MR af cerebrum

Basisoplysninger

Om MR

• Der er ikke påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne, som anvendes ved MR-undersøgelser 
• Ved forskellige teknikker kan man påvirke MR signalet således, at det fremhæver eller undertrykker visse typer væv, f.eks. fedtvæv eller cerebrospinalvæske 
• Ved MR er der frit valg af snitretning (transversal, koronal, sagittal etc.). Man kan også udføre volumen (3D) billedoptagelse
• Det er muligt at skanne hele kroppen i løbet af få minutter. Se foto af MR-scanner, helkrops. Jo længere undersøgelsestid, jo flere detaljer fås
• MR-kontraststoffer indeholder det paramagnetiske metal gadolinium, der tolereres meget godt, og bivirkningsfrekvensen er meget lav

Se artikel om MR skanninger for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.

MR af cerebrum

• MR repræsenterer et betydeligt diagnostisk fremskridt i undersøgelsen af cerebrum
• MR visualiserer både grå og hvid substans, tumorer, degenerative lidelser, cerebrospinalvæske, blodkar, calvariet mm.
• Kompakt knoglevæv giver ikke signal ved MR

Aktuelle indikationer

Generelt, MR versus CT

• MR er velegnet som billedundersøgelse ved de fleste sygdomstilstande i centralnervesystemet
• MR giver ofte mere information end CT
  • Undtagelse er mistanke om akut subaraknoidalblødning og traumer
• Imidlertid er CT en enklere og billigere undersøgelse, som bør anvendes i de fleste tilfælde, hvor MR og CT giver ligeværdig information
  • Hos børn og hos patienter, som skal undersøges mange gange, skal risikoen ved brug af ioniserende stråling ved CT tages med i vurderingen

Specifikke indikationer

• Hjernesvulster - primære og metastaser 
  • For de allerfleste hjernesvulster vil MR være den mest følsomme billedmetode 
  • Primære hjernesvulster har afvigende signalmønster i forhold til normalt hjernevæv 
  • Maligne primære hjernesvulster, metastaser, meningeomer og neurinomer vil optage MR-kontrastvæske 
  • Også svulster, som er synlige på CT, vil i almindelighed efterfølgende blive undersøgt med MR for at opnå en bedre kortlægning
• Demyeliniserende sygdom som multiple sclerosis (MS): 
  • MR er meget følsom med hensyn til at påvise MS-læsioner i hjerne og rygmarv 
  • CT har ingen værdi ved denne problemstilling 
  • MR kan også i en vis grad bruges i opfølgningen af MS-patienter, dette er specielt aktuelt ved medikamentel behandling
• Cerebrovaskulære sygdomme 
  • MR er en meget følsom metode til at påvise iskæmiske hjernelæsioner 
  • Infarktforandringer kan også påvises meget tidligt, allerede minutter eller få timer efter symptomdebut 
    • Imidlertid vil CT ofte være tilstrækkelig i de fleste tilfælde, hvor blodprop i hjernen mistænkes 
    • Patienten henvises videre til MR, hvis CT-fundene ikke kan forklare patientens symptomer
  • Specielt ved infarkter i bagerste nederste del af CNS (lillehjerne og hjernestamme) er MR overlegen 
  • Ved mistanke om subaraknoidalblødning er CT førstevalg
  • MR-angiografi benyttes i nogen grad for at påvise symptomfrie aneurismer hos individer med høj familiær risiko for subaraknoidalblødninger 
  • Mistanke om venøse infarkter (sinusvenetrombose) afklares bedst med MR 
    • MR kombineres da med en MR-angiografi af venesystemet
• Mistanke om intrakranielle infektioner 
  • MR vil her være førstevalg 
  • MR vil vise forandringer både i hjerneparenkymet og i meninges 
  • Ved bakterielle infektioner vil man efter kontrast som regel se ringopladning omkring abscesser, ved virale infektioner vil man se efter signalforandringer, som er mere eller mindre typiske afhængigt af virustype
• Epilepsi 
  • Særligt ved fokale epilepsier (f.eks. temporallapsepilepsier) vil MR ofte kunne påvise en årsag til epilepsien   
• Hypofysesygdomme 
  • MR er en bedre metode end CT til at påvise sygdomme (hyppigst svulster) i hypofyseområdet 
  • MR bør derfor være førstevalg ved disse problemstillinger 
  • Ved svulster i hypofysen vil MR vise relationen til chiasma opticum og til a. carotis interna
• Medfødte malformationer 
  • MR er klart bedre end CT i udredningen af forskellige medfødte malformationer i centralnervesystemet 
  • Metoden er også godt egnet til at følge udviklingen af centralnervesystemet hos børn (f.eks. myelinisering)
• Progressive neurologiske sygdomme 
  • Ved uafklarede tilstande, som giver progressivt tab af motorisk, sensorisk eller kognitiv funktion, vil MR i de fleste tilfælde være førstevalg som billedmetode
• Akustikusneurinom 
  • Ved mistanke om akustikusneurinom (neurogent hørelsestab, vertigo) er MR førstevalg som billedmetode

Kontraindikationer

• Absolutte 
  • Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være en kontraindikation. Orienter radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge, om apparatet er MR-godkendt 
    • Det er vigtigt, at radiologisk afdeling får besked om type implantat, og hvor længe implantatet har været på plads
  • Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, f.eks. metalsplint i øjet 
    • Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde
• Relative kontraindikationer 
  • Pacemakere, cochlea-implantat og cerebrale aneurismeklips vil i nogle tilfælde være absolutte kontraindikationer for MR-undersøgelse. Radiologisk afdeling har adgang til lister over, hvad der er testet som MR-kompatibelt 
  • Graviditet 
    • Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette 
    • Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling
• Hofteproteser, ortopædiske fiksationsmaterialer som marvsøm og plader vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten - og opfattes ikke som en kontraindikation
  • Det er vigtigt, at forekomsten af disse implantater anføres på kontrolskemaet, fordi radiologens valg af modalitet afhænger af dette

Fejlkilder

• Bevægelser giver artefakter

Vurdering af unormale fund

• Små eller større sygdomsforandringer i hjernevævet giver udslag i signalmønstret på de forskellige MR-billedserier
• Tolkningen af billedfundene baserer sig på en granskning af flere forskellige MR-billedserier, og fundene sammenholdes med patientens klinik
• I nogle tilfælde skal MR-undersøgelsen suppleres med CT (f.eks. for vurdering af forkalkninger) eller konventionel angiografi (f.eks. ved kortlægning af karmalformationer)

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund der bliver gjort

Patientinformation

• MR af hjernen

Animationer

• CT-skanning
• MR-skanning

Illustrationer

• MR-skanner, lukket
• AV-malformation (MR angio)
• AV-malformation, MR
• Meningeom, MR
• Meningeom (med kontrast), MR 
• MS forandringer, demyelinisering
• Hjerne, normal, MR
• Angiografi af hjernen, normal 
• Øjne, MR, normal
• Hypofyse, MR, normal
• Hjerne, aldersforandring, MR