CT af thorax

Michael Brun Andersen

speciallæge

Basisoplysninger

CT generelt

  • CT er en forkortelse for Computed Tomography
  • CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
  • CT-teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorerne bevæger sig rundt om området som afbildes, hvorved der sker opbygning af billeder i tværsnit og tre dimensioner (3D)
  • Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
  • Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises. Det betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
  • Væv med lav røntgentæthed vises som mørke eller sorte områder på CT-billedet. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo lysere skygge, jo højere røntgentæthed har vævet eller strukturen
  • Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større

CT af thorax

  • CT giver detaljerede tværsnitsbilleder af brystkassen med dens organer
  • Visualiseringen af patologi og organer kan forbedres ved samtidig indgift af kontraststof i en blodåre

Aktuelle indikationer

  • Svulster (tumorer) og betændelsestilstande
  • Interstitielle lungesygdomme
  • Tilstande hvor andre metoder er utilstrækkelige

Undersøgelsen

  • Spiral CT
    • Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenkilden og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder
  • Multisclice CT
    • Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere større og mere detaljeret volumen på kortere tid
    • Ved at supplere med indgift af kontraststof i en vene kan svulster og inflammatoriske sygdomme fremstilles ved at visualisere gennemblødningen
    • Man kan også vurdere en svulst (tumor) ved at følge gennemblødningen over en tidsperiode (dynamisk CT)
  • Dual Energy CT
    • Ved samtidig optagelse af billeder ved høje og lave energier af røntgenstråler er det muligt at beregne en række kvantitative parametre
    • F.eks. kan mængden af iod opladning måles, og deraf kan virtuelle non-kontrast billeder beregnes. Samtidigt kan virtuelle monoenergiske serier beregnes, hvor f.eks. bidraget til røntgentætheden fra iod kan boostes, hvorved læsioner bedre visualiseres
    • Ved brugen kan opladning eller mangel på opladning måles. F.eks. i nyrecyster eller ved lungeemboli undersøgelser. Derudover kan forandringer i binyrer vurderes på virtual non-kontrast rekonstruktioner
  • Photon counting CT
    • Ny type af CT-skanner, hvor detektoren direkte kan konvertere fotonerne til signal 
    • Har en højere opløsning end almindelige CT-skannere og har altid dual-energy data, da røntgen spektret kan opdeles på detektorsiden baseret på de målte fotonenergier
    • Har flere fordele i forhold til almindelig CT – kan med lavere dosis opnå samme kvalitet som almindelig CT, mindre støj og færre beam hardening artefakter end almindelig CT

Procedure

  • Placering af patienten
    • Patienten undersøges liggende på et leje, som drevet af en motor flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 70 cm og 20-30 cm dyb
      • Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
      • Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
  • Patienten skal ligge helt stille
    • For at undgå uskarphed på billederne er det en fordel, at patienten holder vejret, mens der skannes
    • I nogle tilfælde kan man gentage undersøgelsen efter vejrtrækning eller pulsation. F.eks. ved hjerte CT
  • Kontraststof
    • Som regel gives intravenøst kontraststof for at adskille de forskellige typer af væv bedre
    • Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast
      • Ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes

Patientforberedelser

  • Generelle forberedelser
    • Forklar formålet med undersøgelsen og hvordan den udføres
    • Forklar at klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men næsten alle gennemfører undersøgelsen uden store gener
    • Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
    • Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion efter indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?
    • Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de seneste 7 dage før CT-skanning med kontraststof er aftalt til at blive udført. Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
    • Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m2, skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
    • Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, dersom eGFR er under 30 ml/min/1,73m2; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m2 før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin som vanligt
    • Er eGFR under 30 ml/min/1,73m2, bør det overvejes, om patienten bør tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er dette ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter, hvis man bruger saltvand
  • Specielle forberedelser
    • Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker osv. skal fjernes fra overkroppen, altså området der skal undersøges
  • Faste
    • Anbefales ikke, men excessiv indtagelse af føde frarådes
  • Medikamenter
    • Smertestillende eller beroligende medicin kan gives

Forholdsregler

  • Aktuelt hvis der skal gives kontraststof
    • Allergi
    • Tidligere behandlingskrævende reaktion på jod-holdigt kontraststof 
    • Akut sygdom (se ovenover)

Fejlkilder

  • Rester af barium kan skygge for organer i øvre og nedre del af abdomen
    • Sådanne undersøgelser skal derfor helst udføres efter CT, hvis man medtager den øverste del af abdomen ved CT af thorax, hvilket ofte gøres hos kræftpatienter
  • Hvis patienten bevæger sig eller trækker vejret under undersøgelsen, så forringes billedkvaliteten

Vurderinger

CT-thorax

  • Giver en god fremstilling af mediastinale forhold. Se CT af thorax, normalt og CT af thorax, mediastinalt vindue
    • Indgift af kontraststof intravenøst forbedrer den diagnostiske kvalitet, så man kan identificere organerne f.eks. kar
  • Kan skille vaskulære fra ikke-vaskulære strukturer
  • Giver præcise billeder af svulster med eller uden forkalkninger
  • Lokaliserer udfyldninger før biopsi
  • Giver bedre opløselighed end konventionel røntgenundersøgelse og kan derfor påvise en række forandringer, som kan overses på en konventionel røntgenundersøgelse
  • Dokumenterer tilstedeværelse af, udbredelse og sværhedsgrad af bronkiektasier og parenkymale processer som f.eks. lungefibrose eller emfysem
  • Pleurale processer

Opfølgning af unormale fund

  • Afhænger af hvilke forandringer der påvises
  • Yderligere diagnostik kan ske med ultralyd, MRI, angiografi eller udtagning af vævsprøve

Patientinformation

Animationer

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Brun Andersen

overlæge, Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen