CT og kontraststoffer

Basisoplysninger

• Til alle radiologiske undersøgelser findes der kontraststoffer, der gør, at man kan se blodkar og vævsforskelle bedre, herunder adskille sygt væv fra rask væv
• Jodholdigt kontraststof bruges til CT-skanninger. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre, hyppigst på armen. Nogle gange drikker patienten også noget kontrast. Det kan være jodkontrast eller bariumsulfat: i begge tilfælde er det tynde opløsninger
• Jod skal vi have i den daglige kost. Ved en undersøgelse med jodholdigt kontraststof får man ca. 45 gange den anbefalede mængde jod, hvilket dog ikke betyder noget, medmindre man har problemer med skjoldbruskkirtlen. På grund af den øgede mængde jod kan der ikke laves thyroideaskintigrafi eller foretages behandling af thyroidealidelser med radioaktivt jod de første 2 måneder efter en CT-skanning med kontrast
• For alle lægemidler findes der et produktresume. Det oplyser om, hvilke undersøgelser et kontraststof må bruges til. Ikke-godkendt anvendelse er off-label og kræver skriftligt samtykke fra patienten, hvis man anvender det

Røntgenkontraststoffer

• Jodholdigt kontraststof er en klar væske, der består af en tri-jod-benzenkerne med tre ikke-ioniske radikaler
• Kontraststoffet bliver udskilt med urinen. Det sker normalt hurtigt. Hvis man har raske nyrer, vil næsten al kontraststoffet være ude af kroppen efter 24 timer. Har patienten nedsat nyrefunktion, tager det længere tid. Udskillelsen er helt afhængig af nyrefunktionen
• Bariumsulfat bruges til fremstilling af mave-tarm kanalen. Bariumsulfat passerer ikke tarmslimhinden og udskilles via tarmen efter dage, afhængig af transittiden

Godkendte indikationer (august 2019)

• Bariumsulfat er godkendt til tarmundersøgelser, hvor der ikke er mistanke om hul på tarmen
• Jodholdige kontraststoffer er godkendt til næsten enhver CT-skanning; der er mindre forskelle mellem produkterne

Bivirkninger

• Patienten kan, lige efter jodholdigt kontraststof er givet, føle varme i hele kroppen, metalsmag og måske få en fornemmelse af at skulle tisse. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast
• Ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes. Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter oplever kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt mens risikoen for bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille. Der ses hyppigere bivirkninger efter jodholdige kontraststoffer end efter MR (gadoliniumholdige kontraststoffer) og UL-kontraststof (svovlhexafluorid) - det er de samme akutte, ikke-renale bivirkninger, der ses efter alle tre former for kontraststof
• Jodholdigt kontrast kan give temporær nedsættelse og langt sjældnere permanent nedsættelse af en i forvejen nedsat nyrefunktion. Det er forbundet med øget mortalitet og morbiditet på sigt. Derfor er det vigtigt at undgå kontrastinducerede ændringer i nyrefunktionen
• Man kan i ugen efter, man har fået kontrast, få hududslæt. Det ses hyppigere efter de såkaldte dimere (to benzenringe i et molekyle) end efter de monomere kontraststoffer
• Bariumsulfat kan give forstoppelse

Svært nedsat nyrefunktion

• Der må kun gives jodholdigt kontraststof, hvis der ikke er andre muligheder for at få stillet en diagnose eller afkræftet den. Der vil i så fald blive brugt mindst muligt kontraststof. Der kan iværksættes intravenøs væskebehandling før og efter undersøgelsen, så nyrerne påvirkes mindst muligt af kontraststoffet

Graviditet

• Større erfaringsgrundlag mangler
• Man vil kun bruge jodholdigt kontraststof, hvis fordelen ved at bruge kontraststoffet overstiger risikoen, der måtte være ved ikke at få det. Røntgenstrålerne, som mor og foster måtte få, anses som en større risiko for dem begge to end det at få kontraststof

Forholdsregler ved amning

• Amningen kan fortsætte på normal vis, hvis der er givet jodholdigt kontraststof
• Mælken kan få en bismag, som barnet ikke kan lide; men der er ingen risiko forbundet med amningen

Information til patienten

• Kontraststof bruges ved de fleste CT-skanninger. Når en patient henvises til en CT-skanning, skal patienten informeres om undersøgelsens art inkl. brug af kontraststof, indikation for undersøgelsen, risici og mulige komplikationer
• Patienten skal udspørges om vedkommende:

1. tidligere har reageret på jodholdigt røntgenkontraststof
2. har astma,
3. er i behandling for allergi. Hvis det er tilfældet, bør radiologisk afdeling orienteres på henvisningen
4. akut sygdom

• Bestemmelse af nyrefunktionen (eGFR) skal ske hos patienter med mulig renal sygdom (eGFR under 60 ml/min/1,73 m²):
  • Nyreopererede
  • Proteinuri
  • Hypertension
  • Urinsur gigt
  • Diabetes mellitus
• eGFR skal bestemmes inden for 7 dage før kontrastmiddelindgift hos patienter med akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom eller som er indlagte
• Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
• Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
• Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig information?

• Kontraststoffer