Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Gastroskopi

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 01.05.2012

Basisoplysninger

  • Gastroskopi er en af de hyppigste endoskopiske undersøgelser af mavetarmkanalen
  • Gastroskopi omfatter endoskopisk undersøgelse af såvel øsofagus, ventrikel som duodenum
  • Nedføring af et fleksibelt skop med fiberoptisk udstyr, som muliggør direkte inspektion af slimhinden i øsofagus, ventrikel og duodenum
  • Gastroskopi er i dag den foretrukne diagnostiske undersøgelse hos patienter med dyspepsi eller mistænkt ventrikelkræft

Normale fund

  • Normale strukturer og slimhinder

Aktuelle indikationer

  • Udredning af dyspepsi og kræftmistanke
  • Diagnostik og behandling af akutte blødninger fra øvre mavetarmkanal
  • Vurdering og prøvetagning af slimhindelæsioner som øsofagitis, gastritis, duodenitis, ulcus
    • Kontrol af sårheling ved ulcus ventriculi
  • Biopsitagning af fund ved røntgen

Undersøgelsen

Proceduren

  • Udføres ofte på et gastrointestinal-laboratorium (endoskopiafsnit), en speciallægeklinik eller på en operationsstue
  • Lokalbedøvende spray bruges som regel til at bedøve patientens hals
  • Sedering er ved ukomplicerede øvre endoskopier ofte ikke nødvendig
  • Et mundstykke placeres mellem tænderne for at hindre, at patienten bider i endoskopet og for at hindre skader på patientens tænder, tunge og andre strukturer i mundhulen
  • Endoskopet føres forsigtigt ind gennem mundstykket, ned i øsofagus og føres langsomt igennem til ventrikel og duodenum
  • Der findes også tynde skoper, der kan indføres gennem næsen, men disse er mindre velegnede til behandling
  • Der blæses luft ind gennem skopet for at udvide området, som undersøges således at oversigten over slimhinden bliver optimal
  • Endoskopøren ser undersøgelsen på en skærm. Der kan blive taget billeder for at dokumentere fund
  • Opkastningstendens, trykkende fornemmelse og oppustethed er almindeligt ubehag under proceduren
  • Efter undersøgelsen er det almindeligt, at patienten hviler et par timer

Supplerende undersøgelser

  • Biopsier eller mikrobiologiske prøver kan tages
  • Polypper fjernes med diatermislynge
  • Endoskopisk ultralyd giver supplerende information om strukturer i lagene i væggen og uden for fordøjelseskanalen

Ved behov for sedering, alternativer

  • Midazolam 2,5-5 mg i.v.
    • Giver god amnesi og har kort halveringstid
    • Kan være gunstig hos ængstelige patienter eller hvor undersøgelsen opfattes som særlig besværlig
    • Diazepam 2,5-10 mg i.v. er et alternativ
  • Pethidin 25-50 mg i.v.
    • Dosen bør reduceres hos ældre, ved reduceret almentilstand, lav vægt, leversvigt, lungesvigt, hjertelidelse og hos alkoholikere
    • Speciel forsigtighed udvises ved pågående blødning, lungelidelser og truende leverencefalopati
    • Anvendes sjældent i dag
  • Promethazin 25-50 mg i.v. ved tidligere uheldig reaktion på benzodiazepiner
  • I sjældne tilfælde kan mere dyb sedation med Propofol blive nødvendigt

Forholdsregler

  • Alvorlig hjertelungelidelse eller ikke kooperabel patient er risikomomenter, som må overvejes
    • Efter akut hjerteinfarkt venter man ofte tre måneder før gastroskopi
    • Risiko for postendoskopisk koronariskæmi hos anginapatienter
  • Biopsi
    • Indebærer risiko for blødning, Den potentielle nytteværdi må derfor altid vurderes, og patienten skal informeres på forhånd (før sedering)
    • Må ikke udføres ved akutte blødninger undtaget hvor den kan få umiddelbar betydning for behandlingen
  • Antikoagulerede patienter
    • INR bør være lavere end 2,0 ved indgreb, som indebærer blødningsrisiko
      • Kan man ikke vente på effekten af seponering, gives konakion 10 mg i.v. dagen før
    • Vær også forsigtig med pladeaggregationshæmmere som clopidogrel der skal seponeres mindst fire dage før gastroskopi
  • Hepatit- eller HIV-smitte
    • Endoskopi er ikke kontraindiceret hos smittebærende patienter, og smitterisiko opfattes som lille
    • Tiltag
      • Personlig tildækning i form af mundbind med visir, dobbelt handsker, engangskittel, skoovertræk og hue. Bord, lysgenerator, lyslederslange, diatermigenerator og seng/undersøgelsesleje tildækkes
      • Desinfektion skal udføres i undersøgelsesrum, affald pakkes ind og mærkes "SMITTE". Dette skal ske før transport

Patientforberedelser

  • Information
    • Forklar proceduren og formålet med den
    • Fortæl, at undersøgelsen kan være ubehagelig, men at lokalbedøvelse og beroligende medicin dæmper generne
    • Fortæl, at skopet er tyndere end meget af den mad man synker, og at der er god plads til at trække vejret under undersøgelsen
  • Faste
    • Patienten skal faste minimum 6 timer før undersøgelsen og må heller ikke ryge i denne periode
  • Varighed og eftervirkninger
    • Undersøgelsen varer 10-30 min, hertil kommer observation i ca. to timer i de tilfælde, hvor der gives beroligende medicin
    • Patienten bør ikke køre bil selv til undersøgelsen. Det skyldes, at evt. intravenøs sedering gør det utilrådeligt, at patienten kører bil resten af dagen
  • Patienter i antikoagulationsbehandling
    • Bør have INR lavere end 2,0
    • Opnås ofte ved at seponere antikoagulantia 2-4 dage før indgrebet
  • NSAIDs og trombocythæmmere
    • Skal seponeres mindst fire dage før et elektivt indgreb på grund af muligheden for, at der skal tages biopsi eller foretages terapeutisk intervention
  • Endokarditprofylakse
    • Er i følge nyere retningslinjer ikke indiceret
  • Ved hæmatemese
    • Erythromycin er et potent motilitetsstimulerende middel. Studier har vist, at erytromycin givet intravenøst bidrager til at tømme ventriklen for blod før gastroskopi ved udredning for akut, øvre gastrointestinal blødning 1
    • Det er også vist, at et sådan regime er kost-effektivt

Efter undersøgelsen

  • Mad eller drikke må ikke indtages de første to timer
  • Vær sikker på, at patienten kan synke ordentligt, før vedkommende bliver tilbudt mad eller drikke
  • Patienter, som har fået sedation, bør ligge fladt og i sideleje for at undgå aspiration af evt. opkast
  • Patienten skal opfordres til at ræbe luft op
  • Ved INR over 1,5 bør patienten observeres i mindst 1 time efter undersøgelsen
  • Ved risiko for blødning eller andre komplikationer indlægges patienten ofte til observation til næste dag

Komplikationer

  • Forekommer sjældent
  • De vigtigste er
    • perforation hvilket ses meget sjældent
    • blødning
    • lokal irritation

Fejlkilder

  • Undersøgerens erfaring og vurderingsevne er afgørende for undersøgelsens præcision
  • Dårlig tømning, ventrikelretention eller blødning kan gøre vurderingen af slimhinderne vanskelig eller umulig
  • Urolig patient kan gøre undersøgelsen vanskelig

Vurdering af unormale fund

Øsofagus

  • Øsofagitis
    • Grad 1 - røde striber evt. med fibrin
    • Grad 2 - konfluerende erythematøse forandringer
    • Grad 3 - ulceration og striktur
  • Hiatus hernie (glidehernie)
  • Paraøsofagealt hernie
  • Svulster
  • Arforandringer, strikturer, Barrets øsofagus, akalasi
  • Varicer

Ventrikel

  • Gastritis
  • Polypper
  • Ulcus
    • Lokalisation
    • Benignt eller malignt sår? Biopsi er nødvendig
  • Andre svulster f.eks. lipom
  • Arforandringer

Duodenum

  • Duodenitis
  • Ulcus
  • Arforandringer, deformeret bulbus

Opfølgning af unormale fund

  • Svulster
    • Biopsi og histologisk undersøgelse
    • Ultralyd, CT eller MR
  • Ulcus
    • Helicobacter diagnostik
    • Biopsi og histologi af ventrikelsår, gentagne biopsier til såret er helet
  • Øsofagitis

Patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?