CT-angiografi

Basisoplysninger

CT er en forkortelse for Computed Tomography

• CT billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
• CT teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorerne bevæger sig rundt om området, som afbildes, hvorved opbygning af billeder i tværsnit og 3D opnås
• Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
• Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises, hvilket betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
• Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større

CT angiografi

• CT giver primært detaljerede tværsnitsbilleder af det område, der skal undersøges
• Fremstilling af karrene kræver anvendelse af kontraststof
• Efter billedbearbejdning kan man opnå detaljeret fremstilling af karrene i 2D og 3D. Selv små kar fremstilles

Aktuelle indikationer

Anamnestiske forhold og/eller kliniske fund der tyder på:
• Forsnævringer af kar (stenose)
• Aflukning af kar (okklusion)
• Blødende kar
• Udposninger på karrene (aneurisme)

Undersøgelsen

Generelt

• Spiral CT
  • Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenrøret og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder
• Multislice CT
  • Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere større og mere detaljeret volumen på kortere tid

Procedure

• Placering af patienten
  • Patienten undersøges liggende på et motoriseret leje, som flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
    • Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
    • Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
• Patienten skal ligge helt stille
  • For at undgå uskarphed af billederne skal patienten holde vejret, mens der skannes
• Kontraststof
  • Der gives intravenøst kontraststof til fremstilling af karrene
  • Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives - nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast - ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes

Forberedelser

Generelle forberedelser

• Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
• Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion i forbindelse med indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?
• Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof er aftalt til at blive udført. Hos ambulante patienter (uden akut sygdom) må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
• Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
• Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
• Er eGFR under 30 ml/min/1,73m², bør det overvejes, om patienten bør tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er det ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering med saltvand fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter undersøgelsen. Radiologisk afdeling kan ikke påtage sig dette alene. Forløbet må aftales med henvisende afdeling/læge

Specielle forberedelser

• Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker etc. skal fjernes fra det område, der skal undersøges

Medikamenter

• Smertestillende eller beroligende medicin kan gives
• Mange radiologiske afdelinger har ikke beroligende eller smertestillende medicin. Patienten bør have det ordineret hos henvisende læge i forbindelse med henvisning til undersøgelsen

Særlige forholdsregler

 Aktuelt hvis der skal gives kontraststof

• Allergi
• Tidligere behandlingskrævende kontraststofreaktion i forbindelse med indgift af jodholdigt kontraststof
• Akut sygdom (se ovenover)

Fejlkilder

• Hvis patienten bevæger sig eller trækker vejret under undersøgelsen, så forringes billedkvaliteten - vigtigt at patienten er ordentligt smertedækket til undersøgelsen

Hvad kan man finde?

• Udtalt forkalkning i karvæggen (arteriosclerose)
• Forsnævringer af karvæggen f.eks. på grund arteriosclerose, fibromuskulær dysplasi
• Aflukning af kar på grund af arteriosclerose, emboli, tromber
• Blødning f.eks. efter traume, i forbindelse med kræftsvulster
• Udposninger på karrene (aneurismer)

Opfølgning ved unormale fund

• Afhænger af hvilke fund som bliver gjort
• Yderligere diagnostik kan være ultralyd, MR, angiografi

Patientinformation

• CT-angiografi

Illustrationer

• Aortaaneurisme (CT)
• Aortadissektion (CT tværsnit)
• Lungeemboli, CT