CT af lever, galdeveje og milt

Basisoplysninger

Om CT 

• CT er en forkortelse for Computed Tomography
• CT billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
• CT teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorerne bevæger sig rundt om området som afbildes, hvorved der opbygges billeder i tværsnit og tre dimensioner (3D)
• Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
• Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises, hvilket betyder at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
• Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis også større

CT af lever, galdeveje og milt

• CT fremstiller multiple, almindeligvis aksiale snit af leveren og evt. milten
• Undersøgelsen gøres som regel som multislice CT
• Intravenøs kontrast bliver som regel givet for at øge tætheden af det normale leverparenkym og for at fremhæve tæthedsforskellene mellem normalt leverparenkym og læsioner som tumorer, abscesser eller hæmatomer
• Serier taget i forskellige faser efter kontrastinjektion kan fremhæve forskellige typer patologi

Aktuelle indikationer

• Udredning af leversygdom
• Udredning af uklare mavegener
• Metastaser til leveren
• Udredning ved traumer

Undersøgelsen

• Spiral CT
  • Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenkilden og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder
• Multislice CT
  • Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere et større og mere detaljeret volumen på kortere tid
  • Ved at supplere med indgift af kontraststof i en vene kan tumorer og inflammatoriske sygdomme fremstilles ved at visualisere gennemblødningen
  • Man kan også vurdere en tumor ved at følge gennemblødningen over en tidsperiode (dynamisk CT)
• Procedure
  • Placering af patienten
    • Patienten undersøges liggende på et leje, som drevet af en motor flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
      • Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
      • Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
  • Patienten skal ligge helt stille
    • For at undgå uskarphed på billederne er det en fordel, at patienten holder vejret, mens der skannes
  • Kontraststof
    • Som regel gives intravenøs kontraststof for at adskille de forskellige typer væv bedre
    • Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststof gives. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast - ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes
• Forberedelser
  • Generelle forberedelser
    • Forklar formålet med undersøgelsen, og hvordan den udføres
    • Forklar at klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men næsten alle gennemfører undersøgelsen uden store gener
    • Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
    • Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof er aftalt til at blive udført. Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
    • Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
    • Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
    • Er eGFR under 30 ml/min/1,73m², bør det overvejes, om patienten i stedet skal tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er dette ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter, hvis man bruger saltvand. Radiologisk afdeling kan ikke tage sig af dette alene. Forløbet må aftales med henvisende afdeling/læge
  • Specielle forberedelser
    • Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker etc. skal fjernes fra kroppen, altså området der skal undersøges
  • Faste
    • Anbefales ikke, men excessiv indtagelse af føde frarådes
  • Medikamenter
    • Smertestillende eller beroligende medicin kan gives - vigtigt at patienten kan ligge stille under skanningen for at opnå den bedste billedkvalitet. Skal afklares på henvisningstidspunktet da de radiologiske afdelinger ikke ligger inde med smertestillende eller beroligende medicin
• Forholdsregler
  • Aktuelt ved kontrast indgift
    • Allergi
    • Tidligere behandlingskrævende reaktion efter indgift af jod-holdigt kontraststof
    • Akut sygdom

Vurdering af unormale fund

Lever

• Neoplasmer
  • Metastaser
    • Er meget hyppigere end primære tumorer som hepatocellulært karcinom og maligne lymfomer
    • Skyldes sædvanligvis kræft i mavesæk, tyktarm, pankreas, lunger eller bryst
    • Er ofte runde, multiple, lokaliseret perifert og af variabel størrelse
    • Sædvanligvis har de lavere tæthed end kontraststofforstærket omgivende parenkym
    • Nogle gange giver kontrasttilførslen en markant opladning i metastaserne - hypervaskulære tumores
  • Primære karcinomer i leveren, hepatocellulært karcinom og kolangiokarcinom, er ofte vanskelige at adskille fra metastaser, når de er multifokale, diagnosen sikres ved biopsi
• Levercyster
  • Skarpt afgrænsede og med tæthed svarende til vand
  • Cyster med diameter mindre end 1 cm kan være vanskelige at skelne fra et neoplasme
  • Er et meget hyppigt fund benignt bifund, simple cyster kræver ikke opfølgning 
• Hæmangiomer
  • Som regel et tilfældigt fund
  • CT snit i forskellige kontraststoffaser kan almindeligvis afklare diagnosen, evt. suppleret med ultralyd eller MR
  • Simple hæmangiomer kræver ikke opfølgning
• Leverabsces
  • Kan ligne cyster, men har almindeligvis tykkere, mere uregelmæssige og kontraststofopladende vægge
• Levertraume
  • Er den hyppigste abdominalskade, som fører til død
  • Parenkymatøse lacerationer forekommer hyppigt og er ofte ledsaget af subkapsulære hæmatomer
  • Fremstår som lavtæthedsområder på CT med kontraststof
  • CT giver bedre oversigt over parenkymskaden end ultralyd og giver også god oversigt over andre organer og evt. fri væske
• Cirrose
  • Leveren er reduceret i størrelse, og der foreligger splenomegali
  • Parenkymet ser normalt ud indtil sent i sygdommen
• Steatose
  • Giver lav røntgentæthed i leverparenkymet

Galdeveje

• CT giver brugbare billeder ligesom ultralydsskanning
• Ikterus
  • Ultralyd er også her den foretrukne første undersøgelse, men CT kan give god information om årsagen til obstruktionen

Milten

• Forstørret milt
  • Ofte uden forandringer i parenkymet som forklarer årsagen, f.eks. ved blodsygdomme
• Fortætninger og svulster
  • Cyster, abscesser, tumorer - lymfomer er hyppigere end metastaser
• Skader
  • Ved stumpe mavetraumer er milten det organ, som oftest skades
    • Kan give lacerationer, kontusioner eller hæmatomer
    • CT giver bedre oversigt over parenkymskaden end ultralyd - og giver også god oversigt over andre organer og evt. fri væske

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund der bliver gjort
• Eks. ultralyd, MR, ERCP

Patientinformation

• CT af lever, galdeveje og milt

Animationer

• CT-skanning

Illustrationer

• Pankreas, kronisk pankreatitis, simpel cyste i nyre og galdesten, CT