fortid og fremtid. De fleste børn anvender over 400 ord

3 år

De fleste børn anvender op mod 600 ord. Langt de fleste børn anvender bøjningsmorfemer, fx ”det er fars bil” og senere ”far vaskede bilen”. De fleste børn behersker udtalen af alle isolerede konsonanter, men kan have svært ved nogle konsonantklynger som ”sk” og ”str”. Som tommelfingerregel kan fremmede forstå barnet 75 % af tiden

3½ år

De fleste børn behersker sproglig abstraktion og årsagssammenhænge og forstår sætninger som "Hun får mad, fordi hun er sulten" eller "Når vi har handlet, skal vi hjem til mormor"

4 år

Langt de fleste børn har udtale og grundlæggende syntaks på plads. Talen bør være forståelig for fremmede

2-5 år

Ca. 5 % af alle børn stammer i en periode. Selvom langt de fleste børn holder op med at stamme af sig selv, bør der henvises til logopæd i kommunen, især hvis forældrene er bekymrede

Se også:

Kilder

Referencer

  1. Levine D, Strother-Garcia K, Golinkoff RM, Hirsh-Pasek K. Language Development in the First Year of Life: What Deaf Children Might Be Missing Before Cochlear Implantation. Otol Neurotol. 2016; 37.; e56-62. Vis kilde
  2. Bleses D, Vach W, Slott M, Wehberg S, Thomsen P, Madsen TO, Basbøll H. Early vocabulary development in Danish and other languages: a CDI-based comparison. J Child Lang. 2008; 35.; 619-50. Vis kilde
  3. Conti-Ramsden G, Durkin K. Language development and assessment in the preschool period. Neuropsychol Rev. 2012; 22.; 384-401. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen